Skarp kritik af danske forskeres konference i Qatar
»Mærkeligt«, »ubehageligt« og en blåstempling af det qatarske regime, lyder kritikken.

Amerikansk professor kritiserer konferencen som 'sportswashing'. Dansk forsker bag konferencen fastholder, at ærindet ikke er politisk. (Foto: Shutterstock / Screenshots)

Amerikansk professor kritiserer konferencen som 'sportswashing'. Dansk forsker bag konferencen fastholder, at ærindet ikke er politisk. (Foto: Shutterstock / Screenshots)

»Jeg blev bange, da jeg så det«. 

Sådan siger professor ​Carl-Johan Boraxbekk til Videnskab.dk om sin reaktion, da han opdagede, at forskere fra Syddansk Universitet i år afvikler en årlig konference om fodbold og sundhed i Qatar.

»Jeg har været gift med en mand i næsten 10 år, så jeg føler mig ikke sikker ved at tage til en konference i Qatar,« lyder det fra professoren, der er tilknyttet Bispebjerg Hospital.

Homoseksualitet er forbudt i Qatar. Så når den dansk-arrangerede Football is Medicine-konference løber af stablen i begyndelsen af oktober, bliver det uden ​Carl-Johan Boraxbekks deltagelse:

»Jeg forstår ikke, hvorfor man holder en konference et sted, hvor det er så åbenlyst, at ikke alle er inkluderet. Der findes så mange steder i verden, at man kan have fantastiske konferencer, så hvorfor vælger man et sted, hvor ikke alle kan tage til?« 

»For mig er det en mærkelig, ubehagelig og trist beslutning,« fastslår Carl-Johan Boraxbekk, der forsker i, hvordan fysisk træning påvirker hjernen. Han deltog i den seneste konference, der fandt sted på Færøerne i 2020.

Football is Medicine-konferencen 

 

Football is Medicine er en videnskabelig konference om forskning i fodbold som en sundhedsfremmende aktivitet.

Konferencen blev etableret af professor og fodboldforsker på Syddansk Universitet Peter Krustrup i 2018.

Siden er konferencen blevet afholdt i Lissabon i 2018, i Odense i 2019 og i Torshavn på Færøerne i 2020. I år afholdes den i Doha i Qatar.

Konferencen afholdes i år i samarbejde med Verdenssundhedsorganisation (WHO) og Ministeriet for Folkesundhed i Qatar.

Bidrager til ‘sportswashing’

Carl-Johan Boraxbekk er ikke den eneste kritiker af den kommende fodbold- og sundhedskonference i Qatar. 

Amerikanske Jules Boykoff forsker i spændingsfeltet mellem politik og sport og har skrevet flere bøger om emnet. Jules Boykoff, der er professor på Pacific University Oregon, kalder konferencen for et eksempel på ‘sportswashing’ af Qatar:

»‘Sportswashing' handler om at bruge sport til at forsøge at etablere legitimitet og aflede kritik væk fra vedvarende sociale problemer og menneskerettighedsproblemer,« forklarer professoren til Videnskab.dk.

Han minder også om, at den moralske renvaskning ikke kun bruges til at forskønne sig i andre landes øjne. 

»Selv hvis ‘sportswashing’ ikke har den ønskede effekt internationalt, kan den være et effektivt redskab på hjemmefronten til at etablere legitimitet og holde styr på lokalbefolkningen.« 

Jules Boykoff påpeger, at beslutningen om at afholde en videnskabelig konference om fodbold i Qatar »ikke kan reduceres til en neutral handling til fordel for sport og samfund«: 

»Tværtimod kan sådanne begivenheder stille og roligt legitimere menneskerettighedskrænkende regeringer, hvis handlinger strider mod de principper, som de fleste universiteter og globale organisationer som WHO hylder,« lyder kritikken.

Menneskerettigheder under pres i Qatar

 

Ifølge en opgørelse, som The Guardian præsenterede i februar 2021, havde 6.500 migrantarbejdere mistet livet i forbindelse med de mange stadionbyggerier op til VM i fodbold. 

