Arkæologer i Norfolk i England har gjort et meget sjældent fund.
De har afdækket en samling genstande fra jernalderen, blandt andet en usædvanlig velbevaret krigstrompet i bronze, et såkaldt carnyx-horn, som er et stort, buet blæseinstrument, der blev brugt i krig og til ceremonielle formål.
»Dette ekstraordinære fund vil bidrage enormt til vores forståelse af jernalderens verden,« siger Fraser Hunter fra National Museums Scotland, der selv forsker i carnyx-horn, i en pressemeddelelse.
»Jeg har set carnyxer fra hele Europa, og grundig forskning i og konservering af disse utroligt skrøbelige rester vil forandre vores syn på lyd og musik i jernalderen.«
Et andet fund er et vildsvinehoved, der er udført i bronze, og som engang har siddet på toppen af et militærbanner. Desuden har forskerne fundet flere skjoldbuler og en genstand af jern, som endnu ikke er identificeret.
Genstandene blev fundet under en udgravning foretaget af Pre-Construct Archaeology i forbindelse med et ejendomsudviklingsprojekt, skriver avisen The Guardian og hjemmesiden Historic England.
De arkæologiske skatte stammer ifølge The Guardian sandsynligvis fra det første århundrede e.v.t. og kan have en forbindelse til en ikonisk skikkelse i Storbritanniens historie.
For 2.000 år siden boede icenerne i Norfolk. Det var en keltisk stamme, som i år 60 eller 61 e.v.t. gjorde oprør mod romerne under ledelse af krigerdronningen Boudicca.
Særlig status
Det er et unikt og spændende fund ifølge Ingar Mørkestøl Gundersen, som er arkæolog og har studeret keltisk og angelsaksisk arkæologi og i dag arbejder ved Valdresmusea i Norge.
Ingar Mørkestøl Gundersen påpeger, at der endnu ikke er offentliggjort en videnskabelig artikel om det nye fund, men at medieomtalen giver et lille indblik.
»Det er den slags, man drømmer om som arkæolog, men meget sjældent oplever,« siger han.
»Carnyx-horn har en helt særlig status. De er næsten mytologiske, i den forstand at de er så tæt knyttet til den måde, vi i dag opfatter keltisk kultur på, og samtidig er de så sjældne.«
Hornene dukker jævnligt op i populærkulturen, fortæller Ingar Mørkestøl Gundersen.
»I tegneserien 'Asterix' er der flere afbildninger af dem. De er også velkendte fra samtidige beskrivelser og fra enkelte billedfremstillinger, men der findes kun få bevarede eksemplarer.«
Knyttet til keltisk krigsførelse
Fundet er et såkaldt depotfund, hvilket betyder, at genstandene i sin tid blev gravet ned, måske for at beskytte dem i urolige tider.
I depotfundet fandt arkæologerne carnyx-horn, herunder en næsten komplet udgave udformet som et snerrende rovdyr.
Hornene er fremstillet af bronze og er meget skrøbelige, så de skal stabiliseres, før der kan foretages yderligere undersøgelser.
Carnyx-horn kobles ofte med den keltiske kultur, især med keltisk krigsførelse, fortæller Ingar Mørkestøl Gundersen.
»Det er lidt enkelt sagt en krigstrompet. Lignende instrumenter blev også brugt andre steder i Europa. De er meget kunstfærdigt udført og har formentlig haft en særlig tung symbolsk betydning.«
Trompeten havde et langt mundstykke og ragede højt op over krigernes hoveder. Ifølge Historic England blev de brugt af keltiske stammer i Europa til at inspirere krigerne under kamp.
Kraftfuld lyd i forbindelse med menneskeofringer
Den mest kendte afbildning af carnyxer i brug ses på det danske Gundestrup-kar (også kaldet Gundestrup-kedlen), der består af tolv buede plader samt fem inder- og syv yderplader, og som er fra overgangen fra keltisk til romersk jernalder omkring år 1, fortæller Ingar Mørkestøl Gundersen.
