Ord som evalueringer, dataindsamling og målstyret undervisning får det vist til at løbe koldt ned ad ryggen på en del.
Ihvertfald hvis man skal dømme ud fra debatten om den danske folkeskole.
Men på 240 folkeskoler har ordene tilsyneladende fået en positiv klang, viser en ny undersøgelse.
De 240 skoler er siden 2015 blevet gennemanalyseret. Forskere har indsamlet data om skolernes undervisning, ledelse samt om elevernes trivsel og faglighed.
På den baggrund har de sammen med skolelederne opsat mål og udviklet indsatser, som skal sikre, at alle elever - både stærke og svage - får mere ud af deres skolegang.
Nu har forskerne lavet en midvejsevaluering af det gigantiske projekt ‘Program for Læringsledelse’ - et projekt, der bygger på principperne i folkeskolereformen, som trådte i kraft i 2014.
\ Skolereformen
I 2014 trådte en omfattende reform af den danske folkeskole i kraft.
Ifølge reformen er lærerne som noget nyt forpligtet til at arbejde med mål for elevernes trivsel og læring.
Reformen har fået kritik fra en fløj af pædagogiske forskere, der mener, at den går ud over lærernes ret til selv at bestemme, hvordan de vil undervise.
Andre forskere går ind for reformen. Det gælder f.eks. de forskere, der står bag projektet, som denne artikel handler om.
Indtil videre har projektet i store træk virket efter hensigten, lyder deres konklusion.
»Der er sket en enorm forandring i kulturen blandt de ansatte på skolerne,« siger en af forskerne Lars Qvortrup, der er professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet
»Lærerne og skolelederne oplever, at deres fagprofessionelle praksis er markant forbedret. De vurderer blandt andet, at de er blevet bedre til at give feedback, og at de samarbejder bedre,« fortsætter professoren, som også er leder af Nationalt Center for Skoleforskning og Program for Læringsledelse ved Aalborg Universitet.
70.000 elever har deltaget
Den nye evaluering, som netop er publiceret i en fagfællebedømt rapport, er baseret på spørgeskemaer, som lærere, skoleledere, elever og forældre fra de 13 forskellige kommuner udfyldte i 2017.
I alt har godt 70.000 elever, 40.000 forældre samt 9.000 lærere, pædagoger og ledere deltaget.
De er blandt andet blevet spurgt om, hvordan de vurderer skolens trivsel, sociale miljø, undervisningskvalitet, samarbejde, feedback-kultur, ledelse og meget andet.
Svarene har forskerne sammenlignet med svar, som lærere, elever, ledere og forældre gav, før projektet gik i gang i 2015.
Resultatet viser blandt andet:
- Lærere og ledere oplever, at den pædagogiske praksis - det vil sige undervisningens kvalitet, lærerens kompetencer og samarbejdet mellem skolernes ansatte - er blevet signifikant bedre, siden folkeskolen blev reformeret, og projektet gik i gang i 2015.
- Eleverne synes ikke, at deres skolegang er blevet dårligere, men heller ikke, at den er blevet bedre. De oplever, at de får det samme ud af undervisningen, og de er lige så glade for at gå i skole som før.
- Klassekulturen er blevet bedre: Eleverne oplever, at de arbejder bedre sammen og støtter hinanden mere.
\ Social arv dominerer stadig
Et mål med folkeskolereformen og det evaluerede projekt 'Program for Læringsledelse' er, at skolerne skal arbejde med målrettede tiltag, som mindsker betydningen af elevernes sociale arv.
Målet er endnu ikke nået, ifølge den nye evaluering:
»Elevernes vurdering af trivsel, undervisning og adfærd, elevernes vurdering af deres egen indsats og lærernes vurdering af eleverne afhænger fortsat af forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Det er med andre ord ikke lykkedes at reducere effekten af den sociale arv,« fremgår det.
