Sådan kan vi beskytte vores psykiske og fysiske helbred, i takt med at vi bliver ældre

Ingen af os er immune over for at udvikle kroniske sygdomme som hjertesygdom, kræft eller gigt i takt med, at vi bliver ældre.

Men forskning viser, at sociale aktiviteter som medlemskab af en forening, klub, interessegruppe eller frivilligt arbejde er associeret med øget mental og fysisk sundhed samt længere levetid.

Vores egen nylige forskning har fundet, at jo mere vi deltager i sociale aktiviteter, desto mindre er risikoen for, at vi udvikler eller akkumulerer kroniske lidelser.

Mindskede riskoen for kroniske lidelser

Vi så på personer, som var 50 år eller ældre i flere europæiske lande i løbet af en periode på 5 år.

Vi studerede, hvilken effekt frivilligt arbejde, uddannelse, medlemskab af forening eller klub, deltagelse i religiøse eller politiske grupper havde på sandsynligheden for at udvikle alvorlige kroniske sygdomme.

Vi fandt, at deltagelse i sociale aktiviteter mindskede riskoen for at udvikle kroniske lidelser med otte procent i forhold til ingen deltagelse.

Blot et par timers social aktivitet om ugen kan være nok

Risikoen for at udvikle 2 eller flere kroniske lidelser blev reduceret med 22 procent.

Selvom hverdagen er nok så travl, indikerer vores fund, at blot et par timers social aktivitet om ugen kan beskytte helbredet.

Sociale aktiviteter holder os ikke bare fysisk i gang; når vi deltager i aktiviteter med andre mennesker, gavner det vores mentale sundhed, hvilket igen beskytter vores fysiske helbred.

Med det for øje viser et væld af forskning, at regelmæssig deltagelse i blot én af disse aktiviteter gør gavn.

Lær noget nyt livet igennem

Det er godt for vores helbred, når vi tager os tid til at lade os inspirere af nye ting.

Studier viser, at personer, som læser bøger, lever længere, og at tosprogede personer har bedre kognitiv funktion. Ny viden eller nye færdigheder fremmer vores trivsel og hukommelse.

Aktiviteter som undervisning i kunst eller musik er associeret med øget hjernesundhed, fordi det forbedrer kommunikationen mellem forskellige områder i hjernen.

Aktiviteterne kan desuden øge vores psykiske resiliens ved at forbedre vores evne til at tackle stressende situationer eller udfordringer.

Personer, der gør en dyd ud af at blive ved med at lære livet igennem, har generelt bedre psykisk og fysisk helbred, blandt andet:

• Mindre risiko for hjertesygdomme og fedme
• Sundere vaner (som gode kostvaner, motion og ikke-rygning)
• Bedre trivsel og kognition samt en større følelse af mening og formål med livet

Vær aktiv - fysisk og socialt

Forskning viser, at det gavner vores helbred på flere måder, hvis vi er medlemmer af et håndbold- eller fodboldhold, eksempelvis i form af:

• Lavere blodtryk
• Bedre hjertefrekvens
• Lavere fedtmasse (den samlede masse af fedtvæv i kroppen, red.)
• Forbedret muskuloskeletal fitness.

Vi bliver også mere motiverede og opnår øget trivsel.

Aktiviteter som klatring i bjerge og fjelde afværger angiveligt symptomer på depression, mens vandreture kan fremme vores følelsesmæssige sundhed, kreativitet, klarsyn og forhold til andre.

Det er muligvis fordi, livet i nuet er en sund adspredelse fra stress og bekymringer.

Giver en oplevelse af 'flow'

Fysisk aktivitet kan give en oplevelse af 'flow', et begreb, som psykologerne bruger til at beskrive en sindstilstand, som er så engageret, at man ikke bemærker verden omkring sig.

I løbet af flow-oplevelsen rapporterer deltagerne, at de oplever stor glæde, kreativitet og lykke.

