Status quo: Et år efter, at regeringen første gang lukkede Danmark ned på grund af corona, er ingen blevet ret meget klogere på effekten af hjemsendelser, mundbind, afstandskrav, smitteopsporing, teststrategier og butikslukninger, lyder kritikken fra flere forskere.
For myndighederne sørger ikke for at evaluere og indsamle ordentlig dokumentation for, hvilke restriktioner der virker, advarer de.
»Der er ingen ende på, hvad man kunne have undersøgt. Men man har forsømt det. Det er virkelig nedslående,« siger Christine Stabell Benn, der er professor i global sundhed på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
Vi forpasser muligheden for at lære
Siden starten af pandemien har Christine Stabell Benn opfordret til at lave videnskabelige forsøg, som kan give viden om, hvilke tiltag der mest effektivt bremser smittespredningen.
Kun på den måde bliver vi for alvor klogere af alle de nedlukninger og restriktioner, vi har levet under, siden coronavirussen dukkede op i 2020, mener hun.
»Vi har mulighed for at lære ting i denne proces, hvis vi indfører vores tiltag mod COVID-19 på en klog måde, der tillader samtidig evaluering - og det kan komme til nytte for resten af verden og i kommende pandemier,« skriver Christine Stabell Benn i et indlæg på LinkedIn.
Konsekvenser har været store
Overlæge Karsten Juhl Jørgensen efterspørger også forskning, som kan give svar på, hvilke corona-restriktioner der virker.
Hvis effekten af de restriktionerne ikke bliver dokumenteret i videnskabelige forsøg, risikerer vi igen at skulle starte fra scratch og lukke vilkårligt ned, næste gang en ukendt virus eller modstandsdygtige coronavarianter spreder sig i befolkningen, advarer han.
»Konsekvenserne af restriktionerne har været store både økonomisk og menneskeligt. Så det er ærgerligt, at man ikke sørger for at få skaffet den nødvendige viden,« siger Karsten Juhl Jørgensen fra Cochrane Danmark - en uafhængig forskersammenslutning, der er specialiseret i sundhedsvidenskabelig evidens.
»Alle må være interesserede i, at vi har et solidt grundlag at træffe beslutninger på, hvis vi igen skal lukke ned. Det er vigtigt, at folk har tillid til de ting, der bliver besluttet, og at de anbefalinger, der gives, har den ønskede effekt,« tilføjer overlægen, som også er ansat på Center for Evidensbaseret Medicin ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.
En taskforce af forskere kunne evaluere
Regeringen skulle have afsat penge til at evaluere restriktionerne. Samtidig burde der fra starten have været en taskforce bestående af forskere med forstand på at teste effekten af den slags tiltag, mener Karsten Juhl Jørgensen.
»Vi står i en ekstraordinær situation, og jeg vil mene, at det er et politisk ansvar at få afsat midler til at få indsamlet viden. Mere sikker viden vil potentielt kunne spare vores samfund for mange frustrationer og store unødige udgifter,« siger han og tilføjer:
»På samme måde som der er nedsat et ekspertudvalg, der giver anbefalinger til at håndtere den akutte situation, kunne man nedsætte et ekspertudvalg, som planlægger løbende evalueringer af de restriktioner, der sættes i værk.«
SSI: Vi har evidens
Videnskab.dk ville gerne have spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke, om regeringen har overvejet at få evalueret effekten af de restriktioner, der i månedsvis har sat Danmark i stå. Men sundhedsministeren ønsker ikke at deltage.
Statens Serum Institut har derimod indvilliget i at stille op til interview. Instituttet afviser, at der ikke er kommet mere viden om smitteindæmning, siden coronavirussen kom hertil for lidt over et år siden.
»Vi har fået god viden om, hvad der virker: Vi ved, at det er virkelig effektivt at få folk til at holde afstand og have færre kontakter, og at effekten af det, er større end forventet. Og vi ved, at nedlukninger har været effektive til at mindske antallet af kontakter,« siger Camilla Holten Møller, som er læge og phd i Statens Serum Instituts Infektionsberedskab.