Eleverne er ikke blevet mindre tilfredse
Selv om eleverne altså ikke oplever, at deres skoler overordnet set er bedre, end før projektet gik i gang, er Lars Qvortrup godt tilfreds med resultatet:
»Eleverne vurderer heller ikke, at skolerne er blevet dårligere. De er ikke blevet mere trætte af at gå i skole, de synes ikke, at skoledagen er blevet for lang, og de trives lige så godt som før,« siger han og fortsætter:
»Det, synes jeg, er et positivt resultat, når man tager folkeskolens ry i betragtning: I medierne hører man hele tiden, at den danske folkeskole bliver ringere, og at eleverne trives dårligere, men det ser ikke ud til at være tilfældet på de 240 skoler, hvor vi har kørt vores projekt.«
Professoren er overbevist om, at eleverne vil opleve en forbedring i de kommende år, når projektet fortsætter.
»Det tager lang tid, når man skal lave store omlægninger på skoler, viser internationale erfaringer. Vi er inspireret af et lignende projekt i Canada. Der tog det 4-5 år, før det for alvor begyndte at rykke. Man skal have is i maven, når man laver den slags,« siger han.
Kommunale ledere skal blande sig
4 ud af de 13 deltagende kommuner udmærker sig i den nye evaluering. I de fire kommuner har ikke bare ansatte og skoleledere, men også elever, oplevet en forbedring.
Elever på skolerne i de fire kommuner vurderer, at de trives bedre, og at undervisningen er blevet bedre, end før projektet gik i gang.
De fire kommuner er kendetegnet ved, at skoleforvaltningen - det vil sige, skolernes øverste, kommunale ledelse - interesserer sig for pædagogik og udstikker klare rammer for, hvordan kommunens skoler bør drives, siger Lars Qvortrup.
»Skolecheferne i de kommuner, der klarer sig bedst, har enten en pædagogisk uddannelse eller har sat sig godt ind i stoffet. De tager ud på skolerne for at tale med lærere og pædagoger og sætter klare mål for, hvor skolerne skal bevæge sig hen,« siger han.
I debatten om folkeskolens ledelse bliver der ofte skelnet mellem to typer forvaltning:
- Topstyring, hvor cheferne i kommunens forvaltning styrer skolernes praksis ned i mindste detalje.
- Laissez faire-ledelse, hvor forvaltningen lader skolerne passe sig selv.
»Vores evaluering tyder på, at en helt tredje model er den bedste: I de kommuner, hvor skolerne får de bedste evalueringer af eleverne, har de kommunale chefer en ligeværdig debat med skolelederne. Sammen opstiller de tydelige mål for, hvor skolen skal hen,« siger Lars Qvortrup.
\ Forskningsbaseret er yt!
Da reformen trådte i kraft, talte man om, at lærerne skulle arbejde med målstyret og forskningsbaseret undervisning. I dag bruger man ikke længere de samme begreber. Nu taler man om 'forskningsinformeret' og 'målorienteret undervisning'.
»Nøgleordet er professionel dømmekraft: Som lærer, pædagog og leder bliver man ikke 'styret' af mål, men orienterer sin undervisning efter de mål, der er sat. Man 'baserer' heller ikke sin praksis på forskning, men data og forskningsresultater er vigtige input til undervisning og ledelse,« siger Lars Qvortrup.
Resultaterne lander i en polariseret debat
Projektet, der netop er blevet evalueret, udspringer af folkeskolereformen, som trådte i kraft i 2014.
Med reformen satte politikerne for første gang mål for, hvordan folkeskolen skal udvikle sig. Se målene her.
Hvis du har fulgt med i debatten om folkeskolen, har du nok bemærket, at reformen har indædte kritikere, og at diskussionen om, hvordan vi får den bedste folkeskole, er ekstremt polariseret.
Kritikere mener, at reformen fratager lærerne deres professionelle dømmekraft: Traditionelt har danske lærere selv opsat mål og bestemt, hvilke undervisningsmetoder de bruger.
Når lærerne får at vide, at de skal bruge bestemte pædagogiske metoder og arbejde med fastlagte mål, er det et udtryk for, at politikerne ikke stoler på, at lærerne selv ved, hvad der er bedst for de elever, de har med at gøre, lyder kritikken. Mød de kritiske røster i artiklen Skoleforskere: Jagten på evidens har taget overhånd.
Tilhængere af reformen mener derimod, at evidensbaserede undervisningsmetoder, tydelig ledelse og klare rammer er nødvendige for at gøre folkeskolen bedre.
