Jo færre elever der er i en folkeskoleklasse, desto mere tid har læreren til den enkelte elev.

Så eleverne klarer sig nok bedre fagligt, hvis klassen ikke er for stor, udleder du måske. Det virker jo indlysende.

Med jævne mellemrum kommer der undersøgelser, som bekræfter den mavefornemmelse. For eksempel viste en dansk undersøgelse i 2014, at elever, der går i klasser med få elever, får højere karakterer end elever i større klasser, skrev Videnskab.dk i artiklen Folkeskolen: Klassens størrelse påvirker karakteren.

Og et stort svensk studie konkluderede i 2012, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst i at sænke loftet for, hvor mange elever der må være i klasserne.

Men nu bliver mavefornemmelser og tidligere forskning tilsyneladende slået i jorden af den største og mest grundige videnskabelige analyse, der nogensinde er lavet på området.

»Små klasser giver ikke fagligt dygtigere elever,« skriver VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som står bag analysen, i en pressemeddelelse.

Næsten ingen forskel på elevpræstationer

Forskere fra VIVE har gennemgået al den forskning, der er publiceret om klassestørrelsens effekt på elevernes læsefærdigheder og matematiske evner. Forskningsoversigten er netop publiceret på det anerkendte forskningsbibliotek Campbell Collaboration Library.

»Vi har bestræbt os på at få alt med. Det er et meget systematisk arbejde, som har taget flere år at lave,« siger rapportens hovedforfatter Trine Filges, der er seniorforsker på VIVE.

I alt har de danske forskere gransket 127 studier fra 41 lande.

Resultat: Der er nærmest ingen forskel på, hvor godt elever klarer sig, uanset om de går i en stor eller en lille klasse.

Elever i små klasser klarer sig i gennemsnit en lille smule bedre i læsning. Til gengæld klarer de sig lidt dårligere i matematik end elever i store klasser, viser analysen. De dårligere matematiske evner er dog ikke statistisk signifikante.

På den baggrund konkluderer VIVE, at klassens størrelse i bedste fald har en meget lille effekt på elevernes faglige resultater.

Den videnskabelige evidens for, hvilken betydning klassestørrelsen har, er svag. (Foto: Shutterstock/ Videnskab.dk)

Evidensen er svag

Men selvom Trine Filges og kollegerne har gennemgået al den forskning, de har kunnet finde, om klassestørrelsens betydning for elevernes faglige niveau i matematik og læsning, skal konklusionen tages med forbehold:

»Det resultat, vi er nået frem til, er den bedste viden, vi har på nuværende tidspunkt. Men evidensen for, at klassestørrelsen ikke har en betydning, er stadig ikke super sikker,« siger Trine Filges.   

Problemet er, at meget af den forskning, der hidtil er lavet på området, er mangelfuld.

Mange af de 127 enkelte studier, Trine Filges og kollegerne har analyseret, har metodemæssige problemer og er derfor ikke kommet med i den endelige Campbell-oversigt.

Kun 10 ud af de 127 studier har en videnskabelig kvalitet, der bliver vurderet som høj nok til at indgå i oversigten over den samlede viden.

Ingen af de inkluderede studier er danske. De fleste er amerikanske - det største blev lavet i staten Tennessee i 1980’erne.

LÆS OGSÅ: Rimer inklusion på skole?

Studier har fejlkilder

En del af de 127 analyserede studier er frasorteret, fordi det ikke kan udelukkes, at andre forhold end klassestørrelsen har påvirket elevernes præstationer.

I nogle studier har forskere eksempelvis ikke taget højde for elevernes sociale baggrund.

»Man kan forestille sig, at højtuddannede forældre, der interesserer sig meget for deres børn, søger en skole med små klasser. Så klarer eleverne sig måske bedre, fordi forældrene går mere op i deres skolegang - ikke fordi klasserne er små,« siger Trine Filges.

»Hvis forskerne ikke tager højde for den slags, kan man ikke være sikker på, at det er effekten af klassestørrelsen, de har målt.«

Lodtrækning giver stærkest evidens

Det er besværligt, tidskrævende og dyrt at lave ordentlige eksperimenter, der giver sikre svar på, om små klassestørrelser gavner børn mere end klasser med mange elever.

Hvis man skal udelukke, at det ikke er effekten af klassestørrelsen, men noget andet man måler - effekten af elevernes sociale baggrund for eksempel -  skal der laves store lodtrækningsforsøg, hvor tusindvis af børn bliver tilfældigt indskrevet i enten store eller små klasser på forskellige skoler.

I den slags forsøg kan forskerne sammenligne elevernes faglige niveau løbende i en periode og teste, om der er en årsagssammenhæng mellem store klasser og lavere karakterer.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Kun to af de studier, der er lavet rundt omkring i verden og inkluderet i den nye oversigt, er lodtrækningsforsøg. Det ene er et lodtrækningsforsøg lavet i USA i slutningen af 1980'erne. Det andet er et fransk forsøg lavet i 2002-2003.

