Når en frø skal fange en fårekylling, folder dens ekstremt bløde tunge sig rundt om byttet som en dyne med en voldsom kraft, samtidig med, at klistret slim sprøjtes ud.
Det er i februar lykkedes forskerne at beskrive fysikken bag frøers voldsomt hurtige og effektive gribemekanisme, og principperne kan måske bruges til at forbedre kofangere eller til helikopterredningsaktioner, hvor personer skal samles op fra luften.
\ Læs også:
Se frøens fænomenale teknik i vidoen ovenfor, og scroll videre ned, og se seks andre bud på de bedste videoer i februar.
Bier lærer hinanden at spille fodbold
Små hjerner betyder ikke nødvendigvis mindre hjernekapacitet. I et nyt studie afslørede forskere i februar, at bier ikke bare kan lære af hinanden, men at de også kan forbedre måden at gøre ting på efter at have lært dem af andre.
Forskerne lærte ved hjælp af en lille bi-'dukke' bierne, at de kunne få en belønning, når de skubbede en bold ned i et hul. Se hvordan i videoen herunder:
Quasimodo-blæksprutte har smarte øjne
Og her kommer endnu en interessant video fra dyreriget. Dybhavsblæksprutter af slægten Histioteuthidae har ét stort og ét lille øje, og forskerne har nu, efter at have gennemgået 161 videoer fra 26 års optagelser, fundet ud af, hvorfor:
Det store, udbulende øje peger opad for at opdage silhuetter af byttedyr. Det lille, mere normale øje, vender nedad for at opdage selvlysende organismer i mørket.
Erstat dine nedslidte knogler med 3D-print
Den næste video viser et virkelig sejt biomateriale, som kan bruges til at printe kunstige knogler i 3D, der gradvist kan blive til rigtige knogler i kroppen.
Knoglerne kan laves, så de passer til den enkelte patient, og det kan dermed blive meget billigere og nemmere at erstatte menneskets nedslidte knogler. Se i videoen, hvordan knoglerne bliver printet.
Få enhver dråbe ud af ketchupflasken
Hvis du også er træt af, at du aldrig kan få det sidste ud af tandpastatuben, cremen, superlimen eller ketchupflasken, skal du se med i videoen her.
Det er nemlig lykkedes forskere at opfinde den perfekte ketchupflaske med en belægning, som gør flasken helt glat indeni. Dermed kan hver eneste dråbe komme ud, og teknikken kan også bruges på andre former for beholdere.
(Video: LiquiGlide/Vimeo)
Perfekt landing af raketten Falcon 9
Søndag 19. februar 2017 skete der noget ganske bemærkelsesværdigt: Raketten Falcon 9 formåede nemlig at lande på affyringsrampen efter sin mission, hvilket sker yderst sjældent.
Normalt smides den første del af denne type raketter i havet og gøres ubrugelige, når de har brugt deres brændstof. Men ved at kunne lande denne del af raketten igen, kan raketvirksomheden SpaceX spare millioner og samtidig gå foran, når det handler om rumfartsgenbrug.
Se blå lyn fanget af Andreas Mogensen
Andreas Mogensen fangede helt sensationelt nogle videoklip af den elektriske aktivitet på tordenvejrs skytoppe fra Den Internationale Rumstation i 2015.
Videoerne har nu gjort forskere fra DTU klogere på, at de såkaldte blå lyn fra tordenskyer i op til 50 kilometers højde har en elektrisk aktivitet på toppen, der er langt større end hidtil antaget.




























