De seneste to år har vi gennemlevet perioder med en række forskellige smitteværnstiltag.
Formålet med tiltagne har været at begrænse pandemien ved at begrænse antallet af situationer, hvor vi kan blive smittet, samt ved at lette opsporing af smittekilder.
Tiltagene har varieret meget over tid. I løbet af nedlukningen i 2020 var de fleste tjenester, aktiviteter og arbejdspladser lukket.
I efteråret 2021 var der derimod få tiltag i brug, udover generelle anbefalinger om at lade sig teste og blive hjemme, hvis man følte sig syg.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Variation i tiltag
Hvilke tiltag, der har været i brug, har varieret, ud fra hvordan sundhedsmyndighederne har vurderet smitterisikoen på forskellige tidspunkter.
Tiltagene har også ændret sig, efterhånden som vi har lært mere om virussen.
Der blev lagt stor vægt på håndvask og berøring, da vi tidligt i pandemien troede, at virussen hovedsageligt blev overført gennem fysisk kontakt.
Nu, hvor vi ved, at virussen hovedsageligt spreder sig gennem luften, lægges der også vægt på tiltag som at holde afstand og bruge mundbind.
Det er ikke kun hensynet til smitteværn, der afgør, hvilke foranstaltninger der er i brug. Det skal også vejes op imod andre hensyn, som elevernes og studerendes læringsforhold samt hensynet til økonomi og job.
Et andet hensyn er, at tiltagene kan være på bekostning af, hvad vi opfatter som meningsfulde aktiviteter. For nogle kan en omfattende tiltagsbyrde over tid også påvirke den mentale sundhed og generelle velbefindende.
Hvordan har man oplevet tiltagene i Norge?
På Universitetet i Bergen har vi gennem PANDRISK-projektet undersøgt, hvordan nordmænd tænker, føler og handler i og omkring pandemien.
I slutningen af januar og starten af februar 2021 svarede et repræsentativt udvalg af 2.200 voksne blandt andet på spørgsmål om, hvor ‘belastende’ de forskellige aktuelle tiltag har været for dem.
Generelt set er de fleste af tiltagene ikke belastende for flertallet. Når vi ser på gennemsnitsbesvarelserne fra de forskellige tiltag, ser vi, at ganske få (under 10 procent) mener, at tiltagene generelt har været belastende i ‘høj’ eller ‘meget høj grad’.
Men der er stor variation i, hvad forskellige personer mener om tiltagene, og stor variation i meningerne, de adspurgte havde om hver enkelte foranstaltning.
Langt de fleste ser ud til at have levet godt med de fleste af tiltagene, men enkelte af tiltagene har været belastende for de fleste.
Sociale tiltag og rejsetiltag ramte hårdest
Den type tiltag, der blev opfattet som mest belastende, var restriktionerne i forhold til, hvor social man kan være.
- 22 procent mente, at det var belastende i ‘høj’ eller ‘meget høj grad’.
- 35 procent mente, at det ‘i nogen grad’ var belastende.
Slår vi de 2 procenttal sammen, kan vi sige, at 56 procent af befolkningen oplevede de sociale restriktioner som mere eller mindre belastende.
Tiltagene, der udgjorde ‘rejserestriktioner’, blev opfattet som næsten lige så belastende (45 procent svarede ‘i nogen grad’ eller mere belastende).
Tiltag som anbefaling af brug af mundbind, hjemmekontor samt lukkede skoler og børnehaver blev set som mindre belastende.
En femtedel så dem som ‘i nogen grad’ eller mere belastende (henholdsvis 20 procent for mundbind, 19 procent for hjemmearbejde og 18 procent for lukkede skoler og børnehaver).
Kun 13 procent mente, at kravene om karantæne og isolation var belastende ‘i nogen grad’ eller mere.
Og kun 9 procent mente det samme om at holde afstand og omhyggelig håndhygiejne.
Tiltag som karantæne og isolation er effektive, når der er mistanke om eller identificeret konkret smitte. Det kan være årsagen til, at de blev betragtet som mindre ‘belastende’, selvom de kan være til stor praktisk gene for personer, der er berørt af dem.
\ Universitetet i Bergens PANDRISK-projekt
Undersøgelsen spurgte: »I hvilket omfang har disse smitteværnstiltag været belastende eller generende for dig under coronarpandemien?
