Den amerikanske skuespiller Jessica Chastain, der var jurymedlem ved Cannes-festivalen i 2017, tog bladet fra munden, da hun sagde:
»Det er første gang, jeg har set 20 film på 10 dage, og hvad jeg virkelig tog med fra denne oplevelse er, hvordan verden ser på kvinder. Det var ret alarmerende for mig, for at være ærlig,« sagde Jessica Chastain ved et pressemøde.
Det er ikke lige frem ‘breaking news’ for mange.
Manglen på kvinder – både foran og bagved kameraet – har været et af hovedemnerne i kritikken af Hollywood i de seneste år, hvor både forskere og skribenter har beskrevet de mange måder, hvorpå kvinder er underrepræsenteret eller bliver tildelt stereotypiske roller.
Mindre end 30 procent filmroller var kvinderoller
Stacy Smith, professor i kommunikation ved University of Southern California, forsker i køns- og raceskildringer i film og tv.
\ Historien kort
- Filmindustrien er ikke ligefrem kendt for sin lige fordeling af henholdsvis mænd og kvinder både bag og foran kameraet.
- Horrorfilm er en uventet foregangsgenre. De består både Bechdel-testen og lader kvinder påtage sig stadig mere fremtrædende roller.
- Genren er gået fra at gøre kvinder til ofre til at fokusere på kvinder som overlevere og hovedpersoner.
Hun fandt, at mindre end 30 procent af de 5.839 roller i de 129 mest indbringende biograffilm, der havde premiere mellem 2006 og 2011, var kvinderoller.
Kun 50 procent af filmene opfylder Bechdel-testens kriterier. Bechdel-testen er en kvantitativ måling af kvindelige karakterers repræsentation i film. Den er opkaldt efter Alison Bechdel, der lancerede testen i tegnserien ‘Dykes to Watch Out For’. For at bestå skal to kvindelige karakterer mindst én gang tale sammen om andet end mænd.
På trods af at det er op ad bakke for kvinder i filmindustrien, er det hele ikke sortsyn og pessimisme. Horrorfilm er en genre, hvor kvinder påtager sig stadig mere fremtrædende roller.
Der skal stadig en hel del hvinen og skrigeri til for, at det er en god gyserfilm, men kvinder påtager sig i stigende grad afgørende roller – og ikke som ofre, men som monstre og helte.
Horrorgenren går imod udviklingen
Hvert år publicerer ‘Geena Davis Institute on Gender and Media’ forskning, der viser, hvilken effekt filmverdens kønsulighed har på kvinder og piger.
Instituttet har eksempelvis fundet, at de positive og fremtrædende kvinderroller i film ‘motiverer kvinder til at være mere ambitiøse’ – både professionelt og i privatlivet. Men når der er mangel på kvinder, der bliver skildret på en positiv måde, har det en modsat og negativ effekt.
For nylig granskede et studie foretaget af Google of Geena Davis Institute on Gender and Media dette fænomen på tværs af genrer.
De udviklede den såkaldte ‘GD-IQ’ (Geena Davis Inclusion Quotient), som er gjort mulig gennem maskinlæringsteknologi. Målet er at genkende mønstre i kønsfordeling, skærmtid og taletid, som den almindelige tilskuer måske overser.
Resultaterne af dette studie fortalte en gammel og velkendt historie: I film ses og høres mænd dobbelt så ofte som kvinder.
Men de fandt én undtagelse: horror film.
En gyserrenæssance
På en måde giver det mening. En nylig artikel i The Guardian beskriver, hvordan kvinder historisk har følt sig tiltrukket af genren. Mange elskede horrorfilm har stærke kvinder i hovedrollen; blandt andet ‘Carrie’, ‘The Descent’ og ‘The Witch’.
Horrorgenren har altid været interesseret i kvinder. Traditionelt var det som regel kvinderne, der var ofre for vanvittige mordere eller monstre. De skreg også en hel del.
Men vilkårene har ligesom tiderne ændret sig, og det ser ud til, at en horror-renæssance har fundet sted i løbet af de seneste 10 år. Genren er gået fra at glæde sig ved at gøre kvinder til ofre til at fokusere på kvinder som overlevende og hovedpersoner.
Genren er gået væk fra slasherfilm og tortur-porno til at producere mere substantielle, nuancerede film, der forholder sig til sociale anliggender, og som besidder en æstetisk vision.
Tidligere på året var Jordan Peele’s ‘Get Out’ et stort box-office hit. ‘Get Out’ blander satire og gyserelementer og skaber effektivt en følelse af paranoia.
