I vores del af verden er censurering et stort fy-ord, og derfor vakte det også diskussion, da EU i marts 2022 sortlistede de to russiske statsstøttede nyhedsmedier Sputnik og RT.
Nu har forskere fra Roskilde Universitet kigget på, hvor meget og hvordan artikler fra de censurerede medier blev delt på dansk-, tysk- og svensksprogede sociale medier i årene op til Ruslands angreb på Ukraine.
I en ny rapport, udgivet af Center for Nyhedsforskning og forskningsprojektet AlterPublics, gør forskerne rede for resultaterne.
Her skriver de blandt andet, at når artikler fra de nu censurerede russiske nyhedsmedier blev delt på sociale medier, omhandlede de sjældent Rusland, Kreml, russisk politik, samfund eller kultur.
Derimod var artiklerne i overvejende grad om negative og splittende temaer i vestlige lande, som corona, vacciner eller immigration.
Ifølge forsker Eva Mayerhöffer, der er en af forskerne bag rapporten, underbygger det, hvad de nu sortlistede medier er blevet beskyldt for, blandt andre af EU:
At den russiske regering har brugt dem strategisk med den hensigt at slå splid i vestlige lande ved at fokusere på samfundsmæssige og ideologiske konflikter i Vesten.
»Jeg synes, det er vigtigt, at vi har et retvisende billede af, hvad det egentlig er, der er hensigten med de her medier og i hvilke kontekster, deres indhold bliver delt på de sociale medier,« siger Eva Mayerhöffer til Videnskab.dk.
Hun håber, at rapporten kan bidrage til diskussionen om censureringen fremadrettet. Den har nemlig været i gang, siden sortlistningen blev besluttet på EU-plan.
Senest har eksperter, i mediet Frihedsbrevet, eksempelvis sået tvivl om, hvorvidt belsutningen om censurering ligger i strid med grundlovens paragraf 77 om ytringsfrihed, som, Justisministeret ellers har vurderet, ikke var tilfældet.
Rapporten kort
Data bag rapporten er indsamlet fra ‘alternative nyhedsmiljøer’ på sociale medier i Danmark, Sverige, Tyskland og Østrig fra januar 2019 til marts 2022. Medierne, hvis artikler florerede på de sociale medier, blev censureret kort efter Ruslands invasion 24. februar 2022.
\ Hvad er ‘alternative nyhedsmiljøer’?
Forskerne bag rapporten betegner ‘alternative nyhedsmiljøer’ som større netværk af offentligt tilgængelige kontoer, grupper og sider på tværs af platforme, der danner sig omkring deling af indhold fra såkaldte alternative nyhedsmedier.
I Danmark er det medier som NewSpeek Networks, Indblik og Konfront, der definerer sig som en modvægt til det etablerede mediesystem.
Forskerne har kigget på, hvordan, hvem og hvor artiklerne fra RT og Sputnik blev delt.
På tværs af opslag på tysk, dansk og svensk omhandlede langt de fleste opslag, der indeholdt link til et eller begge russiske statsmedier, coronapandemien.
Knap 40 procent af opslagene omhandlede kritik af restriktioner, mens yderligere 15 procent omhandlede COVID-19 vacciner.
Opslag om konflikten med Ukraine (der var begyndt længe før invasionen i Ukraine) og opslag om bekymring for en tiltagende frygt over for Rusland og russerne (såkaldt russofobi) fylder også, men forholdsvis mindre.
Derudover viste rapporten, at langt de fleste delinger på dansk foregik på det sociale medie Twitter. Næstflest delinger skete på Facebook.
Kun lidt flere end 2.000 opslag blev delt på dansk. Tysksprogede delinger stod for langt den største andel med 633.553 delinger.
Tyske delinger foregik i høj grad på Twitter, men også på de sociale medier Telegram og VKontakte - medier, der nærmest ikke bliver brugt herhjemme i Danmark.
Til gengæld foregik en relativt lille del af de tysksprogede delinger på Facebook.
Dertil delte de brugere, forskerne vurderede som værende højreorienterede, langt de fleste link uafhængigt af sprog.
Underbygger viden om russisk desinformation
Ifølge forsker i russiske medier Valentyna Shapovalova, der ikke har været involveret i undersøgelsen, er rapportens resultater ikke overraskende.
»Det underbygger langt hen ad vejen den viden, vi har om russisk propaganda og desinformation, og de antagelser, vi har om de her medier,« fortæller hun til Videnskab.dk.
Ifølge hende er medier som RT og Sputnik henvendt til folk uden for Rusland, blandt andet med de formål at:
- Underminere og skabe mistillid til vestlige demokratiske institutioner og regeringer. Blandt andet ved at publicere nyheder, der målrettet går mod de almindelige nyhedsmedier ved splittende emner, såsom corona eller immigration.
- Spytte så mange falske eller misvisende historier ud, at det kan skabe tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert i nyhedsstrømmen.
- Skabe fortællinger om Rusland som en stor og magtfuld nation og promovere russiske værdier.
Hun påpeger, at indtil 2008 var RT og Sputnik såkaldte ‘soft power’-værktøjer, hvis primære opgave var at promovere Rusland. Ikke ulig mange andre lande, der har statsstøttede, selvpromoverende nyhedsmedier henvendt til udlandet.
Men i forbindelse med den russisk-georgiske krig i 2008 så vi et strategiskifte i medierne, hvor de i højere grad begyndte at formidle historier, der underminerer Vesten, siger Valentyna Shapovalova.
Eva Mayerhöffer supplerer:
»Det er statsejede medier, der bliver brugt strategisk til at yde indflydelse på andre lande, blandt andet ved at give de mest kritiske og utilfredse borgere ammunition i form af artikler,« siger hun.
Rigtigt at sortliste, selvom Danmark ikke er hårdt ramt
Fra et dansk perspektiv var antallet af brugere, der delte artikler fra RT og Sputnik op til invasionen, forsvindende lille:
I perioden fra januar 2019 til marts 2022 har kun 341 dansksprogede brugere delt indhold fra de pågældende medier. I alt er der blevet delt 2.295 opslag.
»Det er ikke særligt mange, og en af årsagerne er nok, at artiklerne ikke er på dansk,« fortæller Eva Mayerhöffer.
»Det er formentlig ikke på grund af RT og Sputniks rolle i Danmark, at EU valgte at censurere disse medier. For Danmark har censureringen været mere symbolsk end praktisk.«
Det er Valentyna Shapovalova enig i:
»Danmark er bare ikke særlig udsat for det her. Både fordi vi er ret små, og russerne vil hellere lægge deres energi ved større, mere indflydelsesrige nationer. Men også fordi vi i Danmark generelt er ret gode til kildekritik. Under corona har vi selvfølgelig set mere til konspirationsteoretikere, men det er meget lidt sammenlignet med andre lande.«
Hun tilføjer dog, at russerne også holder øje med Danmark, ligesom de holder øje med alle NATO-lande.
Var det den rigtige beslutning at censurere RT og Sputnik?
»Det er et sprængfarligt spørgsmål,« siger Valentyna Shapovalova, »og et, jeg har diskuteret mange gange. Men fra mit perspektiv, som en, der følger meget med i de her medier, mener jeg, det var rigtigt.«
Hun fortæller, at medier som disse anses som vigtige værktøjer af Kreml.
»Måske ikke så meget i Danmark, men globalt spiller de en stor rolle i Ruslands informationskrig. Derfor er det også godt at blokere dem, selvom det i Danmark måske kun har en symbolsk værdi.«
Eva Mayerhöffer tilføjer:
»I Danmark og Sverige behøver vi ikke at være så nervøse for, at der bliver spredt store mængder russisk støttet indhold online. Analysen af de tysktalende alternative nyhedsmiljøer, hvor én procent af samtlige delinger indeholder link til de russiske statsstyrede medier, viser dog, at disse medier sagtens kan formå at trænge ind i vestlige nyhedsmiljøer,« siger hun til Videnskab.dk.
»Det er derfor vigtigt fortsat at holde øje med deres indflydelse, ikke mindst når emner som energisikkerhed og behandlingen af både ukrainske og russiske flygtninge bliver mere og mere relevante temaer i den politiske debat.«
