Forskningscentret OPUS ved Københavns Universitet har siden starten i 2009 fortalt vidt og bredt om Ny Nordisk Hverdagsmad, og at kosten efter al sandsynlighed er langt sundere end gennemsnitlig dansk kost.
Det er sket, selvom OPUS endnu ikke har konkrete forskningsresultater, der bakker udsagnet op.
Som Videnskab.dk har har berettet, har kommunikationsprofessorer på landets universiteter forlængst bidt mærke i, at OPUS har været meget mere udadvendt i sin kommunikation, end man normalt ser fra et universitet.
Men den offensive kommunikation fra OPUS’ side er også blevet bemærket i andre forskerkredse i Danmark.
Poul Nissen er leder af grundforskningscenteret PUMPkin, der over en 10-årig periode er finansieret med 107 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond.
Han har fulgt OPUS’ kommunikation fra sidelinjen og er blevet direkte »provokeret« over den.
»Jeg synes, det virker, som om man trækker det hele ind i en ramme af lækkert, glittet papir og en damebladsstemning af Ny Nordisk Hverdagsmad, og på den måde måde går man ud og konkurrerer om forskningsmidler på andre vilkår, end hvem der laver den bedst tænkelige videnskab,« siger Poul Nissen.
»OPUS' kommunikation ligner en lobbykampagne«
»Det er fint at køre en kampagne, hvor det for eksempel er vigtigt at finde ud af, hvilke friske fødevarer vi skal anbefale forbrugerne, ligegyldigt hvor maden så kom fra. Men her har man påstået, at der er en sundhedsværdi og effekt af Ny Nordisk Hverdagsmad, og man har lavet kampagne på den, allerede før man har undersøgt den.«
»Derfor slår projektet mig som en lobbykampagne, som jeg ikke mener er værdig til besvare et vigtigt sundhedsvidenskabeligt spørgsmål. Tværtimod introducerer dens fokus en stærk bias i, hvad man vil undersøge og finde ud af, og dermed har man stækket den fri tilgang til problemet.«
»Det virker på mig, som om man giver køb på noget videnskabelighed for at skaffe sig opmærksomhed,« lyder det fra Poul Nissen, centerdirektør i Centre for Membrane Pumps in Cells and Disease (PUMPkin).
»Hvis alle gjorde som OPUS, ville videnskab drunkne i bondefangeri«
Poul Nissen mener ligesom kommunikationsprofessorerne, at det er vigtigt at kommunikere, så folk får indsigt i forskningen, men han understreger, at det er mindst lige så vigtigt, at man lader være med at gå ud med konklusioner, før forskningen rent faktisk er lavet færdig.
»Man kan fint sætte et centralt problem på dagsordenen, for eksempel folkesundhed eller fremtidens fødevareproduktion. Og man skal bestemt også tale begejstret om spændende resultater – men med OPUS har man på forhånd solgt resultaterne som givet, og brugt en almen stolthed over dansk gastronomi til at skaffe sig forskningsmidler i konkurrence med andre. Hvis alle gjorde sådan, ville videnskaben drukne i bondefangeri.«
»For at bevare integritet i forskningen må vi afstå fra at sælge skindet, før bjørnen er skudt - ellers skaber vi et utroværdigt kapløb, som skyder selve forskningens formål i foden. Vi skal skabe sand viden, ikke sælge cirkusbilletter,« siger Poul Nissen, der også er professor ved Aarhus Universitet.
Kommunikationsansvarlig i OPUS, Kristian Levring Madsen, meddeler, at man fra OPUS' side ikke ønsker at kommentere Poul Nissens ord.
Forskningsformidling ligner nærmere PR
I en anden artikel på Videnskab.dk om fremtidens forskningskommunikation lægger professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet sig i samme spor som Poul Nissen.
»På OPUS har man eksempelvis en kommunikationsmedarbejder ansat. Hans rolle minder, så vidt jeg forstår, meget om den rolle, som en såkaldt spindoktor har i det politiske system. Man bruger professionelle mennesker til at sætte sig selv i scene.«
»Og universiteterne gør det mere og mere. De snakker om deres formidlingsforpligtelse, men ofte drejer det sig mere om PR, end det jeg forstår ved forskningsformidling,« siger Peter Sandøe, der som næstformand for universitets praksisudvalg er med til at vurdere sager om overtrædelse af normerne for god videnskabelig praksis og samtidig er med til at udvikle normerne.
Kan gå ud over forskningens troværdighed
Også professor Flemming Poulfelt fra Copenhagen Business School (CBS) kan følge Poul Nissens pointe.
»Udfordringen i kommunikationen er at finde en balance, der gør, at vi bliver troværdige. Derfor er det spørgsmålet, hvor aggressive vi skal være og hvordan.«
»Når man sætter et nyt forskningsprojekt i gang, må man give udtryk for, at man jo gør det, fordi der er nogle ting, man ikke ved nok om, og det er dem, man gerne vil opnå ny viden omkring. Ellers mister vi troværdighed, og så har forskningen altså et problem,« mener Flemming Poulfelt, professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi og prodekan for formidling ved CBS.
OPUS mangler endnu at publicere videnskabelige resultater fra centrets to største undersøgelser af Ny Nordisk Hverdagsmad. Derfor er centrets levetid netop blevet forlænget fra udgangen af 2013 til sommeren 2014.
Du kan læse om en tidligere kommunikationschefs overvejelser om den offensive kommunikation i OPUS i en anden artikel på Videnskab.dk.
