Hvis du lige er blevet ledig eller færdiguddannet, kan det godt være, at du har allermest lyst til at holde en lang sommerferie, sætte dig i solen og puste ud.
Men det kan blive farligt at sidde for længe, viser både ældre og helt ny forskning.
Videnskab.dk har bedt lektor på Aarhus Universitet og forsker i jobsøgning, Jonas Maibom, om at give videnskabens bud på et tip til dig, som sidder midt i junglen af jobannoncer, CV, ansøgninger og Jobcentrets krav.
Det bedste råd er at komme hurtigt fra start.
»Forskning viser, at alt andet lige, så er det en fordel ikke at være ledig for længe,« siger Jonas Maibom.
»Desto længere tid, du er ledig, desto sværere bliver det at få job.«
Fiktive ansøgninger
Et hold forskere fra Canada og USA narrede i 2013 virksomheder med falske ansøgninger, og det viste et klart resultat.
Forskerne sendte fiktive CV’er ud til jobopslag i 100 forskellige amerikanske byer.
Den eneste faktor, som var ændret i ansøgningerne var, hvor længe ansøgeren havde været ledig.
Forskerne sendte 12.000 falske CV’er ud til 3.000 rigtige jobs. På CV’erne var de samme erfaringer oplistet. Forskellen var, hvor længe forskerne oplyste, at personen havde været ledig.
2.818 af de fiktive CV’er angav, at ansøgeren var i arbejde, da de søgte jobbet. I de resterende 9.236 CV’er oplyste forskeren, at ansøgeren havde været ledig i mellem en måned og op til 36 måneder.
På den måde kunne forskerne isolere betydningen af, hvor længe den arbejdsløse havde været ledig og sammenligne med, hvilke CV’er der førte til en jobsamtale.
\ Sådan gjorde forskerne i det amerikanske studie
Undersøgelsen blev gennemført via en stor online jobportal i USA, hvor forskerne sendte omkring 12.000 fiktive CV’er til 3.000 jobopslag i de 100 største amerikanske byer.
Projektet fokuserede jobsøgningen til tre jobtyper:
- Administration/Kontor
- Kundeservice
- Salg.
Jobopslagene blev udvalgt med henblik på at afspejle både befolkningstal og arbejdsløshedsniveau.
Forskerne lavede 10 forskellige skabeloner og layouts til de fiktive CV’er, som blev skabt ud fra en analyse af 1.200 rigtige CV’er. Analysen viste blandt andet, at amerikanske jobansøgeres CV’er sjældent forklarer huller i CV’et.
De fiktive CV’er blev tildelt navne og adresser, som skulle virke sandsynlige, men samtidig ikke forvride resultaterne ved eksempelvis at indikere etnicitet. Derfor valgte forskerne navne ud fra amerikansk navnestatistik.
CV’erne varierede i kvalitet, køn, navn, adresse og uddannelsesniveau, men indeholdt allesammen oplysninger om sidste ansættelse og havde ingen forklaring på ledighedsperioder.
Slutteligt blev CV’erne sat op med forskelligartet layout, så man ikke kunne se, at CV’erne var sendt fra den samme.
Hvert jobopslag modtog fire CV’er: Enten to mænd og to kvinder eller fire kvinder, afhængig af jobtypen. Til jobopslag, som omhandlede jobs i administration eller kontor, sendte forskerne kun kvindelige fiktive kandidater, fordi tidligere analyser har vist, at der er flest kvinder, som i de pågældende områder søger indenfor administration- og kontorarbejde.
Et par år forinden havde svenske forskere lavet et lignende feltstudie.
De sendte 8.466 fiktive jobansøgninger ud til 3.786 arbejdsgivere, som søgte nye medarbejdere til jobs lige fra rengøringsassistenter til lærere eller IT-specialister.
Ansøgningerne og tilhørende CV’er blev designet ud fra analyser af rigtige ansøgninger, og blev tilfældigt tildelt huller i CV’et: Midlertidige perioder med arbejdsløshed og/eller aktuel arbejdsløshed for at måle deres kausale effekt.
Svar faldt markant
Begge studier viser, at sandsynligheden for at komme til en jobsamtale falder betydeligt, desto længere tid ansøgere har været arbejdsløse.
I det amerikanske studie fandt forskerne, at blot 4,7 procent af de fiktive CV’er udløste en invitation til en samtale.
Analysen af eksperimentets udfald viste, at chancen for at få et svar fra en arbejdsgiver faldt markant hos de CV-afsendere, hvor der var angivet mellem 6 og 8 måneders ledighed. Derefter flader den nedadgående kurve ud.
Ifølge forskerne bag tyder resultaterne på, at tendensen skyldes arbejdsgivernes forudindtagede holdninger eller ubevidste fordomme over for ledige, der længe har været uden arbejde – og ikke, at de lediges færdigheder nødvendigvis forringes over tid, som ellers også kunne være en forklaring.
Det er en tolkning, som den danske forsker i jobsøgning, Jonas Maibom også peger på.
»En tolkning er, at arbejdsgivere bruger ledighedslængde som et signal for 'kvaliteten' af den jobsøgende,« siger Jonas Maibom.
Han peger også på et helt nyt studie fra Schweiz, som har forsøgt at svare på, hvorfor jobsøgerens chancer falmer med tiden.
Studiet er dog så nyt, at det endnu ikke er udgivet i et tidsskrift og fagfællebedømt - altså vurderet af forskere, som studerer inden for samme område.
Alligevel finder Jonas Maibom studiets resultater interessante.
I studiet 'Duration Dependence in Finding a Job: Applications, Interviews, and Job Offers' brugte forskerne data fra schweisiske jobcentre, som svarer til danske jobcentres 'joblog', der viser, hvad ledige søger, og hvor hurtigt de får job.
Forskerne brugte jobloggene til at undersøge, hvorfor sandsynligheden for at finde et job falder, jo længere tid en ledig har været arbejdsløs.
Studiet fandt endnu en forklaring på den nedslående tendens for de længerevarende ledige.
Personer, der har været arbejdsløse i længere tid, sender færre ansøgninger, angiveligt fordi de er klar over, at deres jobmuligheder bliver mindre og mindre, som tiden går.
Til gengæld viste det sig, at en større andel blandt de længerevarende ledige, som fik chancen for at komme til en samtale, blev tilbudt et job. Ifølge studiet skyldes det, at kun arbejdsgivere, som er villige til at acceptere lavere kvalifikationer, inviterer dem til samtale.
Samme mønster i Danmark som USA og Schweiz
Selvom studierne ikke er udført på danske jobsøgere, kan vi herhjemme godt skele til dem, når vi er midt i jobsøgningen.
»Det er en overordnet mekanisme, som sker på arbejdsmarkeder i hele verden,« siger Jonas Maibom.
»Derfor kan de internationale studier give en pejling af, hvilke mekanismer, der også er i spil for de danske jobsøgere.«
»Det kan ikke nødvendigvis vise, hvorfor det er sådan, men for en, der søger job, kan det være godt at vide, at hans eller hendes chancer for at få et arbejde, falder som tiden går,« uddyber Jonas Maibom.
Med andre ord er det bare om at komme i gang med jobsøgningen - selvom solen skinner.
\ Kilder
'Duration Dependence and Labor Market Conditions: Theory and Evidence from a Field Experiment', The Quarterly Journal of Economics (2013) DOI: 10.1093/qje/qjt015
