Professorer: Ny IPCC-rapport bliver et 'wake-up-call'
To danskere er helt inde i hjertet af arbejdet med ny IPCC-rapport, der udkommer mandag. Her løfter de lidt af sløret for indholdet.
IPCC, rapport, klima, klimaforandringer, menneskeskabte, videnskab

Mandag vil en rapport fra FN’s klimapanel gøre det lidt lettere for ’normale mennesker’ at forholde sig til klimaforandringer: Et interaktivt atlas vil vise, hvad der kan ske i lige det område af Jorden, hvor man selv bor. (Illustration: Shutterstock)

Mandag vil en rapport fra FN’s klimapanel gøre det lidt lettere for ’normale mennesker’ at forholde sig til klimaforandringer: Et interaktivt atlas vil vise, hvad der kan ske i lige det område af Jorden, hvor man selv bor. (Illustration: Shutterstock)

Verden over har politikere travlt med at erklære, at deres land skal handle for klimaet og gøre en indsats for at blive CO2-neutralt engang i fremtiden. Alle vil gerne undgå, at temperaturen på Jorden stiger for voldsomt.

Virkeligheden er bare, at klodens regeringer handler alt for langsomt i forhold til målene i internationale aftaler – og det vil politikerne formentlig få at vide i tydelige gloser, når FN’s klimapanel, IPCC, i næste uge udgiver en ny delrapport.

I en artikel på BBC’s website gætter en forsker på, at den nye rapport bliver et ’wake-up-call’ til politikere verden over, blandt andet fordi retorikken bliver skærpet i forhold til tidligere rapporter.

Den vurdering er Sebastian Mernild helt enig i – og han ved, hvad han taler om.

Sebastian Mernild er nemlig ikke bare professor i klimaforandringer og prorektor ved Syddansk Universitet. Han er også hovedforfatter på IPCC-rapporten, der udkommer mandag og har været med til at lave IPCC-rapporter siden 2010.

»Jeg tænker bestemt også, at den bliver et wake-up-call, for der er mange stærke konklusioner, som er ret markante,« fortæller han til Videnskab.dk.

Menneskets ansvar bliver kun tydeligere

Delrapporten er blevet til i et kæmpe-samarbejde mellem hundredvis af forskere.

IPCC's arbejdsgruppe 1

Et væld af forskere håndterer et væld af bemærkninger i arbejdet frem mod mandagens rapport fra IPCC’s arbejdsgruppe 1, der beskæftiger sig med især de fysiske årsager til klimaforandringer.

Tal illustrerer omfanget:

Forfatterhold (koordinerende hovedforfattere, hovedforfattere, review-redaktører; alle forskere): 234.

Kommentarer til udkast:

  • 1. version (eksperter, primært forskere): 23.462.
  • 2. version (eksperter og regeringer): 51.387.
  • Sidste udkast: 3.159.

Publikationer citeret i endelig version: Over 14.000.

Kilde: IPCC

De har gennemgået tusindvis af videnskabelige artikler for at gøre status over vores viden om klimaet, siden forrige store IPCC-rapport udkom i 2014 og støbte det videnskabelige grundlag for Paris-aftalen.

Den nye udgivelse vil sætte to streger under, hvad der er sket med klimaet indtil videre og hvorfor.

Den skal også pege på, hvad konsekvenserne bliver, hvis klimaet udvikler sig i den ene eller den anden retning med større eller mindre hast.

Sebastian Mernild må som hovedforfatter ikke afsløre detaljer, før rapporten er udgivet, men i overskrifter vil den kredse om:

  • Menneskets store og mere og mere tydelige ansvar for klimaforandringerne.
  • Ekstreme vejrhændelser og deres plads i verden både nu og i fremtiden
  • Regionale forhold og tendenser på tværs af kloden – og hvilke konsekvenser vi kan forvente

Ifølge Sebastian Mernild vil der i det hele taget være langt større fokus på regionale forskelle i klimaforandringer.

Klimaforandringerne kommer tættere på

Konkret vil forskerne præsentere et interaktivt atlas, hvor du – og beslutningstagere, som rapporten er rettet mod – kan zoome ind på cirka 60 forskellige regioner på kloden.

Det vil give et indblik i, hvad observationer og data fra modeller peger på kan ske, hvis klimaet udvikler sig i den ene eller anden retning; om et område for eksempel vil opleve mere tørke, mere regn, voldsommere hedebølger.

»Det vil blandt andet gøre, at klimaforandringerne bringes tættere i kontakt med os borgere. Det er spændende, fordi det viser interessante variationer fra et område til et andet,« forklarer Sebastian Mernild.

Forskerne bag rapporten kan gå mere ned i detaljer nu end tidligere, fordi videnskaben gennem årene og siden de første IPCC-rapporter i 90erne har bevæget sig mod en større forståelse af hele klimasystemet og hvordan det påvirker på regionalt plan – og de har fået bedre modeller.

Derfor kan de bedre komme med bud på lokale og regionale konsekvenser og med større sikkerhed ridse op, hvad der kan komme til at ske i længere perioder fremover.

København, oversvømmelse, klima, klimaforandringer, havstigning

Et bud på udsigten over Tivoli i København, selv hvis vi formår at holde temperaturstigningen på 2 grader som nævnt i Paris-aftalen - for med tiden kan det få havet til at stige 4,6 meter, har forskere tidligere anslået. (Foto fra video af ScienceNordic

IPCC laver ingen anbefalinger

Professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet er ’review editor’ på rapporten.

Hans opgave er blandt andet at sørge for, at forfatterne til rapporten tager hensyn til alle substantielle kommentarer, der kommer ind, mens der bliver lavet udkast til den endelige rapport.