Resultaterne af de to forsøg stritter i hver sin retning, så der skal laves flere lodtrækningsforsøg, før man kan sige noget sikkert - læs mere om det i boksen under artiklen.

Oversigten siger ikke noget om trivsel

Forskningsoversigten fra VIVE giver altså ikke et endegyldigt svar på, om der er en årsagssammenhæng mellem klassernes størrelse og elevernes faglige niveau.

Oversigten fortæller heller ikke noget om, hvordan klassestørrelsen påvirker børnenes trivsel, påpeger et par skoleforskere.

»Hvis man havde målt på elevernes personlige udvikling, trivsel, dannelse eller noget andet, ville resultatet måske være anderledes,« siger Per Fibæk Laursen, der er professor på Danmark Pædagogiske Universitet (DPU) ved Aarhus Universitet.

Per Fibæk Laursen har ikke selv læst den nye Campbell oversigt, men da Videnskab.dk gengiver dens resultater, siger han:

»Så vidt jeg kan vurdere på baggrund af din omtale, er der ikke noget nyt i det. Det har i mange år stået som hovedresultatet af international forskning, at det kun har en meget lille, positiv effekt på elevernes faglige præstationer at reducere klassestørrelserne.«

Forskningschef: Problematisk at konkludere på klassestørrelsen 

Videnskab.dk fortæller også Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef på professionshøjskolen VIA University College, om resultaterne af den nye forskningsoversigt.

Andreas Rasch-Christensen er heller ikke overrasket over resultatet.

Men han er uenig i VIVE’s skarpe udmelding om, at klassestørrelse ikke har en effekt: Forskning har længe peget i hver sin retning, og det er stadig svært at sige noget sikkert om, hvordan klassens størrelse påvirker elevernes indlæring, mener han.

»At sige, at klassestørrelsen overhovedet ingen effekt har, er forhastet. Det er svært at sige noget præcist. Jeg tror, man skal være påpasselig med at bruge forskningen som grundlag for politiske beslutninger om klassestørrelser,« siger Andreas Rasch-Christensen.

LÆS OGSÅ: Ny skole vs. gammel skole: Hvordan lærer børn bedst at holde fokus?

»Der bør være et loft«

Andreas Rasch-Christensen er overbevist om, at det er en god idé at have et loft for, hvor mange elever der må være i en klasse. I Danmark er loftet i øjeblikket på 28 elever.

»Man kan ikke bare lade klassestørrelser vandre derudaf,« siger han og tilføjer:

»Men klassens størrelse er nok ikke det første greb, man skal justere på. Ifølge den samlede forskning er det vigtigere at justere rammerne for lærerne og pædagogernes arbejde.«

I gamle dage var der ingen grænse for, hvor mange elever der måtte være i en klasse. I dag må der højst være 28 elever i en dansk folkeskoleklasse. Hvis en skole vil proppe flere elever ind i en klasse, skal den have dispensation fra undervisningsministeriet. (Foto: Shutterstock)

Mange elever giver dårligt klima

Ligesom den nye forskningsoversigt fra VIVE ikke siger noget om, hvordan klassestørrelsen påvirker elevernes trivsel, fortæller den heller ikke noget om, hvad det gør ved skolernes indeklima, hvis klasselokalerne er propfyldte.

Hvis der ikke er effektiv luftventilation i klasselokalet, kan indeklimaet blive forværret, desto flere børn der er, siger en professor, der af flere omgange har undersøgt indeklimaet på danske folkeskoler.

»Jo flere elever der er i et klasselokale, desto mere forurenet bliver luften - ikke mindst af kuldioxid og CO₂, som eleverne selv producerer,« siger Geo Clausen, der er professor på Institut for Byggeri og Anlæg på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), til Videnskab.dk.  

»I cirka halvdelen af de danske folkeskoleklasser er vi over den anbefalede grænse for luftforurening. Udfra almindelige beregninger, vil luften være bedre med et lavere antal elever,« fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Chokerende luftmåling fra nordsjællandsk skole: Måleudstyr gav op

Lærerne vil sænke klasseloftet

Danmarks Lærerforening (DLF) er overbevist om, at det vil gavne både elever og lærere, hvis klasseloftet bliver sat ned. DLF vil have loftet sænket til 18-22 elever.

»Vores holdning til klasseloftet bunder i den erfaring, vi har som lærere. I det øjeblik, du har mange elever i en klasse, er det sværere at nå at hjælpe den enkelte elev,« siger Dorte Lange, der er næstformand i Danmarks Lærerforeningen, til Videnskab.dk.

»Men klasserne skal heller ikke blive for små, for så går det ud over den sociale og faglige dynamik. Der skal være nogle at arbejde sammen med i forskellige konstellationer. Ti elever i en klasse er for lidt,« tilføjer hun.