Festivalpladsen omkring Roskilde Festivalen er Danmarks femtestørste by en uge om året.
Nordeuropas største kultur- og musikfestival hviler derfor på et stort organisatorisk og ingeniørmæssigt arbejde.
Befolkningstætheden på Roskilde Festival er over dobbelt så stor, som den er i verdens tættest befolkede byer som fx Manila på Filippinerne og Mumbai i Indien.
Der bor op imod 100.000 mennesker på festivalpladsen, som er mindre end én kvadratkilometer. Roskilde Festival er med andre ord et enormt by-laboratorium og derfor en særdeles interessant mulighed for ingeniørstuderende.
Før og under årets festival arbejder omkring 100 studerende fra DTU på en lang række problemstillinger. Når man går rundt på festivalpladsen er det tydeligt, at der har været teknisk begavede festivalgæster på spil rundt omkring.
»I år samarbejder Roskilde og DTU om en model, hvor over 100 DTU-studerende laver projekter på Roskilde Festival: Infrastruktur, trafik, logistik, affald, vand, el, byplanlægning. Der er et væld af praktiske og tekniske problemer, der skal løses, når man bygger en by ud af ingenting, som 100.000 mennesker skal bebo i en uge,« siger DTU studerende og koordinator for samarbejdet, Peter Kamby.
Optimalt at forske på Roskilde Festival
En del af disse udfordringer relaterer til Roskilde Festivals ambition om at forurene og forbruge så lidt som muligt. Det handler om toiletter, der fungerer uden vand, presenninger og pavillontelte, der kan nedbrydes og meget andet. Men det er en win-win situation: »Festivalen repræsenterer en ret unik mulighed for de studerende. Hvornår får man ellers mulighed for at afprøve nye ideer og samfundsgavnlig teknologi med en kontrolgruppe på 100.000 mennesker? Samtidig er pladsen en tilbagevendende ting, som vi ved vil stå på samme måde til næste år med den samme menneskemængde og så videre. Det gør begivenheden optimal for at forske herude, og det er det, vi gør brug af med samarbejdet,« siger Peter Kamby.
Nogle forsøg er helt åbenlyse for de omkring 100.000 gæster. Ting som et solcelletræ, en solgrill eller et strømskabende hamsterhjul er ting, som skal aktivere gæsterne og måske endda få dem til at undre sig. Der hersker en særlig mentalitet herude, som giver en fremragende mulighed for de studerende til at forklare og fortælle. »Roskilde er også en dynamisk proces. Festen udvikler sig hele tiden, hvilket giver forsøgene og opstillingerne en udfordring på det rent formidlingsmæssige. Det er noget især de publikumsaktiverende installationer, som solgrillen har haft store overvejelser omkring. Der er kontant afregning ved kasse et, hvis de studerendes projekter ikke finder resonans blandt gæsterne: Det vil blive fuldstændig og aldeles smadret, fordi værdien ikke er åbenlys. Brugervenlighed og intuitivt design er nøglen,« forklarer Peter Kamby.
Miljøvenlige forsøg
Men det er ikke alle projekterne, der er opstillet på pladsen. Der findes en del specielle Roskildeforløb, som er gennemført på DTU op til festivalen, som går ud på at arbejde målrettet med problemstillinger, festivalen gerne vil blive klogere på. Her er for eksempel et projekt, der analyserer, hvordan vandforsyningen kan gøres bedre. I år estimeres det, at der vil blive brugt op mod 10 millioner liter vand under den uge, festivalen varer. »Alle projekterne er sat i gang ud fra Roskildes ønske om at optimere energiforbruget og ikke belaste miljøet unødvendigt. De to parametre passer fint med de kompetencer, de ingeniørstuderende har. Men dette er kun starten. Jeg håber, at vi næste år kan videreudvikle på de resultater, som bliver fundet i år. Vi er kun lige begyndt!« fastslår Peter Kamby.
Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.
På Roskilde Festival er der en unik mulighed for at udføre forsøg med de 100.000 gæster. Her ses et hamsterhjul i menneskestørrelse. (Foto: Ditte Valente)
Positive Camp er en CO2 neutral lejr, der tiltrækker flere hundrede festivalgæster hver aften. Lejren er udtænkt, bygget og drevet for en stor del af studerende ved DTU, der hvert år forsøger at gøre lejren endnu bedre. Der bor omkring 35 personer i lejren, der er beliggende i området Green Bootcamp på dette års festival. Alt er konstrueret af de DTU studerende selv, og der er rejst hvide domer med særligt aluminiumsskelet. Der er solceller, der indsamler energi og lagrer det på batterier alt i mens en vindmølle sikrer, at der også er strøm nok til at kunne spille musik over de selvbygede højtalere til glæde for de forbipasserende. Lejren er nemlig 100% selvforsynende med grøn energi og CO2 neutral. Hver aften har lejren holdt de mest klimavenlige fester, hvor energiforbruget ikke har været højere, end hvad der svarer til en gammeldags glødepære. (Foto: Ditte Valente)
Formidling kan være mange ting på festivalpladsen. Her har to studerende lavet en variant af brætspillet RISK. Spillet består af en plade, hvor der er malet et verdenskort og de forskellige verdensdele har hvert deres miljømål. De to studerende har overført den øjeblikkelige klimasituation til pladen, så de lande der har højest CO2 udledning, er sværest at vinde. Spillerne har så hver deres brikker, hvor de studerende har lavet tre sæt: Små vindmøller, der snurrer lystigt i vinden – solcelle drevne lamper, der kan lyse og så små kander med vand i. Vi ville gerne lave en platform, hvor det blev gjort meget klart, hvordan klodens klimaudfordringer ser ud i dag, og samtidig noget, der egnede sig til en gennemsnitlig festivalgæst. Vi ville gerne åbne øjnene på folk og det har i høj grad virket,” forklarer DTU studerende Mathilde Møller, der er en af skaberne af hit-spillet. (Foto: Ditte Valente)
Roskilde Festival er i manges øjne årets største hyldest og fest for musik og kultur, og arrangørerne bag det ugelange gilde arbejder derfor altid blandt andet for at give de tusindvis af besøgende en fantastisk oplevelse foran festivalens vartegn: Den Orange Scene. I år har festivalen derfor inviteret en gruppe DTU studerende til at udvikle en metode, der kan optimere den måde lyden spredes ud til de op til 60.000 mennesker, der står foran scenen. Men hvordan optimerer man lyden af Orange Scene?! I dette tilfælde har de studerende gjort brug af en metode, der laver en visuel gengivelse af lydens spredning, et kort over lydbølgerne, om man vil. Det kaldes en “direktivitets ballon” og går i en enkelt forklaring ud på, at målere sat op omkring på pladsen registrerer hvilke frekvenser, der kommer hvorhen – og hvor høj lyden er. På den måde, kan man med et simuleringsprogram lave en grafisk gengivelse af, hvordan lyden “ser ud” på hele pladsen. Dette kort kan lydteknikerne herefter bruge til at lave små ændringer til næste år. (Foto: Ditte Valente)
Den ligner mest noget fra månebase Alpha, som den står der midt på pladsen med parabol og en skinnende belægning. Men den er i høj grad nede på jorden og lige til at gå til, solgrillen. For det er det, det er: En grill, der indsamler solens stråler og omsætter til varme på en plade, der er sat fast foran parabolen, der så kan bruges til at tilberede mad på. De mange tusinde gæster har taget solgrillen til sig. Her får den dog et hvil, da solen er pakket ind bag skyer. På en solskinsdag kan den bruges til at tilberede et måltid mad, da den indsamler strålerne og overfører varmen til pladen, der er sat fast foran. (Foto: Ditte Valente)