Men vi behøver ikke nødvendigvis at motionere. Også mentalt stimulerende aktiviteter som kort- og brætspil , videospil, broderi eller andre former for håndarbejde har vist sig at fremme og opretholde et godt mentalt og kognitivt helbred.

Medlemskab af et kor beskytter ikke alene vores fysiske og mentale helbred, det forbedrer også vores trivsel og mindsker ensomhed. Desuden fremmer åndedrætsøvelserne vores lungesundhed og reducerer angst.

Gruppeaktiviteter som sang, strikning, maleri, brætspil og fodbold har vist sig at øge sociale tilhørsforhold og hjælpe os med at komme hinanden ved.

Frivilligt arbejde

Man siger, at vi får større glæde af at give end at modtage, og det er der måske noget om.

Forskning viser i hvert fald, at frivilligt arbejde er associeret med øget psykisk sundhed, større fysisk aktivitet, færre funktionelle begrænsninger og mindre risiko for dødsfald.

Vi har tidligere vist, at der er dobbelt så stor sandsynlighed for, at personer, som udfører frivilligt arbejde en gang om ugen, har langt bedre mental sundhed end personer, der ikke udfører frivilligt arbejde.

Andre forskere rapporterer tilsvarende resultater i forbindelse med andre velgørende handlinger.

Frivilligt arbejde kan gavne vores mentale sundhed ved at levere en følelse af mening og formål, forbedrede kompetencer, selvværd, solidaritet og medfølelse såvel som mulighed for at møde andre.

Deltag i fællesskabet

Det er også afgørende for vores mentale sundhed, hvis vi kan bidrage til samfundet.

Det er fordi, vi som mennesker har et iboende behov for både at være knyttet til et samfund og til at spille en rolle i det. Det kan vi blandt andet gøre gennem politisk engagement eller deltagelse i fællesskabet.

Engagement i samfundet og deltagelse i fællesskabet er generelt associeret med bedre fysisk og mental sundhed og trivsel.

En del forskning viser endda, at deltagelse i fællesskabet i 33-årsalderen beskytter mod kognitivt forfald i 50-årsalderen.

Det vil sige, at deltagelse i fællesskabet er forbundet med styrket kognitiv sundhed i 15 år.

Religiøse eller spirituelle aktiviteter

En stor mængde forskning viser, at religion og spiritualitet generelt gavner vores mentale sundhed, hvilket har effekt på vores fysiske helbred samt mindsker risikoen for sygdom ved at forbedre vores immunfunktion og reducere vores stressrespons.

Mange gør brug af deres religiøse overbevisning, hvis de bliver syge, hvilket er vigtigt, fordi manglende evne til at tackle forskellige situationer kan forlænge hospitalsophold og øge patientdødeligheden.

Af samme grund indikerer evidens, at religiøse personer har en tendens til at komme sig bedre efter sygdom eller operationer.

Aktiviteterne har tre adfærdsprincipper til fælles

Deltagelse i religiøse gudstjenester er associeret med et længere liv og bedre hjernesundhed såvel som øget resiliens mod depression - selv for personer i højrisiko-gruppen.

Uanset hvilken aktivitet vi vælger, har de alle tre adfærdsprincipper til fælles, som vi har skrevet om tidligere - nemlig 'Act-Belong-Commit', som på dansk kaldes 'ABC for mental sundhed' og kan oversættes til:

• Act: Gør noget aktivt
• Belong: Gør noget sammen
• Commit: Gør noget meningsfuldt

Ved at gøre noget aktivt, gøre noget sammen med andre og gøre noget meningsfuldt kan vi være med til at sikre vores psykiske og fysiske sundhed i takt med, at vi bliver ældre.

Paul E. Jose har modtaget støtte fra Royal Society of New Zealand, Health Research Council of New Zealand og Roy McKenzie Centre for the Study of Children. Vibeke Jenny Koushede modtager støtte fra Nordea-fonden Denmark. Ziggi Ivan Santini hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

'ABC-metoden' kan afværge psykisk sygdom

\ Læs mere

Sproget er en færdighed, som ikke bliver svækket med alderen