Læg valget en solskinsdag og få flere til at stemme.
Det er konklusionen af et nyt studie, som to forskere fra Københavns Universitet står bag.
I studiet har ph.d.-stipendiat Søren Damsbo-Svendsen sammen med professor og valgforsker Kasper Møller Hansen sammenlignet 34 internationale studier om vejrets betydning for valgdeltagelse, og oveni det lavet et lignende studie fra Danmark.
Metastudiet af vejret på valgdagen - for blandt andre præsidentvalg i USA og parlamentsvalg i flere europæiske lande - viste, at regn på valgdagen betød, at valgdeltagelsen faldt med gennemsnitligt 0,42 procentpoint.
Første danske studie om vejret på valgdagen
For at skabe bedre evidens og sætte studierne ind i en dansk kontekst sammenlignede forskerne desuden valgdeltagelsen ved kommunalvalgene i 2013 og 2017 med lokale vejrmålinger fra DMI for de to valgdage.
»Det er et rigtig spændende studie, fordi det er et stort datamateriale og med en detaljerigdom, som dokumenterer vejrets lokale betydning for et valg,« siger professor emeritus fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Jørgen Elklit, som er forfatter til en lang række bøger om valg og valgdeltagelse.
Regn får flere til at blive hjemme
I det danske studie har forskerne sammenlignet statistik over, hvor mange, der satte et kryds, og hvor de bor, og så det vejr, som DMI har registreret på valgdagen i de pågældende området.
Her er resultatet at for hver centimeter regn falder sandsynligheden for valgdeltagelse med 0,95 procentpoint.
Den logiske forklaring er, at regn gør det mere besværligt at stemme, siger én af forfatterne bag studiet, ph.d.-stipendiat Søren Damsbo-Svendsen.
Men den effekt, som studiet kan påvise, er ikke alarmerende, mener professor ved Institut for Kultur og Læring, Jørn Sønderholm, som blandt andet beskæftiger sig med valgdeltagelse og spørgsmål om stemmeret.
»Det er et interessant studie i en dansk kontekst, og understøtter noget, man har vidst længe. Selv hvis det her holder, så er det sjældent, at der falder en centimeter per dag,« siger han.
Vejret kan skævvride et kommunalvalg
Det mest opsigtsvækkende ved resultatet af det danske studie er ifølge forfatterne selv, at dårligt vejr påvirker vælgerne forskelligt.
Det er nemlig mere sandsynligt, at regn får unge vælgere i tyverne eller starten af trediverne til at blive inden døre og droppe at stemme, end det er sandsynligt, at ældre vælgere gør samme.
»Det betyder, at valget også kan blive skævvredet. Her nærmer vi os en sammenhæng, hvor vejret kan få direkte konsekvenser for, hvem der bliver valgt ind i eksempelvis kommunalbestyrelserne, fordi forskellige vælgergrupper reagerer forskelligt på ‘dårligt’ vejr,« siger Søren Damsbo-Svendsen.
Men her spiller flere faktorer ind, påpeger professor emeritus, Jørgen Elklit.
For selvom unge bliver hjemme, når det regner, så sætter de i forvejen krydset så forskelligt, at det ikke nødvendigvis får nogen betydning for selve valgresultatet, siger han.
For valgforsker, og forfatter til studiet, Kasper Møller Hansen, er det da også et mere principielt problem, at færre unge stemmer, når vejret er vådt.
»Det er bekymrende for demokratiet, hvis de unge ikke kommer i gang med at stemme, fordi det regnede den dag, man skulle stemme for første gang. Så er der risiko for, at man også bliver hjemme året efter, og det kan give et demokratisk problem. Men der er flere ting i demokratiet at bekymre sig om end vejret, som vi alligevel sjældent kan gøre noget ved,« erkender Kasper Møller Hansen.
Kunne flytte kommunalvalg til april
Det nye danske studie viser, at regn kan gøre det at stemme mere besværligt, mens sol derimod øger valgdeltagelsen.
Så en mulig løsning kunne være at flytte kommunalvalget til april, som er årets tørreste måned, skriver Kasper Møller Hansen i studiet:
»Blot at flytte valget til april ville forbedre valgligheden ved at øge den forventede valgdeltagelse blandt unge vælgere, og sandsynligvis også andre marginale vælgergrupper, med mere end et halvt procentpoint – en effekt tæt på den typiske Get-Out-The-Vote-kampagne.«
Den idé er Jørn Sønderholm fra Aalborg Universitet enig i. Selvom både han og Kasper Møller Hansen ser det som urealistisk at flytte valget grundet andre hensyn, så er der noget væsentligt i tankeeksperimentet, mener Jørn Sønderholm.
Der kan nemlig være flere barrierer, end blot vejret, som får folk til at blive hjemme, påpeger han.
»Der er logistiske omkostninger forbundet med at stemme - man skal måske have passet børn, tage fri, kunne tage bilen, fordi det regner og så videre,« nævner Jørn Sønderholm.
»Men i stedet for at flytte valget kunne man også tænke sig, at barriererne kunne imødekommes ved at lave valghandlingen helt om. Eksempelvis ved at stemme digitalt,« siger han.
Nogle elsker solen, andre regn
Ikke alle de 34 studier, som de danske forskere har sammenlignet, viser helt samme resultater.
Undersøgelserne er foretaget ved valg i forskellige lande, blandt andre USA, Storbritannien og Japan. Ved de fleste undersøgelser (27 styk) viste regn sig at have en negativ indvirkning på valgdeltagelsen.
I få, nyere studier, viste resultater dog det modsatte. Her betød regn, at flere gik til stemmeurnerne.
Men studiet kan ikke sige, hvorfor sammenhængen mellem regn og valgdeltagelse ser ud til at være forskellig fra land til land, siger Søren Damsbo-Svendsen.
»Hvad der gør, at der er forskel, står ubesvaret tilbage. Det er et spørgsmål, man må tage fat på i videre forskning,« siger han.
Fremtidens vejr vil spille endnu større rolle
Ph.d.-stipendiat Søren Damsbo-Svendsen beskæftiger sig med politiske holdninger til klimaforandringer og ekstremt vejr.
Og han er overbevist om, at fremtidens vejr vil kunne få endnu større betydning for valgdeltagelsen.
»Klimaforandringer gør jo dårligt vejr endnu voldsommere - det hele bliver bare mere ekstremt, og det er en af konsekvenserne af klimaforandringerne. Selvfølgelig er det lidt søgt, men jeg mener, det er rimeligt at sige, at i en verden med mere ekstremt vejr, der vil vejret spille en endnu større rolle for valgdeltagelsen,« siger han og tilføjer, at vejret på valgdagen derfor også er ét af flere hensyn at tage, når man vælger dato for fremtidens valg.
