Hvordan påvirker coronapandemien kampen for at opnå FN’s verdensmål?
Coronakrisen har bremset indfrielsen af flere verdensmål. Men på sigt kan pandemien føre til positiv forandring, siger forskere.
verdensmål fn udvikling fattigdom sult klima natur biodiversitet global

FN's 17 verdensmål skal sikre en bæredygtig global udvikling for natur, miljø, mennesker og dyr. (Foto: Shutterstock)

FN's 17 verdensmål skal sikre en bæredygtig global udvikling for natur, miljø, mennesker og dyr. (Foto: Shutterstock)

Afskaf fattigdom, stop sult, brems klimaforandringerne, og skab bæredygtig vækst. Sådan lyder nogle af de ambitiøse mål, som FN i 2015 satte for vores planet.

193 lande - blandt andet Danmark - har forpligtet sig til at indfri målene inden år 2030. 

Men coronakrisen har stukket en kæp i hjulet på arbejdet med at nå flere af målene: I store dele af verden er uligheden mellem rig og fattig steget, adgangen til sundhedsydelser er blevet mere begrænset, og flere mennesker er blevet fattige.

Pandemien har medført, at det i stigende grad virker uoverkommeligt at nå de 17 verdensmål, og de små fremskridt, der var før krisen, er gået i stå, lyder det nedslående budskab i en leder, bragt i det videnskabelige tidsskrift Nature.

»Coronapandemien har medført tilbagegang i bestræbelserne på at opnå de originale mål fra 2015,« skriver tidsskriftet i lederen, som bringes i anledning af, at repræsentanter for verdens regeringer for nyligt mødtes for at diskutere, hvordan vi bedst muligt opnår FN’s verdensmål. 

FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN Topmødet i New York 25. september 2015.

193 lande har forpligtet sig til at indfri målene inden år 2030. 

Kilde: Verdensmålene.dk

Nakkedrag til verdens fattigste

Danske forskere, der på forskellig vis beskæftiger sig med verdensmålene, vurderer ligeledes, at arbejdet med at nå flere af målene i øjeblikket lider under coronakrisen. 

»Økonomien har lidt et alvorligt knæk, ikke mindst i udviklingslandene, hvor man i forvejen har haft problemer med at skaffe finansiering til at indfri verdensmålene,« siger Lars Engberg Pedersen, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) 

»Nu begynder der at komme studier, som viser, at antallet af verdens absolut fattigste er stigende. Så det giver ikke ligefrem grund til optimisme,« fortsætter han. 

FN's verdensmål udgør 17 konkrete mål (og 169 delmål). Målene forpligter FN’s 193 medlemslande til at arbejde for en bæredygtig udvikling på kloden, blandt andet ved at afskaffe fattigdom og sult, reducere uligheder og sikre uddannelse og bedre sundhed. (Illustration: Verdensmålene.dk)

Den forkerte vej for verdensmål

SUNDHED: FN’s 2020 rapport om Verdensmålene viser, at børnevaccinationsprogrammer er sat på pause i 70 lande som følge af coronakrisen.

Mange kvinder har under krisen ikke haft adgang til klinikker, som uddeler kondomer og anden seksuel vejledning, hvilket kan medføre op mod 2,7 millioner ekstra usikre aborter, anslår forskere.    

SKOLEGANG: Lukning af skoler under coronakrisen betyder ifølge UNESCO, at ca. 68 procent af verdens studerende - omkring 1,18 milliarder børn - fortsat er ude af skolen (25. maj 2020).

LIGESTILLING: Ifølge Nature har en stigning i vold i hjemmet under corona-nedlukning i en række lande medført tilbageslag for ligestilling mellem køn.

FATTIGDOM: Verdensbanken anslår i en rapport fra juni 2020, at coronakrisen har ført omkring 60 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom. Hertil kommer de cirka 750 millioner, som allerede levede for under 1,9 amerikanske dollar om dagen.

