Dybt inde i en indonesisk grotte på øen Sulawesi har forskere fra Griffith University i Australien og Indonesiens arkæologiske forskningscenter ARKENAS fundet noget, der meget vel kunne være verdens ældste, figurative hulemaleri.
Vortesvinet på væggen er mindst 45.500 år gammelt, ifølge studiet, der i går blev publiceret i Science Advances.
Hvis den nyhed lyder som om en plade, der er gået i hak, er du ikke helt gal på den.
I slutningen af 2020 rapporterede samme forskerhold, at de havde fundet verdens ældste figurative hulemalerier. Dengang sporede de indonesiske stenaldermenneskers aftryk tilbage til 43.900 år f.v.t., hvilket du måske læste om i artiklen Håndaftryk og dyr: Verdens ældste figurative hulemaleri fundet på Borneo.
Fundet blev af tidsskriftet Science kåret som et af de største, videnskabelige gennembrud sidste år.
Men allerede nu har forskerne altså fundet et maleri, der er ældre endnu.
»Hulekunst er altid spektakulært i sig selv, men dateringen gør fundet endnu mere fantastisk. Det er jo helt deroppe ved de aller-tidligste hulemalerier, vi har det. Det er det absolut tidligste figurative. Det er superspændende,« siger Felix Riede til Videnskab.dk.
Han er professor i Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet og har ikke selv deltaget i undersøgelsen.
Det allertidligste ikke-figurative hulemaleri har man fundet i Spanien. Det forestiller abstrakte figurer, er mindst 60.000 år gammel og blev malet af menneskets fætre neandertalerne - læs mere i artiklen Verdens ældste hulemalerier blev skabt af neandertalere.
Måske en stenalderskole
Omkring det nu berømte vortesvin findes to andre lignende grise, alle tre i vildt løb hen over grotteloftet.
For moderne øjne ser det næsten ud, som om svinene kommer os i møde fra en anden tid.
Selvom man nemt kan betages af det gamle maleri, havde det formodentlig en funktion, udover bare at pynte på væggen, mener Felix Riede.
»Der er nogle elementer af dyrene, der er meget præcist afbilledet. Håret, manken, fødderne. Det var måske vigtigt at fremhæve, i forhold til hvad maleriet skulle bruges til,« skønner Felix Riede og fortæller, at man fra etnografiske betragtninger ved, hvordan jæger-samlere brugte hulemalerier.
»Steder med hulemalerier er ikke tit der, hvor folk har boet, men hvor de har afholdt specifikke seancer og ritualer. Det er et slags lærred til en fortælling om de her fantastiske dyrs adfærd, hvor man finder dem, og hvordan man jager dem.«
- Er hulemalerierne en slags stenalderskole?
»Ja, det kan du godt sige.«
»I orale samfund, der ikke havde skrift og bøger, var det enormt vigtigt, man sørgede for, at den unge generation videreførte afgørende ting om ressourcerne, naturen og klimaet, som de ældre generationer havde tilegnet sig.«
Arkæologer er stadig Indiana Jones
Grotten, hvor hulemalerierne er fundet, befinder sig i en gemt dal nær den indonesiske millionbyen Makassar.
Grunden til, forskerne først kunne opdage og undersøge malerierne nu, skyldes, at grotten har været stort set umulig at tilgå.
»For at nå frem til grotten skal vi vandre gennem en grov skovsti gennem et bjergterræn for så at ende i en smal grotte-passage, hvilket er den eneste adgang til dalen,« siger Adam Brumm, der er medforfatter på studiet og arkæolog ved Griffith University, til New York Times.
\ Sådan har forskerne gjort
40-50.000 år er lige på kanten af, hvad man kan datere ved hjælp af den udbredte kulstof-14 metode.
Men rindende vand har med tiden skabt små mineralforekomster uden på malerierne i grotten.
Derfor har forskerne kunnet datere de små skorper af calciumcarbonat - også kaldet kalk, da kalk indeholder små forekomster af uran-isotoper, som med tiden bliver til thorium-isotoper.
Da skorperne er formet uden på malerierne, kan forskerne med sikkerhed regne med, at malerierne som minimum er ældre end mineralerne udenpå, skriver de i det tidligere studie.
Derfor kan maleriet altså snildt være tusinde af år ældre end skorperne.
I regnsæsonen er dalen stort set lukket af vandmasser. Beboerne bruger hjemmebyggede kanoer til at komme frem, fortæller arkæologen ifølge New York Times.
Den ufremkommelige vej skulle vise sig at gemme på noget af en arkæologisk skattekiste.
Mere godt i vente
Det kan godt være, at hulemaleriet i Sulawesi er det ældste, figurative hulemaleri, vi kender til i dag, men det er det formodentlig ikke længe endnu, for området er stort og vrimler med fortidslevn.
Intensiv feltforskning vil derfor med stor sandsynlighed føre nye, banebrydende fund med sig, spår både forskerne bag artiklen og Felix Riede. Og det vil ændre vores forståelse af de tidlige kulturer i Sydøstasien.
»Der er rigtig meget hulekunst i Sydøstasien, som ikke er blevet dateret endnu, men man har hidtil troet, det var en del yngre. Det viser sig nu at være forkert. Vi har reelt at gøre med en meget, meget gammel dybtids-tradition,« forklarer Feliz Riede.
Så historien stopper formentlig ikke her. Forskerne fra Griffith University er i fuld gang med at gå på opdagelse i de gamle grotter efter flere malerier, der sagtens kan vise sig at være endnu ældre end vortesvinet, skriver de i pressemeddelelsen.
Og dét forskerhold kan vi sandsynligvis vente meget af i fremtiden.
»Forskerne har skrevet en rigtig lækker artikel. Den har nogle fine metodiske elementer, og de får det maksimale ud af dét, man kan se på den her stenoverflade. Det er en super dateringsmetode, de har udviklet. Resultaterne viser, hvor meget man kan få ud af at engagere sig i vedvarende feltforskning i endnu ikke udforskede områder,« slutter Felix Reide.
