Da statsminister Mette Frederiksen og formand for den grønlandske regering Jens Frederik Nielsen i sidste uge underskrev den nye aftale om Grønland med USA’s præsident Donald J. Trump, var der mange, der åndede lettet op.
Selvom der stadig er usikkerhed forbundet med de præcise følger af aftalen, og ikke mindst overholdelse af den, bredte lettelsen sig som ringe i vandet hele vejen fra underskrivelsesceremonien i New York og på tværs af Atlanten mod nord.
Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, har grundet spændingerne i forholdet til USA det seneste år haft en politik om ikke at indgå nye forskningssamarbejder med amerikanske institutioner.
Men den nye aftale mellem Danmark, Grønland og USA får nu universitetet til at genoverveje den praksis.
»Den nye situation ændrer selvfølgelig på tingene. Den kommende tid må vise, hvad det hele konkret kommer til at betyde for forsknings- og uddannelsessamarbejdet, men vi ser frem til de muligheder, der kan opstå, når tiden er den rette,« fortæller universitetets rektor, Mari Kleist, til Videnskab.dk.
Hun lægger heller ikke skjul på, at den ustabile situation har påvirket hverdagen på Ilisimatusarfik, hvor den store internationale interesse for Grønland har betydet mange henvendelser til universitetets forskere, ansatte og studerende.
»Det har krævet ekstra tid og ressourcer, og jeg har sammen med den øvrige ledelse ofte skullet forholde mig til udviklingen. Forhåbentligt fører aftalen og den videre proces til mere stabile og trygge rammer,« siger hun.
Ilisimatusarfik er ikke den eneste grønlandske uddannelses- og forskningsinstitution, der på det seneste har kappet nogle af båndene til USA.
I sommer udtalte Josephine Nymand, der er direktør for Grønlands Naturinstitut, Pinngortitaleriffik, nemlig også, at de sætter stopper for nyt samarbejde med USA.
»Der er sket en del siden da. En ny situation og en ny tid,« siger Josephine Nymand til Videnskab.dk.
»Vi er som institution åbne for samarbejde med partnere, vi har tillid til, og som vi kender, også fra USA.«
Josephine Nymand tilføjer dog, at »tilliden skal genopbygges, hvilket forventeligt kommer til at tage noget tid,« og at Grønlands Naturinstitut har rigeligt at se til og derfor ikke går aktivt ud og søger nye samarbejdspartnere lige nu.
Men når amerikanske forskere fremover henvender sig for at samarbejde, får de ikke længere automatisk den kolde skulder i Grønland.
»Vi prioriterer normalt ikke vores internationale samarbejder ud fra bestemte lande eller regioner,« siger rektor Mari Kleist fra Grønlands Universitet.
»Vi ser på den værdi, som et samarbejde kan skabe for universitetet, for vores studerende, for vores ansatte samt for Grønland generelt, og de samarbejder, vi indgår, skal være ligeværdige og foregå inden for sikre, trygge og ansvarlige rammer.«