Kilde: Nature

'Fanden tager de bagerste'

Også arbejdet for at indfri målene på sundhedsområdet lider, siger Ib Christian Bygbjerg, der er professor på Københavns Universitets Afdeling for Global Sundhed.  

»Vaccinationsdækningen er gået ned visse steder, og der er risiko for mæslingeepidemier. I Afrika venter folk, der har feber, for længe med at gå til læge, blandt andet fordi de frygter at blive testet for corona og isoleret. Så dør de af malaria, blindtarmsbetændelse og andre sygdomme, som ellers kunne været blevet behandlet,« siger Ib Christian Bygbjerg. 

Samtidig er uligheden i sundhed steget, påpeger han: 

»Med coronakrisen går det som sædvanligt: Fanden tager de bageste. Dem, der rammes hårdest, er som sædvanligt de fattigste, migranterne, flygtninge, de gamle og syge, uanset om de bor i et rigt eller et fattigt land,« siger Ib Christian Bygbjerg.

Vi må ikke give op

Men selv om coronakrisen i øjeblikket spænder ben for arbejdet med at nå flere af verdensmålene, er det farligt at give op, advarer Katherine Richardson, der er professor på Københavns Universitets Center for Makroøkologi, Evolution og Klima. 

Verdensmålene kan ikke fravælges eller sættes i bero, bare fordi verden i øjeblikket er ramt af en krise, for arbejdet med at nå målene er livsnødvendige for kloden og dens beboere, pointerer hun.

»Hvis vi siger, at verdensmålene er uopnåelige, betyder det, at vores samfunds dage er talte,« siger Katherine Richardson. 

Coronakrisen har langt fra fået professoren til at miste troen på, at det giver mening at arbejde hen imod de 17 verdensmål. 

Hun håber, at den aktuelle krise kan føre til en positiv forandring. 

»Jeg er optimistisk: Coronakrisen kan hjælpe os til hurtigere at lave den nødvendige transformation hen mod en mere bæredygtig udvikling,« siger Katherine Richardson, der sidder i et FN-panel, som løbende evaluerer arbejdet med verdensmålene.

Mål modarbejder hinanden

I 2019 udgav panelet en rapport, som konkluderede, at det går for langsomt med at indfri målene. En udfordring er, at flere af målene modarbejder hinanden, fremgik det. 

Hvis man for eksempel forsøger at afskaffe sult ved at opdyrke mere land og producere mere kød, kan det få den konsekvens, at jorden bliver udpint, og at klimakrisen forværres. 

»Vi har også en konflikt i energisektoren: Der er stadig en milliard mennesker, der ikke har strøm. Hvis vi giver dem strøm på den billigste måde, som hidtil har været kul, ødelægger vi klimaet,« siger Katherine Richardson. 

Ligeledes forsøger nogle lande at skabe vækst samt bevare eller skabe arbejdspladser ved at støtte den fossile energisektor, der som bekendt udleder store mængder CO2

Positive tegn

For at undgå, at verdensmålene på den måde modarbejder hinanden, er det nødvendigt, at man tænker på dem som en helhed, siger Katherine Richardson. 

Det betyder, at man altid overvejer, hvordan arbejdet med at nå et mål påvirker de øvrige mål. 

Coronakrisen nulstiller på en måde arbejdet med verdensmålene. Den giver anledning til, at man reviderer arbejdet med dem, så man i stedet for at angribe dem som enkeltstående målsætninger tænker dem som en helhed, argumenterer hun.

Katherine Richardson ser tegn på, at sådan en omstilling er i gang. 

»Blandt mange politikere er der en erkendelse af, at når vi skal have samfundet i gang efter krisen, så kan det betale sig at investere pengene i en bæredygtig udvikling,« siger hun. 

En øjenåbner

Coronakrisen har desuden været en øjenåbner i den forstand, at den har vist, at folk er villige til at ændre både deres adfærd og forbrug, påpeger professor Katherine Richardson.

