'Neopalpa donaldtrumpi'.
Det er hverken navnet på en fodboldspiller, en delikatesse eller en fjern ø i Stillehavet.
Den latinske betegnelse dækker derimod over et nyopdaget, lille møl, hvis gule og hvide nuancer på hovedet har en slående lighed med Donald Trumps karakteriske frisure. Møllet er derfor blevet opkaldt efter USA's nye præsident.
Billedet ovenfor er bare ét af de mest iøjnefaldende fra 2017's første måned, og vi giver dig ni andre bud, hvis du scroller ned i artiklen.
Rekonstruktion af 466 mio år gammel kollision
For 466 millioner år siden opstod en kæmpemæssig kollision i det ydre rum, som siden har sendt meteoritter ned over Jorden.
Den kollision har forskere rekonstrueret ved at analysere mikrometeroitter, fundet på en udtørret søbund, og du kan se en kunstners gengivelse af episoden nedenunder.
Vejrsatellit når nye højder
Måneden har også budt på flotte billeder af det nuværende solsystem. En ny vejrsatellit kaldet GOES-16 har taget utroligt skarpe billeder af Jorden og Månen, som du kan se i videoen nedenunder.
Satellitten er den første i en større gruppe satellitter, som kan tage billeder af Jorden i en opløsning, der aldrig er set før. Målet er, at den skal kunne forudse naturkatastrofer og dermed redde mange liv.
Klimaforandringer hiver i håndbremsen på Antarktis-forskning
Januar bød også på en trist nyhed for forskningen på Antarktis. Forskningsenheden British Antarctic Survey bliver nemlig af sikkerhedsmæssige årsager nødt til at lukke til marts. Den isafsats, basen er placeret på, har udviklet en voldsom sprække. Se billedet af British Antarctic Survey herunder.
Planen er, at de ansatte vender tilbage til basen til november, når den antarktiske vinter er ovre.
Mystiske cirkler skyldes termitter og planter
I januar kom det også frem, at der står termitter og planter bag de mystiske fe-cirkler i Nambia - naturens selvorganiserede mønstre i jorden.
En matematisk model har afsløret, at årsagen til cirklerne er konkurrence mellem termitter, og konkurrence mellem naboplanter bidrager til den sidste fintuning af mønstrene.
Laser gør mus til dræberzombier
Hjerneforskerne jublede, da de ved hjælp af optogenetik lykkedes med at 'tænde' og 'slukke' for bestemte dele af mus' hjerner.
Ved et tryk på en laser-knap begyndte musene at angribe og bide i alt fra kapsler til træpinde. Se selv i videoen herunder:
Menneskegris eller grisemenneske?
Vi bliver i dyreriget. Amerikanske forskere har i denne måned åbnet op for en række etiske spørgsmål, da de skabte et menneske-grise-foster, som måske en dag vil betyde, at man kan gro menneske-organer i grise, som kan erstatte vores nedslidte organer.
På billedet ses et fire uger gammelt grisefoster, der er blevet injiceret med menneske-stamceller.
Diagnose af malaria med papir, velcro og snor
Appopos længere levetid: Amerikanske forskere har skabt en hånddreven centrifuge lavet af papir, velcro og snor, som kan forbedre diagnose af malaria.
Centrifugen kan på kort tid skille blodets dele i plasma og blodceller, og efter 15 minutters centrifugering kan den fraktionere blodet så meget, at malariaparasitterne koncentreres i én fraktion. Det giver en præcis diagnosticering af sygdommen. Se mere i videoen herunder:
Et 3.500 år gammelt smykkeværksted
På en lille ø i Kuwait har danske arkæologer gjort et stort fund i årets første måned: De har fundet et 3.500 år gammelt smykkeværksted med halvædelsten.
Fundene er importeret, sandsynligvis fra Indien og Pakistan, og det er ifølge forskerne et konkret bevis for, hvor langt tilbage i tiden, der har været handel på tværs af lande. Nedenfor ses begge sider af et segl af jasper, som var blandt fundene.
Græsk handelshavn undersøges af dansk forsker
Vi slutter denne måneds videnskab fra kameralinsen af med en tur under havets overflade. En dansk arkæolog leder udgravningen af verdens måske vigtigste antikke handelshavn i Grækenland, hvor der allerede er fundet kanaler, moler og bolværk.
Kom i videoen nedenfor med ind på hans undervandskontor, hvor det daglige arbejde foregår.