IPCC’s rapporter

IPCC udgiver både vurderingsrapporter (Assessment reports, AR) og specialrapporter (Special reports, SR).

Det tager cirka syv år at lave en vurderingsrapport. Den 6. kommer i dele i 2021 og 2022.

Vurderingsrapporterne har tre overordnede temaer, eller arbejdsgrupper.

Arbejdsgruppe I skriver om de naturlige videnskabelige dele af klimaforandringer i fortiden, nutiden og fremtiden. Det er den, der udgiver mandag.

Arbejdsgruppe II vurderer klimaforandringernes indvirkning på kloden og beskæftiger sig med klimatilpasning.

Arbejdsgruppe III beskæftiger sig med, hvordan vi afbøder klimaforandringerne.

Udover vurderingsrapporterne laver IPCC specialrapporter med et særligt fokus. F.eks. om, hvordan verden vil se ud, hvis den bliver 1,5°C og 2°C varmere end før industrialiseringen. (Mere om den her.)

Det kan løbe op i mange tusinde kommentarer, for forskere og regeringer fra hele verden har haft mulighed for at give input undervejs.

Jens Hesselbjerg Christensen understreger over for Videnskab.dk, at IPCC kun skal kridte stregerne op, så politikere verden over ved, hvilken bane klimakampen foregår på.

Det er hverken IPCC’s rolle at lægge taktikken for kampen eller at komme med anbefalinger – som du kan læse meget mere om i artiklen Sådan sikres det, at vi kan stole på rapporterne fra FN's klimapanel.

Bliver meget tydeligt, hvad der skal gøres

Professoren beskriver normalt formålet med IPCC’s rapporter ved at udbygge billedet fra fodboldens verden:

Forskerne lægger bolden ind over, og så er op til embedsmændene at prikke bolden over stregen – altså føre beslutninger ud i livet.

Jens Hesselbjerg må ligesom Sebastian Mernild ikke blive for konkret, når han skal omtale rapporten, der udkommer mandag.

Han antyder dog, at det denne gang er helt oplagt, at der skal langt mere handling til fra politisk side, hvis man vil holde sig inden for de internationale klimaaftaler.

Derfor får fodboldmetaforen en ekstra detalje med i forhold til tidligere rapporter:

»Jeg vil gå så langt som til at sige, at med denne rapport sørger vi også for, at målmandens hænder er bundet på ryggen. Det bliver endnu lettere at se, hvordan man får bolden i mål,« lyder det fra Jens Hesselbjerg Christensen, der har været med til at lave IPCC-rapporter siden 1995.

Hvis du har fulgt bare en smule med, når Videnskab.dk har skrevet om studier inden for klimavidenskab – for eksempel i vores store serie Red Verden – ligger det i kortene, at det altoverskyggende middel til at nå klimamålene er at bremse menneskets udledning af drivhusgasser som for eksempel CO2.

Ekstreme hændelser skyldes klimaforandringer

Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen vil det også komme til at fremstå tydeligere, at ekstreme vejrhændelser – i stil med de voldsomme uvejr, oversvømmelser og skovbrande, vi har oplevet hen over sommeren fra USA og Canada i vest hen over Europa til Asien i øst – er knyttet til ændringer i klimaet.

»For et årti siden kunne vi ikke sige noget om, hvorvidt en hedebølge i Sydeuropa var klimaforandringer eller helt naturlige udsving. Nu har vi fået mange flere studier og metodikker, som gør, at vi kan udtale os om det.«

»Det kommer til at blive reflekteret i rapporten, hvor vi også understreger, hvorfor igen har oplevet det varmeste årti, vi nogensinde har målt,« fortæller han.

Danmark kan også blive hårdt ramt

Den nye rapport peger sammen med næste IPCC-rapport, der udkommer i foråret 2022, lige så stille i retning af, at også Danmark går en hård fremtid i møde.

I hvert fald, hvis politikerne kun fra tid til anden gør noget for at forebygge højere temperaturer og vandstigninger, der bliver omtalt som risici, der kan ramme os i fremtiden.

»Problemet er, at konsekvenserne allerede nu er ved at indtræffe. Ekstremerne sniger sig ind på os, som vi så med sommerens oversvømmelser i Tyskland. Vi kommer ikke til at opleve helt samme type hændelse herhjemme, men vi kan få store mængder vand og store ødelæggelser,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

»Vi taler kun om det, lige når det kommer op, men efter nogle år går det i glemmebogen igen.«

»Hvis vi vil undgå den slags i Danmark, skal vi finde ressourcer og bruge dem på den rigtige måde, og det er ikke i system i Danmark. Det er det bare ikke,« lyder advarslen fra Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Flere rapporter følger

Mandagens rapport har primært fokus på årsager til klimaforandringer, lavet af det, IPCC kalder arbejdsgruppe 1.

Til foråret kommer arbejdsgruppe 2 med sin rapport, som handler om, hvordan man kan tackle klimaforandringer.

Senere i 2022 følger en rapport fra arbejdsgruppe 3, der har særligt fokus på, hvordan vi kan løse klimakrisen.

De tre rapporter en del af en samling, som IPCC kalder den sjette serie vurderingsrapport (AR6), som groft sagt samler al den nyeste viden om klimaet ét sted.

Det kan være lidt svært at holde styr på alt det, der bliver udgivet af FN's klimapanel, men IPCC har lavet en oversigt over alle IPCC’s rapporter.

IPCC har desuden lavet denne video, som giver et indtryk af de igangværende arbejdsgrupper og vurderingsrapport nr. 6.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.