Prøv at skyde kæben frem, så tænderne i undermunden er lige ud for tænderne i overmunden. Prøv så hurtigt at sige »F, V, F, V, F, V, F, V.«
Ret svært ikke? Det var det sandsynligvis også for de mennesker, der levede i stenalderen og den tidlige bronzealder, før de for alvor begyndte at dyrke landbrug og forarbejde deres mad.
De havde nemlig et såkaldt kant-til-kant-bid, hvor underkæbe og overkæbe er ud for hinanden, og alle tænderne dermed rammer hinanden, når man tygger sammen.
Derfor har f- og v-lyde sandsynligvis ikke været en del af sproget dengang, men er kommet til, efterhånden som vores bid ændrede sig til det klassiske overbid, som de fleste mennesker i vores del af verden har i dag.
Det er konklusionen i et nyt studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
»Ved at begynde at dyrke landbrug og forarbejde vores mad har vi faktisk selv skabt en evolution i os selv, og den evolution har udviklet vores sprog. Det er super spændende,« siger professor på Aarhus Universitet og Cornell University Morten Christiansen til Videnskab.dk.
Han forsker i sprogevolution og har læst det nye studie for Videnskab.dk.
»Jeg kender godt den forskergruppe, og de er utroligt dygtige. Det er nogle meget omfattende analyser, de har lavet, så resultatet er meget troværdigt,« siger Morten Christiansen, der faktisk var på konference i Zürick sammen med to af forfatterne på det nye studie i sidste uge.
Vi ændrede selv vores biologi
Han bakkes op af en anden sprogforsker, nemlig lektor Anders Højen, som blandt andet har specialiseret sig i sprogets lyde:
»Det er et meget grundigt studie. De bruger flere forskellige metoder til at besvare samme spørgsmål, og alle analyser peger i samme retning: At kulturelle ændringer i måden at skaffe og tilberede mad på, førte til anatomiske ændringer i mennesket, og det har ført til ændringer i sproget,« siger Anders Højen, som er fra Aarhus Universitet.
»Man har troet, at vores sprog ikke har forandret sig ret meget, siden vi udviklede os til Homo sapiens. Men det har det,« siger Morten Christiansen.
Professor i evolutionshistorie og museumsdirektør på Statens Naturhistoriske Museum, Peter Kjærgaard, kalder det nye studie »et frisk og tiltrængt forsøg på at opnå en ny forståelse af vores sprogs evolution«:
»Jeg synes, det er et skønt studie. Vi kan se, at denne her udvikling er sket for ganske nyligt. Det bekræfter, at vi bliver ved med at udvikle os som art. Vi har sådan en tendens til at tænke, at evolutionen, det er noget, der er sket for meget længe siden, men vi forandrer hos hele tiden, og vi gør det stadig i dag,« siger han til Videnskab.dk.
LÆS OGSÅ: Hvorfor uddør sprog?
Hvad er det så for analyser, forskerne har lavet? De har for det første brugt palæontologiske studier af mennesker fra stenalderen og den tidlige bronzealder. Nærmere bestemt studier af kraniets form 3.600 år før vores tidsregning.
Dengang havde vi som art et kant-til-kant-bid.
Ud fra det har de lavet computersimulationer, som viser, hvor meget muskelkraft, det kræver at sige forskellige lyde med kant-til-kant bid. Du prøvede det jo selv i starten af artiklen og oplevede, at biddet gør det svært at sige f og v.
Faktisk kræver det 29 procent mere anstrengelse, end hvis man har overbid som i dag.
»Når tandstillingen efterhånden ændrer sig, bliver det nemmere at sige f og v-lydene, og sandsynligheden for, at man kommer til at sige dem ved en fejltagelse, er større. Og det kan måske være måden, f og v-lydene er kommet ind i sproget på,« siger Morten Christiansen.
Anders Højen fortæller, at vores sprog er underlagt to forudsætninger:
- Det skal være så nemt som muligt at tale.
- Det skal være til at forstå.
»Vi taler med op til 20 sproglyde i sekundet! Derfor tæller hvert eneste millisekund, der kan spares ved at gøre udtalen lettere,« siger Anders Højen.
Med vores nuværende overbid er det nemt at sige f og v, og lydene er nemme at opfatte og forstå.
F- og v-lyde i verden
Ud over simulationerne af muskelkraften har forskerne i det nye studie også gennemgået historiske sprogvidenskabelige undersøgelser, og de har set på den indoeuropæiske sprogstamme og sammenlignet med forskellige sprogfamilier i Grønland, det sydlige Afrika og dele af Australien blandt oprindelige folk.
»Der er stadig moderne mennesker i verden i dag, der lever som jægere og samlere. Deres tandstilling er lidt anderledes end i vores del af verden, hvor maden forarbejdes meget,« forklarer Morten Christiansen.
Forskernes resultater viser, at befolkningen i jæger-samler samfund kun har 27 procent af de f og v-lyde, som findes i de dele af verden, hvor maden forarbejdes meget.
Forskerne er enige om, at studiet er yderst interessant, fordi det gør os klogere på os selv og vores egen rolle i at udvikle os selv og vores sprog.
»Netop sproget gør vores art meget unik. Hvis vi kan forstå, hvad der driver ændringer i sproget, kan vi bedre forstå os selv som art. Samtidig er det interessant at forstå vores egen rolle i at skabe og udvikle specielle karakteristika i os selv som art,« siger Morten Christiansen.
Peter Kjærgaard glæder sig til at følge med i, hvordan det nye studie kommer til at inspirere til nye måder at lave sprogforskning på:
»Inden for evolutionsforskningen har vi nok haft en tendens til at putte sproget lidt ned i en sort boks, fordi det er så svært at studere, når vi ikke kan studere det direkte. Så det er virkelig et frisk pust til sprogevolutionsforskningen. Jeg vil ikke tro, at det sidste v eller f er blevet sagt i denne sag,« slutter han.
LÆS OGSÅ: Nyt atlas over truede sprog
LÆS OGSÅ: 8.475 sprog findes – og nye kommer til
LÆS OGSÅ: Sådan laver man sprogforskning med gæt og grimasser
