Når du hører ordet ’flaskehalse’, tænker du måske: klir-klir-glasskår, fest og farver. Eller hvem flasken nu peger på.
Men det gør økonomer ikke. For dem er ordet nært forbundet med et andet ord, nemlig ’problemer’.
Men hvorfor skal du nu forholde dig til flaskehalsproblemer?
Ja, hvis dit blik af og til falder over de økonomiske overskrifter, så vil du have opdaget, at ordet flaskehals nævnes stadigt oftere. Det er angiveligt noget, som dansk økonomi er plaget af her i 2016.
Hvad er flaskehalse?
Men har du aldrig tænkt over, hvorfor økonomer kalder mangel på arbejdskraft for flaskehalse?
Det har jeg, og jeg har derfor spurgt sprognævnet, hvorfor det hedder flaskehalsproblemer. De henviste til de trafikproblemer, der opstår ved en indsnævring af en motorvej.
Logikken må være, at der er et betydeligt udbud af arbejdskraft, men de eneste, der kan komme gennem flaskehalsen, er dem med de rette kvalifikationer.
Den efterspørgsel, der er efter eksempelvis IT-ingeniører, modsvares ikke af et tilsvarende udbud.
Der er imidlertid ikke kun én potentiel flaske, men mange af slagsen, eller det, som økonomer kalder delmarkeder, hvor der kan være uligevægt mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft.
I øjeblikket er vi i en situation med flere delmarkeder, hvor der er meldinger om mangel på arbejdskraft.
Men hvordan kan vi vide, om der er flaskehalse?
Arbejdsgivere og arbejdstagere ser forskelligt på flaskehalse
Umiddelbart kan vi iagttage tre tegn på flaskehalse på arbejdsmarkedet, som hænger nøje sammen.
For det første kan vi som sagt se, at fænomenet nævnes oftere og oftere. Det vil sige, at det opleves af nogen som et problem.
Man skal dog generelt bemærke, at der er en tendens til, at fænomenet oftere fremhæves af arbejdsgivere end arbejdstagere.
Det er ikke så underligt.
For lønmodtagerne er flaskehalse på den korte bane en stor fordel. De kan i højere grad vælge og vrage mellem jobbene og måske også presse lønnen op, hvorfor de gerne taler problemet ned.
Arbejdsgiverne taler det derimod op. Dels, fordi de skal betale de højere lønninger, dels, fordi de i højere grad på egen ’krop’ mærker, at de ikke altid kan efterkomme efterspørgslen efter deres varer og serviceydelser, når arbejdskraften ikke er der, så snart de kalder.
Der kommer grus i et ellers velsmurt maskineri.
Ledigheden er lav
For det andet kan man i øjeblikket på delarbejdsmarkeder konstatere, at ledigheden er så lav, at der er tale om fuld beskæftigelse.
I marts kunne man konstatere, at ledigheden inden for Dansk Metal var 3,2 procent. Normalt regner økonomer en ledighed på cirka 4 procent som fuld beskæftigelse. Logisk set vil der derfor let kunne opstå akut mangel på metalarbejdere på den enkelte virksomhed.
De enkelte virksomheder er så det tredje punkt. For når fænomenet nævnes i medierne, så er det ofte med henvisning til, at virksomhed X har måtte sige nej til en ordre, fordi de manglede kvalificerede X-ingeniører.
Den 21. april 2016 kunne man eksempelvis læse i Jern- og Maskinindustriens blad, at:
»Vi mærker det ved, at vi er nødt til at sige nej til nogle opgaver, som vi ikke kan overkomme, fordi vi ikke er folk nok til at kunne klare opgaverne, siger Peter Lambæk, direktør i Lem Beslagfabrik, til Børsen.«
Men er der nu også flaskehalse?
Og så kan der vel ikke være nogen tvivl om, at der er flaskehalse? Eller kan der?
Faktisk er der det, som man inden for en anden del af samfundsvidenskaben kalder en heftig ’diskursiv kamp’, i gang i medierne.
Den 3. maj var Fagbladet 3F ifølge Ritzau ude med nyheden om, at der ikke er voldsom mangel på arbejdskraft.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik oplevede kun 4 procent af virksomhederne i april, at produktionen var begrænset af mangel på arbejdskraft.
