Voldsom opkast og diarre, måske endda død, kan have været konsekvensen af at drikke vandet i den romerske fortidsby Pompeji. Vandrørene havde nemlig tilsyneladende et højt indhold af det giftige metal antimon.
Det viser et nyt studie, som lektor i Kemi på Syddansk Universitet Kaare Lund Rasmussen har bidraget til.
»Det har været meget usundt at drikke vandet i Pompeji,« siger han.
\ Historien kort
- Vandrørene har før været mistænkt for at give romerne blyforgiftning, men den teori er blevet kritiseret, fordi rørene sandsynligvis har været kalkede til, og det har beskyttet mod blyet.
- Det nye studie er udført med avanceret udstyr, hvilket gør forskerne i stand til meget detaljeret at analysere prøverne.
- Men prøven fra vandrøret er meget lille, og flere undersøgelser skal til for at fastslå udbredelsen af antimon i vandrørene.
En velbevaret ruin
Pompeji var en rig by i Napolibugten syd for Rom. Den lå tæt ved vulkanen Vesuv, og i år 79 e.v.t. blev den dækket og lagt øde af et tykt lag aske fra et vulkanudbrud. Asken har trods ødelæggelserne betydet, at ruinerne er ekstremt velbevarede, og byen har derfor kunnet give et detaljeret indblik i romernes liv.
Inden ødelæggelsen havde Pompeji, ligesom mange andre romerske byer, et meget veludviklet vandledningssystem. Via akvædukter og vandrør blev vand ført rundt til mange af husene i byerne.
Det er netop et lille stykke af et af disse vandrør, Kaare Lund Rasmussen og hans kolleger har undersøgt.
»Resultaterne fik os til at tænke, at her var alligevel noget helt specielt,« siger Kaare Lund Rasmussen til Videnskab.dk.
\ Pompeji
- Pompeji er en romersk fortidsby, som ligger syd for Rom.
- Den ligger tæt ved vulkanen Vesuv. Da vulkanen i år 79 e.v.t. gik i udbrud, blev Pompeji sammen med en række andre byer i området dækket af et tykt lag aske og lå øde hen siden.
- I 1748 begyndte de første udgravninger af byen. Fra 1861 blev udgravningerne mere systematiske, og i dag er omkring to tredjedele af byen gravet fri.
- Pompeji var en meget velstående by for den romerske elite.
- Historikere og arkæologer anslår, at der har levet mellem 6.000 og 20.000 mennesker i byen.
Kilder: Den Store Danske og Peter Fibiger Bang, lektor, SAXO-instituttet Københavns Universitet
Dårlig mave var en hyppig dødsårsag
Opdagelsen af det giftige metal i Pompejis vandrør rykker dog ikke det store ved den historiske opfattelse af Pompeji, mener historiker ved københavns Universitet og ekspert i romerriget Peter Fibiger Bang. Han fortæller, at byerne i romerriget generelt var usunde at leve i.
»De døde nok ikke alle sammen af forgiftning. Men dårlig mave har utvivlsomt været et hyppigt forekommende problem og dødsårsag,« siger Peter Fibiger Bang.
Og der har været særlige sundhedsrisici forbundet med vand i de gamle romerske byer:
»Vi ved, at romerne havde badeanlæg og en badekultur. Men det var før, man vidste noget om bakterier, så man rensede ikke vandet med klor som i dag. Det kan være ret usundt og må have udgjort en betydelig sundhedsrisiko. Man opfattede ligefrem badene som helbredende og mange syge besøgte dem og kom dermed til at ”dele” deres bakterier og andet godt gennem vandet med de øvrige besøgende,« fortæller Peter Fibiger Bang.
\ Læs mere
Det første lille blik
Kaare Lund Rasmussen fra Syddansk Universitet har fået en ganske lille prøve på 40 milligram fra et vandrør i en villa i Pompeji. Prøven blev opløst i syre og analyseret med et massespektrometer, en såkaldt ICP-MS. Det er »særligt avanceret udstyr,« som man har på Syddansk Universitet, og som gør forskerne i stand til meget detaljeret at analysere kemiske sammensætninger i prøver.
På den måde kunne han nu se, præcist hvor meget antimon, der var i prøven og fastslå vægtprocenten.
\ Byer var sundhedsfarlige
Byerne i romerriget var ikke sunde at leve i. Sundhedstilstanden i byerne var generelt dårlig, fordi mange mennesker levede så tæt sammen, og sygdomme kunne derfor sprede sig let.
Man har undersøgt skeletrester og har fundet tegn på mange sygdomme. Folk var heller ikke så høje i Mellem- og Syditalien, og det tyder også på sygdomme.
Kilde: Peter Fibiger Bang, lektor, SAXO-instituttet Københavns Universitet
»Det stærke ved det, vi har gjort, er, at det bliver kvantitativt. Vi kan se, hvor meget der er, og ikke bare at det er der. Vi kan se koncentrationen, det vil sige milligram antimon per gram rørprøve.«
Og resultaterne fik altså Kaare Lund Rasmussen og hans kolleger til at blive bekymrede på de gamle romeres vegne.
»Koncentrationerne var høje og har uden tvivl været problematiske for oldtidens romere,« siger Kaare Lund Rasmussen i en pressemeddelelse.
Prøven fra vandrøret er meget lille, og er ifølge Kaare Lund Rasmussen kun »det første lille blik« i en måske større undersøgelse. Umiddelbart er det altså kun det stykke vandrør, forskerne kan sige noget om.
»Vi kan slet ikke være sikre på udbredelsen af stoffet i vandrørene,« siger Kaare Lund Rasmussen til Videnskab.dk og fortsætter:
»Men du kan også vende spørgsmålet om og sige, hvorfor skulle det her rør være specielt?«
For at kunne sige noget mere sikkert, skal der måles på flere vandrør, påpeger han.
Blyforgifting var overvurderet
Det er ikke nyt, at forskere diskuterer forurening af vandrørene i romerske byer. Eftersom vandrørene i mange af byerne var lavet af bly, har man længe haft mistanke om udbredt blyforgiftning, som kan føre til mentale sygdomme. Nogle har endda spekuleret i, at det var en af årsagerne til Romerrigets fald.
Den teori er dog blevet betvivlet i senere år, siger Kaare Lund Rasmussen.
»Hvis der har været kalk i vandet, og det har der højst sandsynligt, er rørene kalket til. Det har beskyttet vandet mod blyet.«
Forgiftningen er altså kun forekommet da rørene lige var blevet lagt eller renoveret. Men hvor effekterne af blyforgiftning kommer over længere tid, kommer symptomerne fra antimonforgiftning meget hurtigt. Man vil altså opleve opkast og diarre umiddelbart efter, man har drukket antimonforgiftet vand.
Studiet af vandrøret fra Pompeii er udgivet i Toxicology Letters.