Der har i mange år været rapporter, som har berettet om så begrænsede rettigheder for migrantarbejdere, at deres arbejdsforhold kan karakteriseres som moderne slaveri.

Homoseksualitet er ulovligt i Qatar og kan give op til syv års fængsel. Det er også ulovligt at have sex uden for ægteskabet. 

Forsker bag konferencen: »Vi har ikke et politisk ærinde«

Den danske fodboldprofessor Peter Krustrup er initiativtager til og leder af 'den videnskabelige platform' Football is Medicine, der blev etableret i 2018. 

Peter Krustrup understreger, at det er WHO, der har inviteret til at holde en konference i Qatar. Han fortæller til Videnskab.dk, at formålet med at bidrage til konferencen i Doha er »at komme ud til andre verdensdele«. 

»De initiativer, vi har afholdt, har primært været i Europa. Men Football is Medicine er en international platform, og vi mener, at den viden, vi har opbygget, skal komme hele verden til gavn,« fortæller Peter Krustrup fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

Det kan I gøre i så mange andre lande i hele verden. Nu har i valgt Qatar. Er I ikke med til at legitimere Qatars udnyttelse af migrantarbejdere og de menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i landet? 

»Jeg synes, at vi understøtter WHO’s arbejde om at formidle viden om sundhed, trivsel og holdsport. Og det er vigtigt at være dér, hvor man kan gøre en forskel. Vi har som forskere ikke været involveret i en vurdering af, hvor konferencen skulle afholdes.«

»Vi har ikke et politisk ærinde. Vi har et forskningsrelateret ærinde, som går ud på at bidrage til at implementere sundhedsfremmende fodbold til alle målgrupper; fodbold for socialt udsatte, fodbold for piger og kvinder, fodbold for handicappede. Jeg tænker, at det vigtigt, at den viden kommer ud i verden.«

»Jeg vil gerne vende det om og sige, at jeg ville ærgre mig over, hvis vi ikke får gjort opmærksom på, hvordan fodbold kan gavne sundheden og trivslen hos almindelige mennesker uden for eliteidrætten, nu hvor VM afvikles i Qatar og op imod tre milliarder mennesker ser med.«

At konferencen kan have en positiv side, ændrer vel ikke på, at I blåstempler Qatar og dets værdier - eksempelvis at det er ulovligt at være homoseksuel? 

»Jamen, jeg vil være opmærksom på, om der er nogle, der vil misbruge vores forskning til at fortælle om forholdene i Qatar. Jeg har vanskeligt ved at se, at det skulle kunne ske, for vi ikke har lavet forskningsstudier i Qatar og ikke evalueret, hvordan befolkningen får gavn af fodbold i landet.« 

Nu handler det mere om, at I bidrager til at renvaske regimet ved at afholde konferencen i Qatar. Fodboldspillere og -forbund har fået meget kritik for VM i Qatar af den årsag. Har du reflekteret over, om I ikke også bidrager til det? 

»Selvfølgelig har jeg reflekteret over det … Men jeg synes, at der er en meget stor forskel på at være passiv deltager. Vi deltager, i den konference WHO har arrangeret, fordi vi kommer med ny viden, med nye koncepter og med klare budskaber om, hvordan fodbold kan gavne.« 

Du mener slet ikke, at I legitimerer Qatar ved at deltage til konferencen? 

»Vi kommer ikke, fordi det er Qatar, der afholder det. Vi turnerer rundt i hele verden med formidlingen af vores forskning. Næste år afvikles konferencen i Atlanta i USA, og i 2024 skal vi til Firenze i Italien.«

»Vi har en tradition for at bruge store fodboldturneringer til at skabe fokus på vores forskning. Vi var også i Sydafrika i 2009 før VM. Vi har lavet store udgivelser før hver eneste slutrunde siden da. Også før EM i kvindefodbold for nylig. Der er ikke noget specielt i, at vi går ind og laver aktiviteter omkring et VM. Og altså også op til VM i Qatar.«

Overlader vurdering til andre

Din fagfælle professor Carl-Johan Boraxbekk vil ikke deltage til konferencen i år, fordi han er homoseksuel og utryg ved at deltage i et land, hvor homoseksualitet er ulovligt og kan straffes med op til syv års fængsel. Hvilket indtryk gør det på dig? 

