Spindoktor = heksedoktor

Hvis en indonesisk sultan vil vælges til leder af sin region, allierer han sig med et medium, som kan blive besat af forfædrene og give sultanen gode råd.

Andre kandidater bruger sandsigersker eller kloge mennesker med indsigt i magi til at finde de rigtige politiske budskaber frem, så de kan vinde vælgerne over på deres side.

Lyder det bekendt?

Det synes Nils Bubandt, ph.d. og antropolog fra Aarhus Universitet. Gennem 17 år har han lavet feltstudier i Indonesien for at finde ud af, hvordan magi, religion og politik spiller sammen. Han mener, at han kan finde den samme politiske virkelighed i Indonesien som på Christiansborg i København.

»Heksedoktorer minder meget om spindoktorer i Vesten. Det siger jeg ikke for at gøre grin med spindoktorer, men for at pege på, hvordan politik og det spirituelle faktisk hænger meget sammen. En spindoktor og en heksedoktor gør politikeren i stand til at manøvrere rundt i en verden af ubekendte. De kan give en form for sikkerhed, en adgang til det okkulte i betydningen 'det skjulte'. De gør det bare på forskellige måder,« mener Nils Bubandt, lektor på Institut for Antropologi.

Hemmeligt og amoralsk

Nils Bubandt er i øjeblikket i gang med et stort forskningsprojekt om politiske forhold i Asien. Han hæfter sig især ved tre punkter i sin sammenligning mellem heksedoktorer og spindoktorer:

Forholdet mellem politikeren og heksedoktoren er forholdsvis hemmeligt. Ingen kender det præcise samarbejde, men medierne spekulerer meget i det og gør, hvad de kan for at afdække det. I situationen afviser parterne, at heksedoktoren har afgørende indflydelse, men når heksedoktoren går solo, slår han sig op på at have stor erfaring med og indsigt i de politiske beslutninger. Heksedoktoren bliver betragtet som en person uden moral. Hans vigtigste opgave er at fortælle, hvordan politikeren kan holde sig ved magten. Heksedoktoren sætter skarpe valg op og ridser konsekvenserne op for politikeren. De gør det lettere at træffe beslutninger i en uoverskuelig verden. Det er så op til politikeren at afgøre, om hun vil bruge den viden eller ej.

Arbejder med usynlighed

Forskeren har observeret, at heksedoktorer ligesom spindoktorer bygger deres »videnskabelighed« på mavefornemmelser, små rundspørger og en god portion karisma, som er med til at åbne døre.

»I Asien lever politikerne i vidt omfang i samme verden som os. De politiske spilleregler er ideelt set demokratiske og gennemsigtige, og politikerne skal appellere til populære sager for at komme til magten. Men en politiker i Indonesien ved lige så lidt som Helle Thorning-Schmidt, Anders Fogh Rasmussen eller George Bush om, hvad folk egentlig vil have. Det er her, heksedoktoren kommer ind. Ligesom spindoktoren skal han 'oversætte' det usynlige - hvad enten man kalder det forfædrenes ånder eller vælgernes ønsker - til synlig politik,« forklarer Nils Bubandt.

Tidligere spindoktor: 'Udramatisk rådgiver'

Tidligere spindoktor Henrik Qvortrup kan sagtens følge Nils Bubandts tanker.

»Jeg synes, at mange af betragtningerne er meget fornuftige, også at spindoktorerne i det danske system bliver betragtet som nogen, der har magiske evner, selvom virkeligheden slet ikke ser sådan ud. Det er meget mere nede på jorden, end mange gerne vil dramatisere det til at være. Dybest set er en spindoktor en fyr, som giver gode råd i uoverskuelige landskaber,« mener Henrik Qvortrup, chefredaktør for Se og Hør.

Henrik Qvortrup var fra 1998 og tre år frem pressechef for Anders Fogh Rasmussen. Jobbet var ifølge Qvortrup »meget upræcist« defineret, men han giver Nils Bubandt ret i, at det grundlæggende handler om at få politikeren til magten.

