Bang! Smask! Muh!
Lyde har en direkte effekt på vores sprog.
Lydord – også kendt som onomatopoietikon - betegner ord, der er dannet ved at efterligne den naturlige lyd, som ordet beskriver.
I et nyt eksperiment har forskere undersøgt fænomenet yderligere, og de konkluderer, at det ikke kun er lokalkulturelle faktorer, der påvirker sproget, men at der derimod også kan være universelle faktorer på spil.
Det skriver ScienceAlert.
I det simple online-eksperiment fik forskerne 917 forsøgspersoner – fordelt over 25 forskellige sprog og 10 forskellige skrivesystemer – til at teste den såkaldte ’bouba-kiki’-effekt.
Når man hører ordet ‘bouba’ og bliver bedt om at tænke på en form, forestiller de fleste sig en figur med runde, kurvede former, mens ordet ’kiki’ oftest får folk til at tænke på mere kantede og spidsede former.
’Bouba-kiki’-effekten stammer oprindeligt fra 1920’erne af, men det nye eksperiment viser i høj grad, at der er noget om snakken.
I gennemsnit svarede over 70 procent af forsøgsdeltagerne, at de så ’bouba’ som en mere rund form og ’kiki’ som en mere kantet form.
Ved de sprog, der ikke bruger det romanske alfabet, såsom japansk og georgisk, var associationen ikke lige så kraftig, men da omkring 63 procent af deltagerne var enige i betragtningen, er resultatet stadig signifikant.
»Ved at påvise, at der er en sammenhæng mellem lyde og visuelle former, der korresponderer trods forskellige skrivesystemer, bliver ’bouba-kiki’-effekten mere relevant for teorier om sprogets evolution,« fortæller forskerne til ScienceAlert.
Ifølge forskerne viser eksperimentet, at der er visse lyde, der i vores hjerner overlapper med former, og denne form for synæstesi (en sansepåvirkning, der udløser en anden form for sanseindtryk, red.) har måske påvirket den måde, vi taler på i dag.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Philosophical Transactions of the Royal Society B.
