Den meget lange vurderings- og voteringstid, der omgærder hormonforstyrrende stoffer i EU, betyder, at flere mennesker eksponeres for skadelige stoffer over længere tid. Det bekymrer danske forskere.
Imens vurderingerne står på, kan man nemlig fortsat købe produkter med stofferne i, og endda også længe efter stofferne faktisk er erklæret skadelige.
\ Forstyrrede hormoner
- Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s serie om hormonforstyrrende stoffer.
- Læs med, når vi i de kommende uger giver dig den nyeste viden på området, afdækker videnskabelige uenigheder og finder ud af, hvorfor det er så svært at blive fri for de forstyrrende stoffer.
En vigtig grund til den lange vurderingstid er ifølge flere danske forskere, Videnskab.dk har talt med, at man nu på fjerde år venter på klare kriterier fra EU for, hvordan man vurderer, om et hormonforstyrrende stof bør reguleres eller ej.
Kriterier, der ellers var bestemt til at være færdige i 2013.
Dansk forsker: »Det burde være enkelt«
Det er frustrerende og skulle have været en afsluttet sag for længe siden, lyder det fra professor Poul Bjerregaard fra Syddansk Universitet.
»Det burde være meget enkelt at finde frem til de kriterier ved hjælp af videnskaben, men det er trukket ud med høringer og angreb fra forskellige sider af forskernes rapporter og forslag,« fortæller han.
Kriterierne skal efter planen gælde for to stofgrupper, som ofte er under mistanke for at være hormonforstyrrende: Pesticider og biocider. Pesticider bruges til at bekæmpe skadedyr på markerne og biocider bruges til at bekæmpe uønskede organismer i vores hverdag, eksempelvis i creme, emballage eller træbeskyttelse.
EU har endnu ikke besluttet, om kriteriene også kommer til at gælde for alle andre stoffer, som derfor indtil videre vurderes fra gang til gang under kemikalielovgivningen REACH.
Manglende kriterier forsinker bedømmelse
\ Du er mest eksponeret i kosmetik og fødevarer
- Hormonforstyrrende stoffer findes i næsten alle materialer omkring os. Hvorvidt et stof er farligt eller ej, afhænger af dosen, og hvilken kontakt vi har med stoffet.
- Derfor er det værst, når hormonforstyrrende stoffer bliver smurt på huden i kosmetik eller indtaget gennem fødevarer.
- Forskerne foreslår, at man køber økologiske fødevarer for at undgå skadelige stoffer.
Kilde: Anna-Maria Andersson fra Rigshospitalet og Ulla Hass fra DTU.
Forsinkelsen betyder, at det stadig ikke er defineret officielt, hvornår et stof er hormonforstyrrende nok til, at produktionen og salget af et stof skal reguleres eller forbydes af myndighederne, fortæller Poul Bjerregaard.
Det er en udfordring for reguleringen af potentielt farlige stoffer, fortæller Miljøstyrelsens Marie Louise Holmer, der er akademisk medarbejder med ansvar for reguleringen af hormonforstyrrende stoffer i Danmark:
»Vi afventer stadig EU-kriterierne for biocider og plantebeskyttelsesmidler, og imens diskuteres stofferne fra gang til gang. Derfor kan det være sværere at vide på forhånd, om landene bliver enige om at regulere dem eller ej,« fortæller hun.
Dermed bliver det også sværere for myndighederne at få stoffer optaget på den såkaldte kandidatliste, hvor stoffer, der er identificeret som hormonforstyrrende, optages til videre behandling.
Det betyder, at det kan være sværere for almindelige mennesker at undgå hormonforstyrrende stoffer i hverdagen, idet det tager længere tid at nå til enighed om stoffernes skadevirkninger.
Læs her, hvilke produkter forskerne selv fravælger for at undgå hormonforstyrrende stoffer.
Poul Bjerregaard er efterhånden ved at miste troen på, at der nogensinde kommer noget brugbart ud fra Bruxelles, fortæller han.
»Jeg frygter, at kriterierne ender med at blive så udvandede, at de ikke kan bruges til noget,« siger forskeren.
Danmark afviste EU’s udkast
Sidste sommer skete der ganske vist et fremskridt, da EU-Kommissionen fremlagde et færdigt udkast til kriterierne. Men udkastet viste sig at lade meget tilbage at ønske og blev derfor nedstemt – blandt andet af Danmark.
I den forbindelse sagde den danske miljøminister, Esben Lunde Larsen, at der blandt andet manglede dækning for de stoffer, som foreløbig kun er mistænkte.
»Jeg er glad for, at Kommissionen omsider reagerer på det store pres, som Danmark og andre EU-lande har lagt for at få kriterierne på bordet. Når det er sagt, kan kriterierne desværre kun bruges til at udpege de få stoffer, som vi med 100 procents sikkerhed ved, er hormonforstyrrende. Vi får ikke udpeget de stoffer, som er under stærk mistanke, og den viden skal vi have for bedre at kunne beskytte mennesker og miljø mod hormonforstyrrende stoffer,« sagde han i en pressemeddelelse.
\ Læs mere
Sammenlignes med kræftfremkaldende stoffer
Derfor arbejder EU-Kommissionen nu på et nyt udkast, og imens står forskere og myndigheder altså fortsat uden reelle rammer for, hvad der skal opfattes som farligt, når der er tale om hormonforstyrrende stoffer.
Men der arbejdes hårdt på sagen, forsikrer Henrik Holbech fra Syddansk Universitet. Han er selv med i processen som udpeget ekspert i hormonforstyrrende stoffer for det Europæiske Kemikalieagentur, som er den instans, der vurderer og registrerer hormonforstyrrende stoffer i EU.
Han fortæller, at diskussionen lige nu særligt drejer sig om fortolkningen af den såkaldte artikel 57 F i kemikalielovgivningen. Den siger, at hvis et stof skal på listen over ‘stoffer af meget høj bekymring’, skal det have »samme grad af bekymring« som blandt andet kræftfremkaldende stoffer.
»Der er en hel masse politik i, hvornår noget kan siges at have ‘samme grad af bekymring’. Det er jo på flere måder en lidt vag definition. Meget af uenigheden drejer sig om denne artikel og er en stor del af grunden til, at det tager lang tid,« forklarer SDU-lektoren.
Han og andre forskere og eksperter advokerer lige nu for, at man ikke skal sammenligne graden af bekymring fra gang til gang, fortæller han. I stedet mener de, at hormonforstyrrende stoffer automatisk bør rangere lige så højt på bekymringsstigen som kræftfremkaldende stoffer.
EU: Vi gør, hvad vi kan
Ifølge EU-Kommissionen selv går det da også så godt, som man kan forvente, og pressechefen for afdelingen, der sidder med kriterierne, forsikrer, at de gør deres bedste.
»Det er vigtigt at nå til enighed om kriterierne, da udskydelser ikke bidrager positivt til folkesundhed og miljø. Kriterierne er på agendaen for det næste møde, hvor medlemslandene vil diskutere det nyeste udkast af kriterierne,« skriver Aikaterini Apostola fra kommissionens Health and Food Safety-afdeling.
Hun vil dog ikke svare på spørgsmålet om, hvorfor kriterierne i første omgang blev flere år forsinkede.
»Vi forbliver fast besluttede på at udfylde vores pligt og fortsætte med at arbejde mod kriterierne med fuld gennemsigtighed i vores arbejde. Det er alt, vi kan sige lige nu,« skriver hun til Videnskab.dk.
Du kan finde det aktuelle udkast, som EU lige nu arbejder på, her.