»På den ene plade ses tre personer med hver deres carnyx bag en gruppe krigere, som er tilskuere til en menneskeofring. Motivet i sig selv sætter virkelig fantasien i gang.«
Rekonstruktioner viser, at instrumenterne har haft en meget gennemtrængende lyd.
Der er ikke gjort fund af lignende krigstrompeter i Skandinavien, men i Frankrig blev der i 2004 gjort et større fund, fortæller Ingar Gundersen.
Her blev flere eksemplarer fundet i noget, der tolkes som et offerfund ved et gallisk tempel fra tiden omkring den romerske erobring af Gallien.
»Vi ved også, at de blev paraderet som krigsbytte i romerske triumftog.«
Boudiccas hævn
Fundet i Norfolk er gjort i det område, der engang var icenernes territorium. Det leder tankerne hen på den keltiske dronning Boudicca, som stod i spidsen for stammen i et blodigt oprør mod romerne:
I år 43 e.v.t. blev De Britiske Øer erobret og underlagt romersk kontrol. Icenerne var egentlig romernes allierede til at begynde med.
Dronning Boudicca var gift med høvdingen Prasutagus. Da han døde, testamenterede han sit kongerige til kejser Nero og sine to døtre, men det blev ikke respekteret af romerne. Ifølge historikeren Tacitus plyndrede de den afdøde høvdings rige, piskede Boudicca og voldtog døtrene. Slægtninge blev behandlet som slaver.
Men hævnen skulle blive grusom.
Brændte og dræbte
Boudicca samlede icenerne og andre keltiske stammer i området til et oprør mod romernes undertrykkelse.
»I har selv erfaret, hvor stor forskel der er på frihed og slaveri […] Lad os vise dem, at de er harer og ræve, der prøver at herske over hunde og ulve,« siger Boudicca i en tale digtet af historikeren Cassius Dio, som levede mere end 100 år senere.
Hæren marcherede mod Camulodunum (det nuværende Colchester i det østlige England). Her havde romerske veteraner slået sig ned. Kolonien blev tilintetgjort og brændt, og beboerne blev massakreret.
Men Boudicca stoppede ikke dér. Sammen med hæren drog hun videre og lagde bosættelserne i Londinium (London) og Verulamium (St. Albans omkring 35 kilometer nord for London) i ruiner, med store romerske tab til følge. Cassius Dio beskrev senere om angrebet som en »ubeskrivelig nedslagtning«.
Historikere vurderer, at Boudiccas oprør var så omfattende, at det næsten fik sat en stopper for romernes herredømme i Britannien.
Til sidst blev Boudicca og hendes styrker dog besejret i et slag på en strategisk udvalgt lokalitet. Ifølge Tacitus tog Boudicca sit liv ved at tage gift.
Forbindelse til den romerske erobring er ikke utænkelig
Den mulige forbindelse mellem depotfundet og én af de få navngivne skikkelser fra den britiske jernalder, Boudicca, gør fundet ekstra særligt, siger Mark Hinman fra Pre-Construct Archaeology, som er virksomheden, der fandt genstandene, til The Guardian.
»Vi befinder os helt klart i icenernes kerneområde, men om det var dem, der gravede skatten ned, ved vi simpelthen ikke.
Men det er næsten helt sikkert, at genstandene blev gravet ned i det første århundrede e.v.t., og det bringer os nærmere icenerne og Boudicca. Kvaliteten er så høj, at enhver betydningsfuld person blandt icenerne og andre grupper ville have kendt til disse objekter, siger Mark Hinman.
Det er ikke utænkeligt, at det engelske depotfund kan have haft forbindelse til den romerske erobring, siger Ingar Gundersen. Måske som et offerfund eller et forsøg på at forhindre, at genstandene endte som krigsbytte hos en fremmed magt.
»Det er svært at give et klart svar på, om det kan have haft noget at gøre med Boudiccas oprør, men det er nok næsten så tæt på historiske personer, som vi kan komme i det arkæologiske materiale.«
»Det ser ud til, at genstandene blev nedlagt med stor omhu og omsorg, hvilket nok har bidraget til, at de er så godt bevaret, men som også styrker indtrykket af, at de er blevet gemt væk, måske i håbet om bedre tider.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