»Der har ikke været debat med WHO og os om, hvorvidt nogle religiøse eller seksuelle overbevisninger ikke skulle være velkomne til konferencen. Vi har talt med WHO om hovedtalere og deltagere, og jeg synes, at vi har fået en bred repræsentation. For eksempel har vi fået en god kønsfordeling. Jeg har ikke oplevet, at vi er blevet begrænset omkring indhold og talere til konferencen.« 

Men er det ikke mærkeligt at afholde en konference, hvor det er så åbenbart, at ikke alle er velkomne?

»Jeg synes, at det er vigtigt, at vores forskning bliver formidlet til alle og over hele verden. Jeg er opmærksom på, at de ikke gør tingene, som vi gør. Det kan jeg have en personlig holdning til, men jeg tror, at forskningen har en mulighed for at skabe udvikling og opmærksomhed over for tilgange, som ikke er almindelige i andre kulturer.«

»Jeg har også bidraget til at udrulle konceptet om skolebaserede fodbold-indsatser i Kina for eksempel. Det har bidraget til at åbne det kinesiske skolesystems øjne for sundhedsundervisning på fodboldbanen. Jeg synes, det er vigtigt at få udbredt viden, og det er der mulighed for ved denne konference.«

Er Carl-Johan Boraxbekks frygt da ubegrundet? 

»Den vurdering vil jeg overlade til andre.«

»Jeg kan sige, at jeg har fået nogle henvendelser fra forskere, som gerne ville have været med, men ikke har kunnet deltage på grund af økonomi, fordi rejse og ophold er for dyrt. Derfor har jeg efter aftale med WHO sørget for, at hele konferencen bliver livestreamet, så man kan deltage hjemmefra. Det løser en del af udfordringerne.«

Forskningsfrihed under pres?

 

Selv hvis man skærer den etiske og politiske diskussion fra, står Carl-Johan Boraxbekk uforstående over for beslutningen om at afholde fodbold og sundheds-konferencen i Qatar. 

»Jeg forstår ikke, hvordan det ud fra et videnskabeligt perspektiv giver mening. Hvad gør man, hvis man har forskning, der handler om LGBT-rettigheder i sport? Kan man præsentere det der? Er det okay?,« spørger Carl-Johan Boraxbekk.

Hos organisationen Play the Game, som arbejder for at fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international idræt, deler Jens Sejer Andersen bekymringen:

»Jeg er ret overbevist om, at der ikke er forskningsfrihed i Qatar, eftersom der ikke er ytringsfrihed,« siger Jens Sejer Andersen, der er stifter og nu international chef for Play The Game.

Peter Krustrup fortæller til Videnskab.dk, at forskerne ikke er blevet begrænset i, hvilken type forskning der må præsenteres på konferencen. 

Udnyt lejligheden

Jens Sejer Andersen er stifter og nu international chef for organisationen Play The Game, som arbejder for at fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international idræt.

Han vil ikke fælde dom over, hvorvidt det er rigtigt eller forkert, at danske forskere afholder en konference i Qatar. Men Jens Sejer Andersen kalder det for en »en udfordrende problemstilling«, når FN-organisationer som WHO vælger autoritære stater som værtslande. 

I 2017 var Jens Sejer Andersen selv hovedtaler til en konference, som UNESCO - FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab - afholdt i den russiske by Kazan:

»Det er klart, at man ved at deltage i sådanne konferencer er med til at kaste glans over værtslandet og dets magthavere,« pointerer Jens Sejer Andersen og fortsætter:

»Jeg benyttede lejligheden til at fremhæve vigtigheden af at beskytte whistleblowere i sport, stik imod hvad Rusland gjorde på det tidspunkt, og fremhævede vigtigheden af undersøgende journalistik og journalistisk frihed. Om det er nok til at modvirke den propaganda-effekt, det også har, når man deltager i sådan en konference, er umuligt at give en sikker vurdering af.« 

Jens Sejer Andersen opfordrer dog SDU-forskerne til at »sende nogle signaler om vigtigheden af menneskerettigheder«. 