Hun henviser til modelberegninger, der viser, at restriktionerne samlet set har nedbragt smittespredningen i samfundet.
Lodtrækningsforsøg kan gøre os klogere
Men modelberegninger, som bygger på antagelser om, hvordan restriktionerne virker, er ikke nok, mener de kritiske forskere.
Myndighederne burde få undersøgt effekten af de enkelte tiltag ved at lave lodtrækningsforsøg, hvor borgere eller kommuner tilfældigt inddeles i to grupper, der bliver udsat for forskellige typer tiltag, siger de.
I lægevidenskab er det et krav, at ny medicin bliver testet i den type forsøg, som også kaldes randomiserede kontrollerede forsøg (RCT).
I forsøgene får en gruppe patienter den rigtige medicin, mens andre forsøgsdeltagere - kontrolgruppen - får placebo, for eksempel en falsk pille uden effekt.
Metoden regnes for den bedste til at få evidens for, om noget er effektivt eller ej. Den kan med fordel bruges til at blive klogere på, hvilke restriktioner der virker under en epidemi, og hvilke man kan sløjfe uden store konsekvenser, argumenterer forskerne.
»Det giver så meget mening at lave den slags forsøg,« siger Christine Stabell Benn.
Genåbning kunne testes i RCT-forsøg
Et eksempel: I stedet for at holde alle efterskoler lukkede, som det var tilfældet indtil for nyligt, kunne skoler i landsdele med et sammenligneligt smittetryk være blevet inddelt ved lodtrækning. En gruppe skoler kunne have fået lov at åbne tidligere end den anden.
Så kunne forskere have sammenlignet smittespredningen blandt eleverne på de lukkede og de åbne skoler. På den måde kunne de have fået bedre dokumentation for, om lukning af efterskoler er et effektivt middel til at holde smitten under kontrol, mener forskerne.
\ Smitteopsporing burde undersøges
Claus Thorn Ekstrøm og Christine Stabell Benn fremhæver teststrategi og smitteopsporing som indsatser, der burde være testet i lodtrækningsforsøg.
»Den mest lavthængende frugt må være at få stoppet smittekæderne, så det ville være oplagt at teste, hvordan man kan gøre det så hurtigt som muligt, og hvad effekten af det er,« siger Claus Thorn Ekstrøm.
»I en region kunne man gøre, som man plejer. I en anden kunne man sætte alle kræfter ind på hurtigt at kontakte dem, der bliver testet positiv, og opspore de personer, de har været i nærkontakt med. På den måde kunne man måle effekten af forskellige strategier,« foreslår han.
På samme måde kunne kommuner inddeles tilfældigt: I nogle kommuner kunne man holde nogle butikker for eksempel frisører åbne, mens de i andre skulle forblive lukkede. På den måde kunne man blive klogere på, hvilke butikslukninger der giver mening.
»Alletiders mulighed for at blive klogere«
Professor Claus Thorn Ekstrøm melder sig på Twitter til gruppen af forskere, som er skuffede over, at myndighederne ikke har grebet chancen for at få indsamlet evidens for, hvad der virker:
»Vi har alle tiders mulighed for at blive klogere på, hvad virker i forbindelse med reduktion af smittespredning, så vi kan bruge den viden i en anden situation og ved en anden epidemi,« skriver han i en tråd om emnet.
Til Videnskab.dk uddyber professoren:
»Næste gang vil man sige: Lad os gøre det samme som sidst og lukke sådan lidt tilfældigt ned.«
»Men hvis man havde prøvet at undersøge, hvad der virker, ville man nok have haft en bedre idé om, at nogle restriktioner er vigtigere end andre, eller at man måske burde gøre det på en helt anden måde,« siger Claus Thorn Ekstrøm, der er professor i biostatistik på Københavns Universitet.
Mundbindsforsøg var en enlig svale
Camilla Holten Møller fra SSI kan godt følge kritikerne. Men hun tvivler på, at lodtrækningsforsøg kan gøre os ret meget klogere på effekten af de enkelte restriktioner.
Metoden har ulemper, når man bruger den ude i samfundet, mener hun.
