Overraskende mange med kronisk sygdom har været socialt aktive under corona

De fleste, der får corona, slipper med lidt feber, hoste og hovedpine. Det er især ældre og personer med kroniske lidelser, der risikerer hospitalsindlæggelser.

Alligevel kan vi se, at mange borgere med kroniske sygdomme ikke har levet med flere restriktioner i deres sociale adfærd.

I forbindelse med et nyt studie for forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM har vi blandt andet undersøgt, hvordan borgere med kroniske sygdomme opfatter sig selv og har handlet i perioden mellem den første og anden nedlukning i sommeren 2020.

Vi har samtidig undersøgt, om de ser sig selv som særligt sårbare eller ej i forhold til at blive smittet med og blive alvorligt syge af COVID-19, og hvordan den selvopfattelse hænger sammen med deres sociale adfærd.

Endelig har vi spurgt: Hvad kendetegner de mest risikovillige?

Herunder kan du læse om nogle af vores fund, hvordan vi er kommet frem til dem, og hvordan, vi mener, man kan gøre borgere med kroniske sygdomme mere opmærksomme på den risiko, de tager.

710 borgere deltog i undersøgelsen

Vi udsendte i maj 2020 et spørgeskema, hvor 1.273 personer svarede, og igen i november 2020, hvor 710 af de oprindelige deltagere igen responderede. Her i starten af det nye år kører vi tredje spørgerunde.

Det særlige i vores undersøgelse er, at vi spørger de samme mennesker med seks måneders mellemrum.

Derved kan vi følge de samme personer over tid og se, om der er noget, der har ændret sig, hvad angår både holdninger, vurderinger og adfærd i en periode med delvis genåbning.

Borgerne, der indgår, har alle en eller flere af diagnoserne; KOL, type 2-diabetes, hjertekarsygdom, kræft, overvægt, stress, psykisk sygdom, smerteproblematik eller andet.

De har desuden alle inden for 1 år deltaget i/skullet påbegynde et kommunalt sundheds- eller rehabiliteringstilbud (se mere her).

Vores analyser medtager en række faktorer, som indikerer forskelle på, hvem der deltager i bestemte aktiviteter, for eksempel rejser og restaurantbesøg.

Det skal bemærkes, at undersøgelsen inkluderer en række udvalgte variable, men ikke eksempelvis økonomi, geografi eller afstand til restauranter, kultursteder med mere, hvilket sandsynligvis ville kunne gøre analyserne endnu mere relevante.

Borgere med kronisk sygdom tror ikke, de bliver ramt af corona...

I første svarrunde tror borgere med kronisk sygdom generelt ikke, at de får corona inden for det næste år.

56 procent af de 710 borgere tror, at der er en lille risiko, og 32 procent tror på, at de slet ikke får virussen. De resterende 12 procent tror, at der er en stor risiko for, at de får virussen.

Et amerikansk studie peger i samme retning. Her svarer 8 procent af 630 adspurgte, at de nok bliver ramt, kun én procent tror, at de bestemt bliver ramt, mens resten tror, at de nok slet ikke bliver ramt.

Vi finder, at samme overordnede mønster viser sig ved vores anden måling. Dog er det hver femte, der i løbet af det halve år er blevet mere optimistisk og derved ikke tror, at de bliver ramt af corona, mens hver ottende er blevet mere pessimistisk.

\ Læs mere

Forskere: Videnskabeligt er vi ikke blevet meget klogere af et års corona-restriktioner

... og de tror heller ikke, de bliver alvorligt syge

Det skal siges, at alt data er indsamlet, før vaccinerne blev frigivet.

Alligevel mener hver femte borger med mindst én kronisk sygdom stadig ikke, at han/hun er i særlig risiko for at blive alvorlig syg, hvis de får corona.

Lidt over halvdelen mener, de er i særlig risiko, men det mest interessante er måske, at hver fjerde faktisk ikke ved, om de er i særlig risiko.

Set fra et adfærdsperspektiv er det interessant, når myndigheder blandt andet har udmeldt, at hvis du har: »[...] en kronisk sygdom eller er ældre, især hvis du er over 80 år, så er du i særlig risiko for at blive alvorligt syg, hvis du bliver smittet med coronavirus/COVID-19.«

I april 2020 understregede statsminister Mette Frederiksen dette budskab i fagligsenior.dk, trods forårets positive prognose på pandemien:

»Selv om regeringen nu lægger op til en gradvis åbning af Danmark, skal der fortsat tages et særligt hensyn til de ældre og mest sårbare danskere. De skal som nu i videst mulig udstrækning holde sig isoleret for at mindske faren for smitte med coronavirus.«

Det er dog langt fra alle de adspurgte, som identificerer sig med at være i 'særlig risiko', og de forventer ikke at blive smittet. Vores data tyder samtidig på, at de kroniske syge på daværende tidspunkt ikke fulgte rådet om at holde sig isolerede.

Få rejser, og mange skærer ned på de sociale aktiviteter

I anden runde spurgte vi de 710 borgere om seks aktiviteter med moderat til høj risiko, såsom restaurantbesøg og rejser.

37 procent deltog ikke i nogen af aktiviteterne, mens 56 procent havde spist på restaurant inden for de sidste to måneder.

Væsentligt færre (5 procent) havde bestilt en rejse til udlandet. På de fire første aktiviteter, som ses i figuren herunder, var der knap 60 procent, som i mindre grad havde udført aktiviteten end ellers.

Sagt på en anden måde: 4 ud af 10 har ikke forsøgt at beskytte sig selv ved at gøre mindre af de aktiviteter, der er forbundet med en højere smitterisiko.

Samlet set peger deltagernes svar på, at selvom over halvdelen har spist på restaurant, er det kun meget få, der har rejst til udlandet. Mange har generelt skåret ned på de aktiviteter, der indebærer høj risiko.

Samtidig gælder, at for de første fire aktiviteter på grafen er der 50-59 procent, som har udført aktiviteten i mindre grad end ellers, mens tilsvarende tal for influenzavaccination er 16 procent.

\ Læs mere

Forskere spekulerer: Er corona-senfølger og kronisk træthedssyndrom (ME) det samme?

Jo yngre, des mere risikovillig

Vi har samlet aktiviteterne til ét samlet indeks, som går fra ingen aktivitet (0) til høj aktivitet (100).

Vi finder, at gennemsnittet for borgere under 60 år med kronisk sygdom sammenlignet med borgere på 70 år+ ligger højere, og de 60-årige har derved en adfærd, der afspejler højere risikovillighed.

Jo mere linjen i grafen herunder ligger mod højre, des større andel er aktive i aldersgruppen. For køn og multisygdom, er der ikke forskel.

Hvem er så de mest aktive?

Vi fandt, at risikovillighed er højere blandt de yngste i gruppen (alderen spænder fra 19 til 89 år), da den grønne linje for dem under 60 viser, at en større andel af den gruppe har et middel til højt aktivitetsniveau sammenlignet med de ældre grupper.

Ud over alderen ser vi, at det er flere grupper af borgere, der hører til de mest aktive:

• De, der ikke mener, at de er i særlig risiko for at blive syge, eller ikke ved, at de er i særlig risiko
• De, der ikke har følt sig stressede over COVID-19
• De, der selv vurderer, at de har et fremragende eller vældig godt helbred
• De, der har været sammen med flest venner/familie under pandemien

Risikogruppen overvurderer måske sig selv - ligesom os andre

Relativt mange ser ikke sig selv som værende i særlig risiko, hvis de får corona, og de forventer heller ikke at blive smittet. Lignende tendenser ses ved det amerikanske studie.

Spørgsmålet er, om det er en generel opfattelse?

Opfattelsen af ikke at være i særlig risiko hos de adspurgte borgere kan måske forstås med hjælp fra psykologien og adfærdsøkonomien.

Herfra kender vi til ’kognitive bias’, altså at vi har en forudindtaget opfattelse af noget. I dette tilfælde handler biasen om, hvorvidt vi tror, vi vil blive smittet med eller meget syge af corona.

Spørgsmålet er, om gruppen af borgere med kroniske sygdomme adskiller sig specielt fra den almindelige borger i forhold til de kognitive bias, vi alle går rundt med.

Et udbredt kognitivt bias er, at vi mennesker har en tendens til at overvurdere os selv. Vi ser os selv og verden i et mere positivt lys end berettiget og er tilbøjelige til at overdrive vores evne til at forudsige fremtiden og se den i et optimistisk lys.

Ifølge psykologen Daniel Kahneman har vi en overdreven tiltro til egne evner, hvilket for eksempel kan betyde, at vi tror, at vi er bedre end gennemsnittet, og en tendens til større risikovillighed i dagligdagen.

