Nyt studie antyder: 10.000 timers træning gør dig ikke nødvendigvis til mester
Kilde: 
21 august 2019

Øvelse gør mester. En sætning, du helt sikkert har hørt fra din træner mere end en gang.

Det har sågar heddet sig, at hvis du bare træner 10.000 timer, kan du blive mester i hvad som helst. 

Men et nyt studie sår nu tvivl om, hvorvidt det kun er træningsmængden på de 10.000 timer, der får dig til tops, skriver The Guardian på baggrund af et nyt studie udgivet i Royal Society Open Science.

I studiet har Brooke Macnamara, lektor i psykologi ved Ohio Universitet, sammen med en kollega gentaget en undersøgelse fra 1993, hvor forskerne fandt, at de bedste violin- og klaverspillere havde rundet omkring 10.000 øvelsestimer i en alder af 20 år.

Brooke Macnamara udtaler til The Guardian, at forskerne i 1993 negligerede parametre som naturtalent, genetiske faktorer og miljø, da de konkluderede, at træning er den vigtigste ingrediens, hvis man vil blande sig med eliten.

LÆS OGSÅ: Arv eller miljø - hvad bestemmer vores personlighed?

Forskerne har i det nye studie interviewet 13 violinspillere om deres træningsvaner. Violinspillerne var rangeret under kategorier som 'de bedste', 'gode' og 'mindre dygtige'.

Efterfølgende fik forskerne så violinspillerne til at føre dagbog over deres ugentlige træning. Og her var resultaterne:

  • De mindre dygtige havde trænet omkring 6.000 timer i en alder af 20 år.
     
  • Både de gode og de bedste havde hver angivet, at de havde trænet omkring 11.000 timer gennemsnitligt i en alder af 20 år. 

I alt udgjorde antallet af øvetimer cirka en fjerdedel af kvalifikationsforskellen mellem de tre grupper, lyder det i undersøgelsen ifølge The Guardian.

LÆS OGSÅ: Hvordan træner man rigtigt?

Brooke Macnamara ser således ikke træning som den afgørende faktor for at blive den bedste.

»Såsnart man ser ekstremt dygtige grupper, stopper træningen med at gøre forskellen. Alle har trænet en del, og andre faktorer spiller ind, i forhold til at fastslå hvem der når super-eliten,« fortæller psykologen til The Guardian.

En af forskerne bag studiet i 1993, psykolog på Florida State University Anders Ericsson, er dog ikke just imponeret over de nye resultater.

Han udtaler til The Guardian, at forskerne bag det nye studie i det store og hele blot har gentaget det oprindelige studie, og at der var så små forskelle mellem de bedste og de gode violinspillere i det nye studie, hvorfor det ikke var overraskende, at de to grupper også havde brugt den samme træningsmængde.   

»Når menneskekroppen udsættes for et usædvanligt pres under gentagende og bevidst træning, udtrykkes en række sovende gener i DNA’et fra ethvert sundt individ. Samtidig aktiveres ekstraordinære processer i kroppen,« fortæller Anders Ericsson til The Guardian.

Ifølge Brooke Macnamara skal træningen nok gøre dig bedre, end du var i går, men det gør dig ikke nødvendigvis bedre end din nabo – eller andre i klassen.

Studiet er udgivet i Royal Society Open Science.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er du afhængig af din træning?

LÆS OGSÅ: Styrketræning hjælper på depression

nan

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.