»Der er nogle problemstillinger ved at lave den slags studier. Resultaterne er ofte tvetydige, og ofte er den målte effekt ikke er særlig stor,« siger Camilla Holten Møller.
Kun et enkelt lodtrækningsforsøg er blevet gennemført, siden Danmark første gang lukkede ned på grund af corona for over et år siden. Forsøget med 6.000 deltagere testede, om mundbind beskytter mod, at man bliver smittet.
Forsøget fik international opmærksomhed, fordi det var det første af sin art. Men resultatet var lidt af en fuser: Studiet havde en række svagheder, blandt andet at forskellen på antal smittede i gruppen med mundbind og i kontrolgruppen var for lille til, at man på baggrund af forsøget kunne konkludere noget sikkert.
Desuden fortalte studiet ikke noget om, hvorvidt mundbind beskytter mod, at man smitter andre, hvilket er Sundhedsstyrelsens primære årsag til at anbefale dem.
Sneboldeffekt spiller ind
Mundbindsforsøget illustrerer, hvor vanskeligt det er at lave kontrollerede lodtrækningsforsøg ude i befolkningen, hvor alt muligt kan forstyrre resultatet, mener Camilla Holten Møller.
Forsøg med lægemidler foregår under kontrollerede forhold, hvor forskerne holder styr på, om forsøgspersonerne får de rigtige doser, samt hvordan og hvornår de tager dem.
Ude i samfundet kan ikke på samme måde kontrollere og isolere effekten af eksempelvis skolelukninger, påpeger hun.
»Når skolerne holdes lukket, fører det en masse andet med sig. Forældre bliver hjemme, legeaftaler bliver aflyst, og aktiviteten i samfundet falder generelt. Så det svært at sige, hvad det helt præcis er, der påvirker smittetrykket,« siger Camilla Holten Møller og tilføjer
»Vi kan se, at når vi har nedlukninger, så falder aktiviteten i samfundet generelt. Der er en sneboldseffekt, så det er svært at isolere effekten af de enkelte restriktioner.«
Lodtrækningsforsøg kan kvalificere modeller
Men Claus Thorn Ekstrøm, Christine Stabell Benn og Karsten Juhl Jørgensen holder fast i, at myndighederne burde have undersøgt effekten af de enkelte tiltag grundigere end i modelberegninger, som ikke giver særlig stærk videnskabelig evidens.
»Der er ingen tvivl om, at hvis man kører ekstremen, lukker alt ned og isolerer alle mennesker, så virker det. Men det skal jo fungere i dagligdagen også. Så myndighederne prøver at holde samfundet i gang ved at indføre påbud om mundbind i offentlig transport, holde nogle butikker åbne og så videre,« siger Claus Ekstrøm.
»Man sjusser sig lidt frem med forskellige restriktioner, uden at vide hvad der virker hvordan.«
Ordentlige videnskabelige lodtrækningsforsøg kan betale sig, fordi de kan gøre de antagelser, myndighedernes modelberegninger bygger på, langt mere præcise, supplerer Karsten Juhl Jørgensen.
»Det er klart, at det ikke er alle tiltag, som er mulige eller relevante at undersøge i et lodtrækningsforsøg. Men jeg er sikker på, at vi alle, ikke mindst dem, der laver modellerne, ønsker, at modellernes antagelser hviler på så solidt et grundlag som muligt,« siger han.
I takt med at flere og flere får en vaccine, bliver det sværere og sværere at indsamle viden om, hvilke restriktioner der har størst effekt. Men det er endnu ikke for sent, vurderer Claus Ekstrøm.
»Toget er begyndt at køre fra perronen, hvis vi skal nå at lære noget. Men vi kan stadig nå det. Jeg vil tro, at man kan forberede et lodtrækningsforsøg på 1 uge eller 14 dage. På andre områder er man jo rykket hurtigt under epidemien, så det må også være muligt her,« siger professoren.
»Jeg tror faktisk godt, at folk kan se det fornuftige i, at man finder ud af, hvad der virker, og jeg tror ikke, det behøver koste mange penge at undersøge,« afslutter han.
