Forsker om indeklimaet på danske skoler: Vi kan ikke være det bekendt
6 ud af 10 klasseværelser i danske skoler og gymnasier har for dårlig ventilering, viser nyt studie. Den tunge luft går ud over elevernes helbred og præstationer, lyder det.

6 ud af 10 danske klasseværelser har for dårligt indeklima, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock)

6 ud af 10 danske klasseværelser har for dårligt indeklima, viser nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Cirka 20.000 elever i grundskolen eller gymnasiet målte deres klasseværelsers luftkvalitet i september.

Resultatet af det såkaldte 'Masseeksperiment' var, at 6 ud af 10 klasseværelser i grundskolen eller gymnasiet har for dårlig luftkvalitet.

Det viser en undersøgelse, som er blevet til i samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet og Dansk Naturvidenskabsfestival.

Den dårlige luftkvalitet går ud over elevernes præstationer, fortæller professor Geo Clausen, en af forskerne bag studiet. 

»Man bliver træt og uoplagt af tung luft, og det gør måske, at man ikke lige hører efter. Og vi ved, at børn er mere følsomme over for det end voksne,« siger Geo Clausen, professor ved Danmarks Tekniske Universitet.

Det hænger ikke sammen

Tidligere studier fra Danmarks Tekniske Universitet viser, at en fordobling af ventilationsraten, som er et mål for ventileringens effektivitet, medfører en fremgang i præstationen af skolearbejdet på næsten 10 procent.

Geo Clausen pointerer, at den nuværende luftkvalitet ikke hænger sammen med de ambitioner, vi har på samfundets vegne.   

»Det er vigtigt, at luftkvaliteten er i orden, fordi vi lever i et videnssamfund. Sverige har for eksempel styr på det. Vi er i et kapløb med andre lande for at være de dygtigste, og så nytter det ikke noget, at vi starter 5 sekunder efter de i andre i 100-meter løbet,« siger Geo Clausen. 

Man har ladet stå til

Det er anden gang, at forskere og skoleeveler slår sig sammen for at måle, hvordan det står til med luftkvaliteten i skolerne.

I 2009 vise målingerne, at 56 procent af klasseværelser havde utilfredsstillende luftkvalitet.

Det er ikke kun elevernes koncentration, som bliver forværret på grund af dårligt indeklima. Det går også ud over det generelle helbred.

Dårlig ventilering, i det lokale man befinder sig i, kan medføre gener som hovedpine, kvalme, irritation af slimhinderne og luftvejsinfektioner.  

»Jeg synes, at vi voksne har et ansvar for at sørge for, at børnene har et indeklima, der er i orden. Det er skuffende, at situationen ikke er blevet bedre siden 2009,« siger Geo Clausen.

God luftkvalitet

Luftens CO2-indhold viser, hvor godt klasseværelset er isoleret i forhold til, hvor mange personer, der er tilstede. Man angiver luftens CO2 indhold i ppm (parts per million) - altså antallet af CO2-molekyler ud af en million molekyler i luften. Arbejdstilsynet har fastslået, at et lokale højest må indeholde 1000 ppm. Studiet viser at 6 ud af 10 klasseværelser i danske grundskoler og gymnasier har et højere CO2-indhold end det. I 19 procent af klasselokalerne var koncentrationerne  mere end dobbelt så høje som anbefalet.   

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk