Politikere: »Uacceptabelt«, at EU er 30 år om at forbyde farlige stoffer

Det går alt for langsomt med at få vurderet, om stofferne i din creme, maling eller dåsemad er farlige.

Sådan lyder det fra samtlige miljøordførere fra Enhedslisten (EL), Alternativet (Å), Socialdemokratiet (S), Radikale Venstre (RV), Liberal Alliance (LA) og Venstre (V), som Videnskab.dk har talt med.

Kritikken kommer, efter at Videnskab.dk i de seneste uger har afdækket EU’s vurdering af hormonforstyrrende stoffer i serien ’Forstyrrede hormoner’.

Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, påpeger, at den lange vurderingstid kan gå ud over forbrugernes helbred, og han vil nu tage sagen op med miljøminister Esben Lunde Larsen (V).

»Det er åbenlyst, at den lange behandlingstid kan få konsekvenser for folkesundheden. Researchen bag vurderingen af stoffer i EU skal være grundig, men processen bør være hurtigere, og jeg vil opfordre miljøministeren til at lave en mere hensigtsmæssig proces,« siger han.

I de seneste uger har Videnskab.dk blandt andet afdækket, at kemifirmaer ofte laver fejl i sikkerhedsvurderingen af de stoffer, de producerer, at EU kan være 30 år om at vurdere, om et stof er skadeligt eller ej, og at selv efter et stof er blevet forbudt, kan det fortsat sælges lovligt i en periode på op til et par år.

Miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, fra Enhedslisten mener også, at det er totalt »utilfredsstillende og uacceptabelt«, at det kan tage 30 år at vurdere, om et stof er farligt eller ej.

»Lovgivningen er i dag på industriens side. Bevisbyrden skal være utrolig solid, før vi kan gribe ind, men det er vores børn, der bærer risikoen, når stoffer skal undersøges igen og igen. Jeg så meget gerne, at man ændrede loven, så man måtte gribe ind, når stofferne viser en skadelig effekt på dyr,« siger hun.

\ Læs mere

Hvad er hormonforstyrrende stoffer?

Alternativet: »Vi skal lave systemet om«

EU’s kemikalielovgivning, kaldet REACH, beskytter os ikke godt nok, sådan som systemet er i dag, istemmer Christian Poll, der er miljøordfører for Alternativet og uddannet kemiker.

»Vi kan ikke føle os sikre som forbrugere, som reglerne er nu,« siger han.

Han påpeger, at systemet i dag er skruet sådan sammen, at vi har en risikotilgang til hormonforstyrrende stoffer.

Det betyder, at vi vurderer stoffernes farlighed, ud fra hvor meget vi er eksponeret for stofferne og i hvor store doser. Men i stedet bør vi have en tilgang, der ser på farligheden af kemikaliet i sig selv, mener Christian Poll.

»Hvis vi havde en farlighedstilgang, kunne vi udfase skadelige stoffer over nogle år. Det gør vi ikke nu, hvor vi kun får begrænset brugen af kemikalier ved at sætte regler for, i hvor store mængder man må anvende stoffer,« siger han.

\ Læs mere

Hormonforskernes dilemma: Skal vi advare forbrugerne om mistænkte stoffer?

RV og LA: Processen er for lang, men beskytter os

Radikale Venstre og Liberal Alliance er dog trygge ved, at systemet beskytter forbrugerne så godt som muligt.

For selvom processen i EU er »frustrerende og for lang«, er systemet det bedste, der findes på nuværende tidspunkt, fortæller Ida Auken, der er miljøordfører for Radikale Venstre.

»Vi kan se, at REACH er det bedste system, der findes på verdensplan, når det gælder at få ryddet ud i de farlige stoffer,« siger hun og tilføjer:

»Selvfølgelig skal det ikke tage 30 år, men det er sådan i EU, at alle skal være enige, før man kan forbyde et stof.«

Ifølge miljøordfører Carsten Bach fra Liberal Alliance, kan vi sagtens føle os trygge ved systemet, som det er nu.

»Som udgangspunkt er produkter på markedet i Danmark risikovurderet for miljø og sundhed i forhold til de konkrete koncentrationer og den nyeste og mest opdaterede viden. Derfor kan forbrugerne være trygge ved systemet, som det fungerer i dag,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

\ Læs mere

Sådan undgår forskerne selv hormonforstyrrende stoffer

Bred enighed om, at salg efter forbud er OK

Som Videnskab.dk tidligere har beskrevet, er det normalt, at stoffer, der er vurderet skadelige og er blevet forbudte, fortsat kan sælges lovligt i butikkerne i en såkaldt implementeringsperiode på mellem seks måneder og et par år.

I artiklen ’Varer med ulovlige stoffer sælges længe efter forbud’ udtalte forskere, at salget kan få negative konsekvenser for vores sundhed, og Forbrugerrådet Tænk problematiserede, at perioden kommer industrien, men ikke forbrugerne, til gode.

Alligevel er der hos politikerne, som vi har talt med, bred enighed om, at en implementeringsperiode er en god idé.

»Det er et fornuftigt og sundt princip, at man lader produkterne sælge i en periode, efter de er blevet forbudte. For producenterne skal kunne nå at omstille sig. Man kan så diskutere, hvor lang perioden skal være, og det skal afhænge af det enkelte stof. Hvis det handler om bly eller kviksølv, som man længe har vidst er farlige stoffer, skal der ikke være en lang periode på for eksempel syv år,« siger eksempelvis Christian Poll fra Alternativet.

Kun Enhedslisten mener, at en implementeringsperiode på et par år er helt uacceptabel.

»Jeg synes ikke, det er i orden, at der er en så lang implementeringsperiode. Jeg mener, at virksomhederne skal have maksimalt tre måneder, før produkterne skal fjernes,« siger Maria Reumert Gjerding.

Uenighed om industriens egenvurdering af stoffer

Det sidste forhold, Videnskab.dk har bedt miljøordførerne om at tage stilling til, handler om, at det er industrien selv, der står for at teste og vurdere, om deres stoffer er skadelige eller ej.

Industrien har ansat en sikkerhedsansvarlig, som skal dokumentere stoffernes virkning og effekt i rapporter kaldet datapakker.

Dog gennemses kun omkring fem procent af datapakkerne af myndighederne gennem screeninger og usystematisk kontrol, og mange datapakker indeholder ikke det, de skal, fremgår det af artiklen ’Farlige stoffer i omløb: Kemifirmaer gambler med dit helbred’.

Men det bør ikke være industrien selv, der står for at teste deres stoffer, mener Enhedslisten og Alternativet.

»Det er som udgangspunkt helt forkert. Det bør være sådan, at man har en uafhængig forsker, der laver vurderingerne. I dag tjekker myndighederne kun ved stikprøver, og det, synes jeg, er alt for usikkert,« siger Christian Poll (Å).

Dog mener både Socialdemokratiet og Liberal Alliance, at industriens egenvurdering af stoffernes farlighed er helt i orden.

»Det er fint med et system, hvor virksomhederne selv tester, men der skal være kontrol med, at tingene foregår forsvarligt. Det er afgørende, at man laver stikprøver, men helt præcist hvor mange, vil jeg ikke udtale mig om. Hvis det viser sig, at der er mange, der snyder med datapakkerne, må man intensivere stikprøverne,« siger Christian Rabjerg Madsen (S).

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Konservative og Dansk Folkepartis miljøordførere.

\ Læs mere

Kaos i EU forsinker forbud mod hormonforstyrrende stoffer