Toiletskilte er mere end bare vejen til lokummet

En dansk forsker har undersøgt, hvordan toiletskilte kan have forskellige indhold og udtryk - og dermed også forskellige egenskaber. Toiletskilte tjener en vigtig samfundsmæssig funktion, mener tegnforskeren.

Toiletskilt på LA bar i Odense. (Foto: Christian Mosbæk Johannesen/SDU)

Annonce:

Når du går en tur på toilettet for nu engang at indordne dig naturens gang, så tænker du måske ikke så meget over, hvordan skiltene, der leder dig på rette vej, ser ud.

Men ifølge en dansk forsker ved Syddansk Universitet er der faktisk en velovervejet beslutning bag toiletskiltenes udseende.

Ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet sidder adjunkt Christian Mosbæk Johannessen og forsker i det såkaldte 'tegnvidenskab'. Denne forskning er blevet til et studie, der for eksempel viser, at offentlige bygninger bruger mere simple, men velkendte toiletskilte, hvor barer bruger mere kreative toiletskilte.

»Jeg ville med studiet vise, om der var nogle mønstre i brugen af grafisk form til toiletdørsskiltning i forskellige sammenhænge,« fortæller Christian Mosbæk Johannessen.

Er det ikke lige meget, hvordan toiletskilte ser ud?

Studiet viste, at der netop var sådan en sammenhæng; toiletskilte viste sig nemlig at være vidt forskellige, afhængigt af hvor man befandt sig. Det førte til en undren hos Christian Mosbæk Johannessen over, at der nogle steder bruges så mange ressourcer på toiletskilte, og han stillede derfor spørgsmålet:

»Hvis det bare er for at få damerne og herrerne til at gå ind ad de rigtige døre, burde det så egentlig ikke være fuldstændig ligemeget, hvordan skiltet ser ud?«

Annonce:

Svaret på det spørgsmål og flere konkrete resultater fra studiet vender vi tilbage til.

Seriøse piktogrammer og sjove ikoner

I første omgang er vi dog nødt til at have på plads, hvad tegnene på toiletskiltene er for nogle størrelser - de inddeler sig i to grupper: piktogrammer og ikoner.

Piktogrammer er ifølge Christian Mosbæk Johannessens studie de mest udbredte, da 67 procent af alle toiletskilte i det offentlige rum er piktogrammer. Et piktogram er et symbol der for eksempel skal:

Advare, guide eller beskytte.
Straks kunne tydes og være læselige.
Gå direkte til sagen på en måde, så det ikke kan misforstås. For eksempel et skilt af en mand og et skilt af en kvinde til henholdsvis et mande- og kvindetoilet.

De er derfor under strenge og formelle begrænsninger, som kræver stor disciplin.

»Piktogrammer, der er enklere og mere strenge i brugen af form, bruges mest af alt for at udstråle formel seriøsitet og troværdighed. De er typisk brugt i offentlige bygninger og blandt organisationer, der vil vise, at her er der styr på sagerne,« siger Christian Mosbæk Johannessen.

Ikoner er ifølge forskeren noget anderledes. Et ikon er et symbol der for eksempel kan:

Kommunikere på en sjov måde
Understrege et brand for at give en helhedsoplevelse. For eksempel en ‘trendy’ og kreativ bar, der vil virke endnu mere unikke ved brug af håndmalede toiletskilte.

De mere legesyge ikoner nyder derfor meget større kunstnerisk frihed i deres design, og de bruges typisk i toiletskiltning på barer og restauranter, da de er med til at understrege stedets ‘brand’ som værende »sjovt og kreativ,« lyder det fra Christian Mosbæk Johannessen.

Annonce:

Forsker: Jeg har været fascineret af toiletskilte i årevis

Skilte, nærmere bestemt toiletskilte, har Christian Mosbæk Johannessen haft en dyb fascination af i mange år, og han ville med studiet gerne undersøge, hvad deres tegn egentlig betød.

Ifølge Christian Mosbæk Johannessen har der nemlig aldrig før været lignende studier inden for lige netop dette område.

»Jeg har altid været meget interesseret i skiltes indhold. Det, der interesserer mig specielt ved toiletskiltning, er, at de på overfladen er så simple, men alligevel så kolossalt indviklede, når man går i dybden med deres form. Det var det, jeg ville kigge nærmere på i mit studie,« siger Christian Mosbæk Johannesen.

Café Latte startede det hele

Det hele startede, da Christian Mosbæk Johannessen hørte om et forsøg, der var udført af en matematikprofessor. Det lod han sig inspirere af til at kaste sig over studiet med hjælp fra sine studerende.

»Jeg havde tidligere hørt om et forsøg, som en fonetikforsker i København havde lavet til sine studerende. Professoren havde sendt sine studerende ud i byen for at indsamle data om, hvordan danskerne udtaler drikken 'Café Latte'. Jeg brugte det som inspiration til også at lære mine studerende processen i at forske, samtidig med at jeg kunne begynde på mit studie,« fortæller Christian Mosbæk Johannessen.

Helt konkret sendte Christian Mosbæk Johannessen de studerende ud for at tage billeder af toiletskilte på både caféer, restauranter og offentlige institutioner. 97 forskellige billeder af toiletskilte blev det til, og dataen skulle nu i fællesskab med de studerende 'knuses', som Christian Mosbæk Johannessen udtrykker det.

Toiletskilte som 'prikken over i'et'

»Det, jeg fandt ud af, var, at toiletskiltes udseende er meget afhængige af, hvor man befinder sig. Selvom det umiddelbart er et meget 'almindeligt' skilt, så er der tænkt over, hvad de skal udtrykke. Man ser for eksempel ikke finurlige toiletskilte af en mænd med en arm i slynge eller damer med et ben i gips på et hospital,« siger Christian Mosbæk Johannessen.

Annonce:

Til gengæld kan man ifølge forskeren godt lave sjov med skilte på mere løsslupne steder, som for eksempel på en bar, hvor toiletskiltet kan bruges til at »sætte prikken over i’et i virksomhedens brand og dermed give et positivt helhedsindtryk,« fortæller Christian Mosbæk Johannessen.

På trods af toiletskiltes umiddelbare simplicitet, mener Christian Mosbæk Johannessen alligevel, at han med sit studie er kommet nærmere svaret på, hvorfor det ikke er helt lige meget, hvordan de ser ud.

»Toiletskilte tjener en vigtig personlig, men også samfundsmæssig funktion, når vi skal tømmes for affald. Samtidig er det enormt tabubelagt og pinligt at gå på toilettet. Det hele balancerer på en knivsæg, når der både skal tages hensyn til folks følelser og afsenderens branding,« slutter Christian Mosbæk Johannessen.

Studiet er publiceret på academia.edu.