Folkemasserne vil ikke vælte hegnet og storme ind på Dyreskuepladsen i Roskilde, som de plejer.

Musikken vil heller ikke spille live i bøgeskoven ved Skanderborg, og mange af de andre festivaler, der betyder alverden for mennesker og lokalmiljøer rundt omkring i Danmark, er også aflyst på grund af corona.

Tusinder af festivalgængere har ændret deres sommerplaner. Nogle forsøger desperat at holde fast i deres ritualer, fortæller Signe Banke, der er ph.d. studerende og forsker i festivalkultur på Syddansk Universitet.  

»Jeg har snakket med en, som laver en mini-festival hjemme i haven for sig selv og en veninde. De genskaber nogle af de ting, der normalt er på festivalen, for eksempel skiltene,« siger Signe Banke. 

»En anden, som skulle have været på Roskilde Festival, tager på roadtrip med de samme mennesker, som han plejer at tage på festival med,« fortsætter hun.

Hvert år vælter folk hegnet og stormer ind på festivalpladsen i Roskilde for at få de bedste teltpladser. (Foto: Jesper Bjarke Andersen/ Roskilde Festival)

Festivaler er som en ø

Signe Banke er en af forskerne bag et stort europæisk projekt, der i 2019 gik i gang med undersøge, hvad musikfestivaler betyder for publikum og lokalsamfund. 

I år, hvor de er aflyst på grund af corona, bliver det nok endnu tydeligere, hvor vigtige festivalerne er, siger hun: 

»For dem, jeg har interviewet, er de det modsatte af dagligdag. En interviewperson kalder festivalen en ø, hvor man ikke tænker på samfundet udenfor.«   

Folk leger festival

I tiden efter, festivalerne blev aflyst en efter en, kontaktede hun sine interviewpersoner for at høre, hvordan de forholder sig til den nye situation. 

»En del af dem planlægger at lege festival, hvor de genopfører nogle af de ritualer, de normalt gentager hvert år, når de er på festival,« fortæller Signe Banke. 

Projektet, som hun er en del af, udspringer af, at festivaler i de seneste par årtier er blevet mere og mere populære. I dag har enhver provinsby med respekt for sig selv en festival. 

Derfor har forskere fra Danmark, Polen, Storbritannien, Holland og Irland sat sig for at undersøge, hvad musikfestivalerne kan, og hvordan de har udviklet sig til at udgøre en stor del af folks kulturforbrug.

Roskilde Festival: Identitetsmarkør, ikonisk sommerfejring, social smeltedigel, en ø i daglidagen og for mange sommerens højdepunkt. (Foto: Per Lange/ Roskilde Festival)

Festivaler er ikonisk fejring

Men ligesom meget andet denne sommer, er festivalforskningen blevet fuldstændig disrupted af corona. 

»Før var det et ligefremt studie - perfekt planlagt og lige til at gå i gang med. Men så blev festivalerne aflyst,«  siger Ian Woodward, der er professor i kultursociologi på Syddansk Universitet og leder af det europæiske projekt. 

»For mange er festivaler en ikonisk sommerfejring. Nu bliver de et symbol på den tabte sommer,« tilføjer han.

Da Danmark lukkede ned, og festivalerne begyndte at aflyse, måtte de danske forskere og deres europæiske kollegaer tænke ud af boksen. De valgte at se på aflysningerne som en mulighed frem for en begrænsning. 

»Vi tænkte: Lad os bruge coronakrisen til at se på, hvad det betyder for folk, at der ikke er festivaler i år. I hvor høj grad bliver der lagt mærke til, at de ikke er der?,« siger Ian Woodward. 

»Der er også det større spørgsmål, som går på, om krisen kan føre til et socialt traume. Følelsen af tilhørsforhold og identitet, som bliver styrket af at tage på festival, er udfordret i år,« fortsætter han. 

Festivaler handler ikke kun om musik - de handler også om fællesskab og meget andet. Her Roskilde Festivals campingområde. (Foto: Krists Luhaers/ Roskilde Festival)

Krisen tydeliggør værdien af festival

I en kommentar publiceret i det videnskabelige tidsskrift The European Sociologist reflekterer de to danske forskere over, hvad coronakrisen kan komme til at betyde for festivalerne og deres publikum.

Måske kan året uden festivaler få folk til at se værdien af de årlige kulturelle smeltedigler i et klarere lys, siger Signe Banke: 

»På den anden side af denne krise, vil vi måske få større forståelse for, hvor vigtige festivalerne er,« spekulerer hun. 

Sociale barrierer skudt til hjørne

En af grundene til, at festivalerne er så vigtige for folk, kan være, at de ikke kun handler om musik. Festivaler handler også om fællesskab, og for mange er de identitetsskabende, siger Ian Woodward.

Inden for sociologi og antropologi er det ovenikøbet veldokumenteret, at der rent fysisk sker noget med folk, når de samles i store masser for eksempel til festivaler, siger Christian Borch, der er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School (CBS) og forsker i masseadfærd.

»Noget af det, der kendetegner os mennesker er, at vi får fysisk energi af at være sammen med andre mennesker om den samme sag. Man vinder noget ved det. Der bliver produceret en masse energi,« siger Christian Borch, der ikke er involveret i projektet om festivaler.

»Sociale barrierer og hierarkier bliver skudt til hjørne for en stund. Alle de sociale forskelle, som eksisterer i det almindelige samfund, bliver opløst, og alle finder sammen om den samme sag,« fortsætter han. 

Festivaler giver energi

Traditionelt har sociologer og antropologer haft en hypotese om, at festivaler og andre steder, hvor folk samles i store masser, fungerer som en slags ventil, hvor man får afløb for aggression og uforløste emotionel energi, der hober sig op i hverdagen. 

Men nyere forskning tyder på, at hypotesen ikke holder, siger Christian Borch. I stedet for at få afløb for ophobet energi, ser det ud til, at man får energi af at en del af store folkemasser, for eksempel på en festival, fortæller han.  

»Der er interessante studier, hvor forskerne har målt folks aggressionsniveau før og efter en begivenhed, hvor mange mennesker er samlet om den samme sag. Der ser man, at folk er mere aggressive efter begivenheden end før,« siger Christian Borch. 

»Det tyder altså på, at der bliver produceret energi. Det kan være, at vi er draget mod at være en del af store folkemasser, fordi det skaber excitement og intensitet,« afslutter han. 

Luftfoto fra 2015. (Foto: Stiig Hougesen/ Roskilde Festival)

Projektet har fået en ny dimension

Christian Borch har skrevet bogen Social Avalanche: Crowds, Cities and Financial Markets’ om masseadfærd. Læs et uddrag af bogen på Forskerzonen.

Signe Banke og Ian Woodward har endnu ikke publiceret deres festivalforskning. Så langt er de ikke nået med deres projekt, som gik i gang sidste år. Festivalaflysningerne har ført til, at de nu undersøger, hvordan festivalarrangørere og publikum omstiller sig til den nye situation. 

I fremtiden kan de formentlig give flere svar på, hvorfor et stigende antal mennesker hvert år putter alle deres sparepenge i en festivalbillet.