Filmen er blevet rost for sit indspark i racedebatten og har endda en smuk, ung hvid kvinde i rollen som den onde antagonist.
I 2015 var Robert Eggers historiske horrorfilm ‘The Witch’, der handler om en familie i 1600-tallets New England, et overraskende hit. Filmen fangede publikum ved at fortælle en historisk fejlfri historie med et feministisk twist.
\ Læs mere
Lang række horrorfilm med kvinder i hovedrollen
Handlingen finder sted i et puritansk USA, hvor hovedpersonen Thomasin kæmper mod sine forældre og søskende, som tror, at hun er en heks og skyld i alle de ulykker, der tilstøder familien.
Thomasin er en teenagepige – et farligt væsen i en verden styret af mænd, lader filmen til at fortælle.
‘Get Out’ og ‘The Witch’ slutter sig til rækken af horrorfilm med kvinder i hovedrollen: ‘Stoker’ (Indias far dør, og hendes onkel Charlie, som hun aldrig før har kendt til, skal nu bo sammen med hende og hendes ustabile mor) , ‘Under the Skin’ (science fiction-gyser med Scarlett Johansson i hovedrollen), ‘Rec’ (kvindelig tv-reporter og hendes kameramand følger et nathold på en brandstation i Barcelona) og ‘Nattens dæmoner’.
Eller ‘Ginger Snaps’ (Ginger bliver bidt af en varulv samme nat som hun har sin første menstruation), ‘American Mary’ (historien følger den medicinstuderende, Mary Mason, mens hun bliver stadig mere fattig og desillusioneret over den kirurgiske verden, hun engang beundrede), ‘Jennifer’s Body’ (Megan Fox spiller en morderisk cheerleader) og ‘You’re Next’ (familien Davidson, der har ikke set hinanden længe, tager på ferie i et sommerhus for at nyde noget kvalitetstid sammen).
\ Læs mere
Vender narrativ på hovedet
Igennem flere årtier var der en tendens til at horrofilmenes seksuelt aktive kvinder blev dræbt som ‘straf’ for deres seksualitet. Det ses blandt andet i ‘Halloween’, ‘Fredag den 13.’, ‘Motorsavsmassakren’ (The Texas Chain Saw Massacre) og ‘Nightmare on Elm Street’.
Gyseren ‘It Follows’ vender denne narrativ på hovedet. ‘It Follows’ handler om den smukke 19-årige Jay, der møder en sød fyr, har sex med ham, og derefter vågner op til en frygtelig besked.
Hendes date fortæller hende, at han har smittet hende med en forbandelse. Et ansigtsløst væsen vil forfølge hende, indtil hun selv har sex med en anden og dermed overfører ondskaben.
Men ‘It Follows’ er ikke interesseret i at straffe Jay – eller andre kvinder i filmen – for at dyrke sex.
\ Læs mere
Belyser behandling af voldtægtsofre
En filmkritiker fremfører et interessant argument: ‘It Follows’ kritiserer faktisk behandlingen af voldtægtsofre, fordi filmen kaster lys over, hvordan de bliver behandlet af samfundet, venner og familie.
Den uhyggelige og kritikerroste horrorfilm gør det muligt for Jay at være den pige, vi alle ønsker, at vi kunne være: Hun går til angreb og bekæmper monsteret.
\ Læs mere
Selv gamle og tilsyneladende slidte narrativer bliver frisket op med kvinder i hovedrollen.
The Amityville Horror er en amerikansk horrorfilm fra 2005 instrueret af Andrew Douglas. Det er en genindspilning af filmen ved samme navn fra 1979, som selv var baseret på en roman fra 1977 af samme navn af Jay Anson, der dokumenterer de påståede erfaringer af familien Lutz, efter de flyttede ind i et hus i Long Island, som havde været scene for et massemord begået af Ronald DeFeo, Jr., der dræbte seks medlemmer af sin familie i november 1974.
Kvindernes voksende rolle
Snart kan publikum opleve endnu en fortolkning i form af ‘Amityville: The Awakening‘, hvor Jennifer Jason Leigh og Bella Thorne har rollerne som en enlig mor og hendes datter, der skal forsøge at udholde livet i det berygtede hus.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Filmplakaten byder på et stort billede af Bella Thorne over huset, hvilket indikerer, at hun er både vigtigere og mere magtfuld end det skrækindjagende hus.
Kvindernes rolle vokser overalt i vores samfund, så det er kun passende, at det samme finder sted i horrorfilmene.
Lad os håbe, at andre genrer følger flok og lader kvinderne være både hovedpersoner, helte, monstre og en gang imellem også hekse.
\ Læs mere
Beth Younger hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