Vi kan eksempelvis tænke: 'Jeg bliver ikke ramt af lungekræft, når jeg ryger', 'Jeg behøver ikke cykelhjelm, for jeg bliver ikke kørt ned', eller: 'Det er ikke mig, der får corona.'

I et studie, der blev foretaget i USA to måneder før vores egen undersøgelse, finder forskerne, at undervurdering af egen risiko for corona er et eksempel på optimisme bias og en mulig forklaring på risikobetonet adfærd.

Dette kunne være en mulig forklaring på de adspurgtes lave risikovurdering. Samtidig kan det også have betydning, at flere deltagere ikke mener, at deres kroniske sygdom berettiger til særlig opmærksomhed i forhold til COVID-19 forholdsregler.

Borgere er usikre på, om de hører til i risikogruppen

Spørgsmål som: ’Hvem er de sårbare?' og: 'Er jeg en af dem?’ er centrale i debatten.

Vores undersøgelse tager udgangspunkt i en gruppe, der på baggrund af deres kroniske sygdom og inklusion i kommunalt sundhedstilbud er defineret af de sundhedsprofessionelle som en gruppe, der har brug for hjælp på grund af udfordringer knyttet til deres sygdom.

Alligevel ser vi, at hver femte svarer nej til at være i særlig risiko, mens hver fjerde svarer ’ved ikke’, ifølge Hjerteforeningen. Måske fordi mange – som Hjerteforeningen påpeger - er i tvivl.

Der er en modsætning mellem, hvem sundhedsvæsenet ser som de sårbare, og hvad gruppen af personer med kroniske sygdomme selv opfatter sig som.

Og hér ligger en oplysningsopgave i forhold til kommunikationen om COVID-19. Det er i sig selv en udfordring, hvis sundhedsvæsenet, som er i tæt kontakt med borgere, ikke tydeligt kommunikerer risikoen ved COVID-19.

Der må ikke være tvivl.

\ Læs mere

Omikron og COVID-19: Hvad savner vi svar på de kommende uger, måneder og år?

Alder spiller en rolle for selvforståelsen

Noget tyder på, at Hjerteforeningen har en pointe, når de skriver, at mange er i tvivl.

Sundhedsstyrelsen har både påpeget, at personer, der er 80+ år, og personer med flere og svære kroniske sygdomme har en højere risiko.

I vores undersøgelse er det knapt hver tredje, som er multisyg, der ikke ser sig selv som værende i særlig risiko for at blive alvorlig syg.

En mulig forklaring kan være, at stort set alle kroniske syge borgere i vores undersøgelse er under 80 år (98 procent), og at de tillægger alderskriteriet større vægt end de andre parametre.

Om deltagerne i stigende grad opfatter sig selv som i risiko, jo ældre de er, kan undersøgelsen hverken af- eller bekræfte.

Vi kan dog se, at graden af risikobetonet adfærd hænger sammen med alderen.

\ Læs mere

Bør jeg få min vaccine-booster? Ja, det øger beskyttelsen mod COVID-19, også Omikron, ifølge forskere

Borgerene er i tvivl, og det afspejler deres adfærd

Jo ældre deltagerne i vores undersøgelse er, des lavere er deres risikovillighed.

Samtidig kan vi også se, at jo mere nervøse eller stressede deltagerne er over corona, jo lavere risikovillighed har de. De, der ikke ved, om de er i særlig risiko for at blive alvorlig syge hvis de smittes, har omvendt større sandsynlighed for risikobetonet adfærd.

Højere risikovillighed ses altså i høj grad hos dem, der ikke ser sig selv som særligt udsat, og er samtidig mest udbredt blandt de yngre deltagere.

Denne højere risikovillighed blandt de yngre udsatte sætter også højere krav til myndighedernes kommunikation.

Hvis vi ønsker at påvirke menneskers adfærd, er første skridt, at borgerne føler, at budskabet er rettet mod netop dem, og at de identificerer sig med den gruppe, der kommunikeres til.

I dag står vi nemlig i den paradoksale situation, at mange kronisk syge slet ikke identificerer sig som i en særlig risikogruppe og tager større risici, end de måske burde.

Den fulde undersøgelse kan ser her.

\ Læs mere

Forskere opfinder tyggegummi mod coronasmitte

\ Læs mere

Ny forskning: Disse corona-restriktioner er mest belastende for os