Men bare én uge før var Dansk Industri – også ifølge Ritzau (29. april) – ude og råbe vagt i gevær, fordi den generelle ledighed nu er nede på 4,2 procent:
»(Der er, red.) brancher og stillinger, hvor der er stigende problemer med at finde arbejdskraft.«
Det er Dansk Industris holdning, fordi:
»Vi risikerer, at tingene går i stå. Hvis man ikke kan skaffe arbejdskraft, så kan man blive nødt til at sige nej til opgaver. Så går man glip af omsætning, og samfundet går glip af indtægter.«
Dansk industris argument er altså, at deres problem er alles problem. Omvendt styrker en situation med mangel på arbejdskraft fagforeningernes forhandlingsposition.
Er flaskehalse overhovedet et samfundsproblem?
Men hvad siger den økonomiske teori, som jo i princippet på videnskabelig vis burde være hævet over disse relativt trivielle interessemodsætninger?
Flaskehalsbegrebet kommer fra medierne og den politiske debat og er ikke et veletableret, økonomisk teoretisk begreb. Men som udgangspunkt vil en økonom antage, at markedets selvregulerende kræfter i høj grad selv kan håndtere flaskehalsproblemer.
Desværre er økonomer ikke enige om, i hvor høj grad markeder er selvregulerende. Der er derfor heller ikke én økonomisk teori om flaskehalse, men flere:
- Én type af teori vil med udgangspunkt i udbud-efterspørgsel advokere for, at en mangel på arbejdskraft vil føre til lønstigninger, som endda kan forventes at smitte af andre områder, hvor der måske kun er svage eller ingen tendens til flaskehalse.
Ifølge den teori udgør flaskehalse et reelt problem – også for fagforeninger på længere sigt - da de går ud over konkurrenceevnen og dermed beskæftigelsen.
- En anden type af teori, som ikke er fremherskende i en dansk sammenhæng, er, at hvis staten endelig skal blande sig, skal det være ved at trække sig tilbage, afregulere og liberalisere. Så vil (arbejds)markedets selvregulerende kræfter selv løse det problem; ikke mindst, hvis der tillades fri import af arbejdskraft.
Ud fra den tankegang kan man argumentere for, at det da aldrig kan være statens problem, at en privat virksomhed mangler arbejdskraft. Medmindre, at det er statens skyld, at problemet overhovedet opstår.
Hvad kan man overhovedet gøre ved flaskehalse?
Hver gang, flaskehalse på arbejdsmarkedet påtales, forstår man, at noget bør gøres. Men det specificeres sjældent hvad.
Den kortsigtede løsning kunne være at tage det værste tryk af økonomien ved at stramme finanspolitikken, hvilket selvsagt er lidt problematisk med den lave vækst, der er p.t.
På længere sigt handler det om arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik, hvor man løbende sørger for, at der er et tilstrækkeligt udbud af den type af arbejdskraft, der nu efterspørges.
Det kan handle om strukturelle ændringer af uddannelsessystemet i form af ekspansion af efterspurgte uddannelser, men også sikringen af et tilstrækkeligt antal praktikpladser.
Også efteruddannelse af den arbejdskraft, der allerede er på markedet, kan være en måde at afhjælpe flaskehalsproblemer på såvel lang som kort sigt.
Set i et økonomisk teoretisk perspektiv kan flaskehalsproblemer således udgøre et reelt problem; enten fordi staten gør for lidt for direkte at støtte (arbejds)markedet, eller indirekte ved at hjælpe det med at hjælpe sig selv.
Flaskehalse udgør ikke det store problem - endnu
Fakta er lige øjeblikket, at flaskehalse set fra et samfundsøkonomisk perspektiv ikke udgør det store problem – endnu. Men at der formentlig er reelle problemer på enkeltvirksomheder.
Selv det sidstnævnte er dog ikke en objektiv kendsgerning.
Utallige gange har fagforeninger efterprøvet virksomheders angivelige mangel på arbejdskraft ved at møde op med ledige hænder. Her har manglen ofte vist sig at være betydeligt mere beskeden end først antaget.
I en interessekamp er det som i en krig: Det første offer er sandheden.
Vi påvirker det, som vi måler
Men usikkerheden om flaskehalssituationen afspejler også, at økonomi ikke er en objektiv videnskab med sande og eksakte svar, men i høj grad, som det gælder for andre samfundsvidenskaber, er en fortolkningsvidenskab.
Det sete afhænger af øjet, der ser. Og interessant nok var en af Niels Bohrs pointer netop, at vi påvirker det, som vi måler.
Det gælder også målingen af, hvorvidt og hvornår flaskehalseproblemer udgør et reelt problem eller ej for samfundsøkonomien.
Alligevel kan du ikke bare skubbe flaskehalsproblemer til side.
Fortolkningen og håndteringen af dem kan vise sig afgørende for, om du har et job og for, hvad du får i lønposen.
Derfor denne artikel.
