Hormonforskernes dilemma: Skal vi advare forbrugerne om mistænkte stoffer?

»Jeg står ofte i et dilemma om, hvorvidt jeg skal dele ud af min viden om stoffer, der er mistænkte for at være hormonforstyrrende, men som endnu ikke er vurderet færdigt i EU.«

Sådan fortæller Anna-Maria Andersson, der er forsker i hormonforstyrrende stoffer på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion.

Hun og andre hormonforskere bruger ofte deres store baggrundsviden om mistænkte stoffer i dagligdagen, når de for eksempel er ude at handle, idet de bevidst undgår en række specifikke produkter som eksempelvis dåsemad, teflonpander og visse typer UV-filtre i solcreme.

Alligevel er forskerne ofte i tvivl om, hvornår og hvorvidt de skal fortælle befolkningen om potentielt skadelige stoffer, før de er vurderet færdigt i EU.

»Jeg vil jo ikke skræmme nogen unødigt,« siger Anna-Maria Andersson, der også er leder på Center for Hormonforstyrrende Stoffer i København.

\ Læs mere

Varer med ulovlige stoffer kan købes længe efter forbud

»Vi vil ikke råbe ulven kommer«

Som beskrevet på Videnskab.dk kan det tage op til 30 år, før EU har vurderet, om stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende, reelt set er så skadelige, at de skal forbydes.

Alt imens kan forbrugerne fortsat købe produkter med mistænkte stoffer i butikkerne.

»Det er en jungle for forbrugeren at hitte ud af, hvilke stoffer der er mistænkt for at være hormonforstyrrende,« påpeger Ulla Hass, der er professor i forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Men alligevel er forskerne i tvivl om, hvor sikre de skal være på effekten af stoffer, før de informerer den brede befolkning.

»Vi vil ikke råbe ulven kommer, hvis det efter et stykke tid viser sig, at der ikke er noget om det alligevel. For så risikerer vi, at forbrugerne bliver bange på et for usikkert grundlag,« siger Anna-Maria Andersson.

Hun påpeger, at det er svært at vide noget med sikkerhed, når man kun kan teste på dyr, fordi det er for farligt at lave forsøg på mennesker.

På den anden side frygter hun for forbrugernes sundhed, når de uforvarende køber ind i supermarkedet.

»Vores første mistanke til et stof viser sig ofte at holde stik. Så diskussionen er, om man skal lade være at fortælle folk om mistænkte stoffer eller give dem noget at forholde sig til, så de ved, at der måske er en risiko,« siger Anna-Maria Andersson.

\ Læs mere

Vi udsættes for skadelige stoffer i årtier

DI: Kan skade industrien på forkert grundlag

Hos Dansk Industri mener man ikke, at forskerne skal fortælle om mistænkte stoffer, før de er endeligt vurderet.

»Vi skal lige huske, at alt er farligt i for store mængder – også kaffe og salt. Derfor er det afgørende, hvor meget vi er eksponeret for stofferne og i hvor høje doser,« siger Karin Klitgaard, der er Miljøpolitisk chef hos Dansk Industri.

Hvis forskerne kommer ud med en viden om mistænkte stoffer, uden EU har vurderet dem, lægger det et stort pres på danske virksomheder, fortæller hun videre.

»Hvis ikke reguleringen af stoffer sker på baggrund af veldokumenteret forskning og tests, er vi bange for, at danske firmaer bliver skadet på et forkert grundlag,« siger hun.

TÆNK: »Spørg ind til produkterne«

Hos Forbrugerrådet Tænk mener man, at det vigtigste er at beskytte forbrugerne.

De påpeger, at informationen om mistænkte stoffer langt fra er tilfredsstillende, som den er nu. Der findes eksempelvis lister over mistænkte stoffer hos Miljøstyrelsen og på EU-hjemmesider, men disse er svære at afkode for forbrugerne.

»Vi har flere undersøgelser, der viser, at mange forbrugere er optaget af spørgsmålet omkring problematiske kemikalier i deres produkter. Vores oplevelse er, at de ikke nødvendigvis ønsker at skulle kende kemiske navne på skadelige stoffer, men vil bare være sikre på, at de ikke kan købe noget, der udsætter dem for en potentiel risiko,« siger Stine Müller, der er testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk.

\ Læs mere

Hvad er hormonforstyrrende stoffer?

Forbrugerne kan let komme til at tro, at myndighederne spiller en mere aktiv rolle i godkendelsen af produkter, end hvad der rent faktisk er tilfældet, forklarer Stine Müller videre.

»Mange forbrugere tror eksempelvis, at CE-mærket, der blandt andet findes på meget legetøj, er en garant for, at myndighederne har godkendt produktets sikkerhed. Men mærket er sat på af producenten, og produktet er som udgangspunkt ikke undersøgt eller kontrolleret af nogen myndighed,« siger hun.

Hun opfordrer derfor forbrugerne til at spørge virksomhederne bag produkterne ind til, hvilke kemiske stoffer, de bruger.

»På den måde sender man et signal om, at man ønsker, at virksomhederne holder øje med potentielt skadelige stoffer og tager ansvar. Selvom det langt fra er tilstrækkeligt, er det noget af det bedste, man selv kan gøre som forbruger,« mener Stine Müller.

Hun understreger dog, at der generelt bør være mere oplysning om mistænkte stoffer til befolkningen og en øget kontrol fra myndighedernes side over for problematiske stoffer, der allerede er lovgivet omkring.

»Mere kontrol med kemikalierne i vores produkter, vil være med til at sikre, at forbrugerne ikke køber varer med skadelige stoffer,« afslutter Stine Müller.

\ Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer får mænds anus til at kravle frem mod penis