Undersøgelsen listede følgende tiltagskategorier:
- Pålagt hjemmearbejde
- Lukkede skoler og børnehaver
- Påbud om mundbind
- Restriktioner af sociale sammenkomster
- Rejserestriktioner
- Opfordring til håndvask og afstand
- Karantæne og isolation
For hvert tiltag valgte deltagerne et svar på en skala fra: ‘slet ikke’, ‘i ringe grad’, ‘i nogen grad’, ‘i høj grad’ og ‘i meget høj grad’.
Eksperimentet er udført som en del af Norsk Medborgerpanel regelmæssige spørgeskemaundersøgelser.
Forskningen er en del af PANDRISK-projektet (‘Opfattet risiko og efterlevelse af foranstaltninger under coronarpandemien’).
Forskningen er finansieret af Trond Mohn stiftelse, projektnummer TMS2020TMT08.
Livssituationen har effekt
Selvom det måske kan være irriterende at skulle holde for øje, at der er fare for at ende i karantæne, så vil tiltagene formentlig opleves mere belastende for dem, der rent faktisk bliver pålagt karantæne.
På samme måde kan rejserestriktioner og begrænsning af sociale aktiviteter have været mere belastende for personer, der har skullet ændre konkrete rejseplaner eller ændre den måde, de plejer at leve.
Det er nok ikke så overraskende, at lukkede skoler og børnehaver i højere grad har været en belastning for voksne, der har børn i den relevante alder, mens andre i mindre grad har været ramt.
Når vi kun ser på svar fra forældre til børn om, hvor belastende tiltagene har været, ser vi, at mere end halvdelen (51 procent) mente, at lukkede skoler og børnehaver ‘i nogen grad’ eller mere var belastende.
Til sammenligning mente mindre end en tiendedel (8 procent) af de adspurgte uden egne børn det samme.
Der er også forskelle aldersgrupperne i mellem.
Mere end en tredjedel (36 procent) af de adspurgte under 30 år mente, at anbefalingen om hjemmearbejde var ‘i nogen grad’ eller mere belastende, mens få (8 procent) af de adspurgte over 60 år mente det samme.
Næsten tre fjerdedele (71 procent) af de adspurgte under 30 mente, at sociale restriktioner var ‘i et vist omfang’ eller mere belastende, mens mindre end halvdelen (48 procent) af de adspurgte over 60 mente det samme.
Tiltagsbyrden
De adspurgte mente altså, at sociale restriktioner og rejserestriktioner har været mest belastende.
Til gengæld har tiltag, der kræver løbende tilpasninger i hverdagen, såsom anbefalinger om hjemmearbejde, mundbind, håndvask og afstand, været mindre irriterende.
Det kan tyde på, at vi med en vis vedholdenhed er villige til at ændre vores daglige rutiner, men vi har mindre tålmodighed overfor tiltag, der begrænser vores mulighed for at bryde med hverdagens rutiner.
Det er gerne lystbetonede aktiviteter relateret til livsudfoldelse som mad- og kulturoplevelser, ferierejser og møder med pårørende, venner og fremmede.
Disse aktiviteter er forbundet med afslapning og velvære og muligheder for at holde fri fra hverdagens repetitioner.
Det er interessant, at selvom vi bruger mindre af vores tid på sådanne aktiviteter, føles det mere belastende, at de bliver begrænset.
Vi ser, at forskelle i livssituationen påvirker, hvor belastende tiltagene opleves. For familier med børn var lukkede skoler og børnehaver særligt belastende, mens de adspurgte børnefamilier havde ret ens holdninger til de øvrige tiltag som dem uden børn.
Vi ser også forskelle forskellige aldersgrupper imellem, der skiller mellem dem, der er mest berørte af tiltagene.
Vores reaktioner på restriktioner er nuanceret
Fundene kan være værd at tage i betragtning, når vi næsten to år inde i pandemien stadig går ind og ud af perioder med forskellige smitteværnstiltag.
I løbet af pandemien har vi hørt myndighederne give udtryk for, at ‘vi alle sammen er lede og kede’ af de mange restriktioner i hverdagen.
Vores resultater indikerer dog, at dette billede er mere nuanceret, da vi er mere trætte af visse typer tiltag end andre, og nogle af os er mere trætte af tiltagene end andre.
Tiltag bør være dem, der påvirker os mindst
Den samlede mængde eller varighed af tiltagene kan være udmattende eller overvældende eller i for stor grad gå ud over vores mentale sundhed og velvære.
Konsekvensen kan være, at vi ikke længere er villige til at følge tiltagene.
For at afværge, at det sker, kan det være en god ide, at tiltagene i videst muligt omfang pålægges mindre belastende tilpasninger i hverdagen, mens de mere lystbetonede aktiviteter i videst muligt omfang beskyttes så meget som muligt.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