»Ja, det er en meget ædruelig præsentation. Jeg noterer mig også, at han undgår den urgamle og helt forkerte kliché om, at spindoktorerne bestemmer politikken, for sådan hænger det ikke sammen,« mener Henrik Qvortrup.

Et resultat af demokratiet

Sammen med fire andre forskere er Nils Bubandt ved at analysere politiske forhold i Asien. Med fokus på Indien, Kirgisistan, Østtimor, Bahrain og Indonesien har forskerne fundet ud af, at magi godt nok altid har spillet en vigtig rolle i politik mange steder i Asien. Men den bliver genoplivet med fornyet kraft, når et land overgår til demokrati.

»Det går imod mange af de vanlige forestillinger om, at demokratisering fører til gennemsigtighed, sekularisering og rationalisering. For det er tilsyneladende det omvendte, der sker. Heksedoktorer og spindoktorer ser ud til at være en bieffekt og en konsekvens af det spil omkring åbenhed, offentlighed og hemmelighed, som ligger i demokratiske beslutningsprocesser,« siger Nils Bubandt og fortsætter:

»Forskellige politikere i forskellige sammenhænge finder instrumenter frem fra deres egen tradition, som kan gå ind og agere mediator mellem det hemmelige og offentlige, det moralske og amoralske, risiciene og de klare beslutninger. Det handler om, hvordan man agerer i det ubekendte, og der er Asien ikke unik. Det er bare et billede på noget, som er mere globalt. Man kan tale om en slags globalisering af det okkulte.«

Antropologens forskning i Indonesien

Nils Bubandt har i sit nuværende projekt analyseret de sidste 10 års indførelse af demokrati i det østlige Indonesien. Han har blandt andet fulgt fire sultaner gennem en valgkamp og på tætteste hold oplevet ritualer, hvor deres forfædre skulle fortælle dem, om en politisk beslutning var god eller dårlig.

Han vil i bund og grund finde ud af, om demokrati er det samme overalt, hvordan sociale forhold og kultur påvirker forholdet mellem politikere og vælgere - og hvordan man sikrer sin magt gennem hemmeligheder, man lader sive.

Et eksempel: Nils Bubandt trækker en aktuel parallel mellem valgkampe i Asien og Vesten, hvor spindoktorer og heksedoktorer bliver brugt aktivt. Under det amerikanske præsidentvalg kom det frem, at vicepræsidentkandidat Sarah Palins 17-årige datter er gravid. Men hvem har egentlig sluppet hemmeligheden ud i det fri - republikanerne selv eller demokraterne? Og vil svaret gøre Sarah Palin stærkere eller svagere i valgkampen?

På samme måde bruger sultaner i Indonesien deres heksedoktorer til taktiske overvejelser. Det kan for eksempel give både plus- og minuspoint, at befolkningen får kendskab til, at politikerne taler med forfædrene. Heksedoktorerne skal blandt andet regne ud, om og hvordan oplysningen skal slippes ud i det fri, og hvem den i givet fald skader og gavner.

Man er jo blevet sammenlignet med meget i tidens løb. Men det her stikker nok det meste!

Henrik Qvortrup, tidl. spindoktor

Analysen er en del af forskningsprojektet 'Genfortryllelsen af det politiske i Asien', som er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Bevillingen løber frem til september 2009.

Nils Bubandt anbefaler...

Ekspertens bud på god litteratur om det okkulte i politik:

Magic and Modernity. Interfaces of Revelation and Concealment. Birgit Meyer og Peter Pels. Stanford University Press, 2003.

Transparency and Conspiracy. Ethnographies of Suspicion in the New World Order. Harry West og Todd Sanders. Duke University Press, 2003.

Political Theologies. Public Religions in a Post-Secular World. Hent de Vries og Lawrence Sullivan. Fordham University Press, 2006.

På dansk kender Nils Bubandt kun til sin egen tekst:

Monarki rimer på magi og demokrati. Jordens Folk, vol. 41 nr. 1, s. 28-37.

Nils Bubandt arbejder desuden på en antologi med arbejdstitlen Varieties of Secularism: Religion, Politics and Their Others in Asia. Det er formentlig på gaden i begyndelsen af 2009.