»Når man taler sport og sundhed til en videnskabelig konference, kunne man også rejse debat om forskningsfrihed, eller om hvilken adgang de omkring to millioner migrantarbejdere har til sundhed og idræt,« lyder opfordringen.

Hvorfor holder FN-organ konference i Qatar?

Man kan undre sig over, at et FN-organ som Verdenssundhedsorganisation (WHO) afholder en konference i et land, som ikke overholder FN’s menneskerettigheder. 

Men ifølge historiker Niels Brimnes, der blandt andet har forsket i WHO’s historie, er det »en smule naivt at blive forarget over«.

»Man skal være klar over, at WHO manøvrerer i en virkelighed, som har en dagsorden, som ikke er sat af Vesten alene,« siger Niels Brimnes, der er lektor ved Aarhus Universitet.

Qatar er medlem af FN og fuldbyrdigt medlem af WHO, minder Niels Brimnes om.

»Så det ville være mærkeligt, hvis WHO ikke kunne holde konference i sit eget medlemsland. Vi i Vesten kommer nogle gange til at tro, at WHO er vores organisation, men WHO er ikke udelukkende en vestlig organisation,« forklarer han.  

»Det er sådan, spillet er i Verden. Og så må vi acceptere, at WHO kan holde konferencer i Qatar, men ikke i Taiwan, fordi de ikke er medlem, selvom vi bedre kan lide Taiwan i Vesten,« fastslår Niels Brimnes. 

»Vi så det også i begyndelsen af corona-pandemien, hvor WHO blev beskyldt for at lefle for Kina og for at være for føjelige over for en kinesisk dagsorden. Vi i Vesten har tendens til at se Verden for meget gennem vores egne briller,« forklarer lektoren. 

Niels Brimnes forklarede mere om den sag og WHO’s politiske rolle i artiklen ‘Corona-krisen: WHO har altid balanceret mellem storpolitik og faglighed’ på Videnskab.dk.

Ikke en ny problemstilling

Professor Maja Horst, der blandt andet står bag debatbogen ‘Hvad skal vi med universiteterne?’, påpeger, at det er et velkendt dilemma, at forskere må agere i en storpolitisk virkelighed.  

Der har tidligere været diskussion om samarbejde med israelske forskere. Endnu tidligere med forskere under apartheid i Sydafrika. I skrivende stund har regeringen meldt ud, at vi undlader at samarbejde med Rusland.

Et andet og mere optimistisk syn på sagen kan være at se forskningen som et diplomatisk redskab til at komme i dialog med ellers lukkede og autoritære regimer, påpeger Maja Horst, der er professor i ansvarlig teknologi på DTU: 

»I mange år har vi jo tænkt, at et globalt forskningssystem var med til at udbrede en generel tilgang til liberalt demokrati, åbenhed og samarbejde«.

Men den tankegang er under pres, påpeger Maja Horst og henviser til en rapport om fremtiden for internationalt forskningsarbejde, som Uddannelses- og Forskningsministeriet udgav i foråret 2022. 

»Rapporten beskriver et nyt verdensbillede, hvor vi også skal tænke på etiske aspekter af forskningsmæssigt samarbejde,« forklarer Maja Horst, der var med til at udarbejde rapporten. 

I rapporten står blandt andet:

»Hvad angår internationalt samarbejde, har lande som Nordkorea og Iran traditionelt været genstand for stor opmærksom bl.a. som følge af internationale sanktioner. Men inden for den seneste tid har Rusland og Kina vist sig at udgøre helt særlige udfordringer.«

Qatar er ikke nævnt i rapporten.

Maja Horst vil ikke gøre sig til dommer over, hvorvidt SDU bør afholde en konference i Qatar eller ej.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk