I december 2023 interviewede Fox News-værten Sean Hannity Donald Trump i et live-studie med publikum i Iowa.
Sean Hannity bad Trump om at garantere, at han ikke vil misbruge sin magt til at straffe eller forsøge at hævne sig, hvis han blev genvalgt i 2024.
Trump var hurtig i replikken: »Bortset fra den første dag.«
Svaret fik publikum i salen til at bryde ud i grin. Det var en joke fra Trumps side. Forestillingen om en endags-diktator er jo absurd - despoter sidder typisk på livstid.
Men meget kunne tyde på, at Trump faktisk godt kunne finde på at misbruge magten og gøre gengæld, hvis han bliver genvalgt til præsidentposten.
Eksempelvis har Trump selv hentydet til, at han vil bruge justitsministeriet til at forfølge sine politiske modstandere. Han har desuden planer om at indsætte sine loyale støtter på afgørende poster i den amerikanske administration.
Så måske løfter Trumps 'joke' sløret for sandheden - eller i det mindste en forvrænget version af sandheden.
Humor scorer politiske point
Forskning peger på, at en joke kun sjældent blot er en joke. Humor mindsker stress, styrker relationer og er godt for både krop og sind. Og så er humor også en måde at score politiske point.
Tag for eksempel Demokarternes guvernør Ann Richards spydige bemærkning om, at den daværende præsident George H.W. Bush var 'born with a silver foot in his mouth' - en blanding af to faste vendinger, der hentyder til hans velhavende ophav, men også hans tilbøjelighed til at kvaje sig.
Humor har altid været en del af den barske, politiske verden, men den humor Trump og de politikere, der følger ham, gør brug af, skiller sig alligevel ud.
Gør grin med principperne om lighed, diversitet og inklusion
Trump fortæller jokes, der bryder normerne, og som sparker nedad mod ofrene for diskrimination og overgreb: Krigsfanger, transkønnede sportsfolk, handicappede personer, og ofre for seksuelle overgreb.
Der er tale om jokes, der gør grin med principperne om lighed, diversitet og inklusion, og det er grunden til, at denne slags ikke-politisk korrekte humor er totalt bandlyst på den liberale venstrefløj.
Trump og hans politiske støtter har dog ingen problemer med at støde og fornærme grupper, som tidligere republikanske præsidenter nok havde holdt sig langt fra at udtrykke sig negativt om.
En måned efter at den amerikanske højesteret omstødte den forfatningssikrede ret til fri af abort, henvendte den republikanske politiker Matt Gaetz sig fra talerstolen ved en konference for konservative studerende sig direkte til de kvinder, der protesterer mod beslutningen:
»Hvorfor er det, at de kvinder, der har mindst chance for at blive gravide, er de samme kvinder, der er går mest op i adgangen til abort?«
Det var ikke engang hans egen joke, men én han havde lånt fra komikeren George Carlin og så ændret en smule. Alligevel skabte det opsigt, fordi det kom fra en politiker.
Den republikanske præsidentkandidat og konservative radiovært Larry Elder jokede også med, at demokraterne i øjeblikket er ved at udarbejde en lov, der begrænser brugen af »assualt hammers«, efter Paul Pelosi (som er gift med den tidligere formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi) blev udsat for et voldeligt overfald med netop en hammer.
For 'Team Trump' er jokes om vold og overtrædelser af menneskerettighederne blot en del af deres 'krig mod woke'.
Videnskabelig forskning ser ofte brugen af jokes som en måde at skabe positive sociale og politiske forandringer. Humor kan skabe solidaritet, udfordre ulighed og tale magten midt imod.
Humor giver håb til dem, der udsættes for diskrimination eller forfølgelse i deres daglige liv – en måde at møde udfordringerne med 'kreativ, ikke-voldelig modstand'.
Men samtidig er det vigtigt ikke at overdrive.
Trives gennem forargelse og overtrædelse af reglerne
I min bog 'The Trouble with Jokes' argumenterer jeg for, at humor er en politisk diskurs, der trives gennem forargelse og overtrædelse af reglerne.
I den offentlige debat kan jokes udhviske grænsen mellem sjov og seriøsitet. Jokes kan dermed få os til at sænke paraderne overfor forkastelige ideologier og er brænde på bålet for nogle af vor tids mest forurolignede politiske tendenser.
Grænseoverskridende humor er desuden et særligt velegnet våben for ekstremister, netop fordi oprørskheden er en del af dens DNA, og fordi den nægter at tage sig selv for seriøst.
Dette står i skarp kontrast til de liberale, der lader til at være rædselsslagne for at støde nogen. På den måde bliver grænseoverskridende jokes et værktøj, Trump kan bruge til at udstille venstrefløjen som humor-forladte stivstikkere.
Højreorienteret komikerkompleks
Traditionelt set har såvel forskere som mediekommentatorer enten ignoreret eller bagatelliseret den højreorienterede humor.
Det er ikke mange år siden, at man med rette kunne hævde, at politisk satire var et overvejende liberalt foretagende. Tag bare Jon Stewarts politiske satire i det amerikanske talkshow 'The Daily Show’, der politisk læner sig mere op ad Demokraterne end Republikanerne.
Men i dag er en anden slags satire blevet populær. Ifølge forskerne Matt Sienkiewicz og Nick Marx eksisterer der nu et 'højreorienteret komikerkompleks' bestående af konservative radioprogrammer, podcasts og internetmemes - og i dette komikerkompleks blander alt-right-internettrolde sig med folkevalgte politikere.
Jo mere ekstreme de politiske synspunkter bliver, desto mere nyttig kan humor være; en fordomsfuld, stødende og hadefuld joke mildnes af en drys ironi, og med et kækt blink forsikres vi om, at det jo 'bare er for sjov'.
Spøg til side
Det dybere spørgsmål er dog: Hvorfor er krænkende humor en så tiltalende politisk diskurs? Måske kan vi finde et svar i Sigmund Freuds arbejde.
I sin bog fra 1905 'The Joke and its Relation to the Unconscious' argumenterede Freud for, at jokes – og især stødende jokes – afslører vores underbevidste drifter.
Vi er fra en tidlig alder opdraget til at være venlige og høflige over for andre mennesker, og med tiden lærer vi at begrænse vores egoistiske ønsker og ucivilicerede instinkter.
Men upassende jokes tillader os midlertidigt at sætte de sociale forbud på pause og flirte med vores inderste fantasier.
Freud skrev også, at vi ikke rigtig ved, hvad vi ler af, når vi ler.
Vi tror, vi morer os over et spidsfindigt ordspil eller et absurd billedsprog, men Freud mener, at vi narrer os selv. I virkeligheden nyder vi at trampe rundt i sociale tabuer.
Stødende og krænkende jokes tilskynder os til at grine af noget, vi ikke 'må' grine af, og det vækker en forbudt følelse af spænding og glæde at se stort på dette påbud.
Det er grunden til, at upassende jokes er mere tillokkende end far-jokes eller vittige ordspil: Med dem kan vi åbne en dør med påskriften 'Ingen adgang' og tage et smugkig.
Bare for sjov, ikke?
Det er ikke meningen, at denne type joke skal tages bogstaveligt, men det er heller ikke bare volapyk.
Ekstremisten fortæller stødende vittigheder for at komme så tæt på grænsen som muligt - og så trække sig tilbage i sidste sekund.
Det var da en joke, da Trump sagde, at han ville være diktator for en enkelt dag - var det ikke?
Humor, der gør op med tabuer, er spændende og opkvikkende for mange vælgere.
Og det er én af grundene til, at resultatet af præsidentvalget i 2024 ikke kun bliver afgjort af tør, politisk debat, men også gennem memes, internet-trolde og upassende vittigheder.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