Udover bæredygtige samfundsinvesteringer er ændret forbrug og adfærd forudsætninger for, at flere verdensmål kan indfries.

Ib Christian Bygbjerg hæfter sig også ved, at folk har været ekstremt omstillingsparate under coronakrisen. 

»Det er utroligt, som folk har været parate til forandring. Med et døgns varsel aflyste folk deres rejser og holdt deres børn hjemme fra skole. Coronakrisen viser, at vi er indstillet på radikale ændringer, hvis der er lederskab og vilje, og hvis folk kan se, at det er til gavn for dem selv og samfundet,« siger Ib Christian Bygbjerg. 

FN'S 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling (på engelsk Sustainable Development Goals) blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på et FN-topmøde i New York i 2015. Målene afløste de tidligere 2015-mål (Millennium Development Goals). (Foto: Shutterstock)

I Videnskab.dk's tema Red Verden kan du finde videnskabelig råd og debatter om, hvordan man kan skabe en bæredygtig fremtid for Jorden.  Til temaet hører en moderet Facebook-gruppe med idéudvekslinger og saglige meningsudvekslinger.

Coronakrisen kan være nyttig

Coronakrisen kan ligefrem blive et positivt vendepunkt i forhold til at nå verdensmålene, mener professor Kristin B. Munksgaard, som forsker i, hvordan virksomheder kan hjælpe med at indfri verdensmålene.

»Vi har måske et momentum nu, fordi vi fuldstændig har rystet måden, vi samarbejder og driver forretning på, mens samfundet har været lukket ned. Det er det positive ved coronakrisen,« siger hun. 

Skal målene revideres?

Tidsskriftet Nature opfordrer i den førnævnte leder til, at verdensmålene revideres, så de bliver mere realistiske at indfri. 

»Behovet for at ændre målene og gøre dem mere opnåelige er stærkere end nogensinde,« står der i lederen. 

Men ingen af de forskere, Videnskab.dk har talt med, er enige i, at man bør pille ved de 17 verdensmål. 

»Målene peger på temaer, der fortsat er afgørende for klodens og landenes bæredygtige udvikling,« siger Steen Hildebrandt, der professor emeritus i organisationsledelse og formand for en arbejdsgruppe, som rådgiver den danske regering i at indfri målene. 

Han uddyber: 

»Hovedudfordringen er ikke, at målene er formuleret forkert. Udfordringen er at igangsætte og vedligeholde levende, kompetente og varige drøftelser om, hvordan målene skal formidles, og hvilke fremgangsmåder vi skal bruge til at indfri dem.«

De 17 verdensmål udstikker en nødvendig ramme for, hvilken retning verden bør bevæge sig i, siger Katherine Richardson. 

»De giver en vision for, hvordan vi vil fordele Jordens ressourcer mellem mennesker og alle andre levende organismer på en bæredygtig måde,« siger hun.

Verdensmål var 'et mirakel'

Da FN-landene i 2015 - efter årelange forhandlinger - blev enige om de 17 mål i den aftale, der kaldes Agenda 2030, var det en milepæl. 

»Det er den første internationale aftale, der erkender, at Jordens ressourcer er begrænsede,« siger Katherine Richardson. 

Selv om der er lang vej igen, før målene er indfriet, og selv om coronakrisen er endnu et bump på vejen, bør FN ikke sænke ambitionsniveauet eller åbne op for en diskussion om, hvorvidt målene skal ændres, så de er nemmere at opnå, mener Lars Engberg Pedersen.

»Det var et mirakel, at man i 2015 blev enige om FN’s verdensmål. Hvis man begynder at åbne op for at lave om på målene, tror jeg, at mange vil bruge det som en anledning til at skære nogle af målene helt væk,« siger han. 

»FN’s verdensmål kan være med til at mobilisere folk i en fælles retning. Det er netop den mobilisering af borgere, civilsamfund og organisationer, som skal lægge pres på regeringer, så de foretager de fornødne politikker,« afslutter han. 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.