Datamaterialet er gigantisk
For at undgå at ende i en omgang mudderkast mellem kritikere og tilhængere af skolereformen har vi til denne artikel bedt en skoleforsker, som ikke har valgt side, om at kaste et blik på den nye rapport om effekterne af at opstille mål for folkeskolen.
Niels Borch Rasmussen har i sin ph.d., som endnu ikke er bedømt, lavet en kvalitativ analyse af, hvordan lærerne i en dansk kommune har taget imod skolereformen.
Her er hans umiddelbare vurdering af den nye evaluering af projektet 'Program for Læringsledelse':
»Den bygger på et gigantisk datamateriale, og de har en imponerende høj svarprocent på deres spørgeskemaer. Forskerne bag rapporten er nogle solide herrer, der har arbejdet med survey data (spørgeskemaundersøgelser, red.) i årevis, så jeg er sikker på, at deres resultater og de metoder, de har brugt, er valide,« siger Niels Borch Rasmussen, adjunkt på Københavns Professionshøjskole og tilknyttet Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
»Sådan en evaluering er brugbar i en masse sammenhænge, blandt andet til at udvikle skolerne i de enkelte kommuner. Man kan identificere de kommuner, hvor det går godt, og finde ud af, hvad de gør, som andre kommuner kan lære noget af,« fortsætter han.
Når det er sagt, er der et par ting, man skal være opmærksom på, når man læser rapporten, siger Niels Borch Rasmussen.
Forskerne har et bestemt fokus
Forskere, der laver undersøgelser på det sociale område, har altid et bestemt værdisæt, også kaldet et normativt udgangspunkt.
Det betyder, at forskerne arbejder ud fra en bestemt videnskabsteoretisk forståelse.
I det pågældende projekt arbejder forskerne ud fra en overbevisning om, at folkeskolen bliver bedre, blandt andet hvis:
- Skoler og kommuner arbejder efter klare mål for læring, trivsel og udvikling.
- Pædagogiske indsatser er informeret af den bedst mulige viden - det vil sige forskningsbaseret viden om, hvad der med stor sandsynlighed virker bedst.
»Det er klart, at de spørgsmål, forskerne har stillet, afspejler deres udgangspunkt. Hvis de havde stillet andre spørgsmål, havde de fået andre svar. Det betyder ikke, at deres resultat ikke er validt, men man skal være bevidst om, at de har et bestemt fokus,« siger Niels Borch Rasmussen.
Ledelse eller selvbestemmelse?
Forskernes normative udgangspunkt er tydelig, når de bruger ordet 'Laissez faire-ledelse' om kommunale chefer, som overlader det til skolerne at bestemme, hvordan de vil tilrettelægge undervisningen, siger Niels Borch Rasmussen:
»'Laissez faire-ledelse' vil kritikere af skolereformen omtale som 'professionel autonomi' eller 'professionelt råderum'. Der er masser af professionsforskning, som bygger på det normative udgangspunkt, at undervisningen bliver bedre, når de fagprofessionelle (lærerne) har en vis selvbestemmelse.«
»Hvis man er tilhænger af den tilgang, mener man, at undervisningen bliver bedre, hvis forvaltningen blander sig udenom,« fortsætter han.
\ Forskning søger løsninger
Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.
Interventionsforskning kaldes det.
Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.
Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives.
Læs mere om aftalen her.
Lærerne gør måske ikke, det de siger
De 13 kommuner, der har deltaget i 'Program for læringsledelse', har selv tilmeldt sig. Man må altså formode, at de har haft en vis velvilje over for projektet fra begyndelsen.
Ifølge Niels Borch Rasmussen kan det have påvirket deres vurdering af indsatsen.
Undersøgelsen viser, at lærerne generelt er positivt stemt over for at arbejde med data og mål for undervisningen. Men den fortæller ikke noget om, hvad de gør inde i klasseværelset.
»Man skal være opmærksom på, at der kan være stor forskel på, hvad lærerne siger, de gør, når de svarer på et spørgeskema, og hvad de gør, når de står i en konkret undervisningssituation,« siger Niels Borch Rasmussen.
I sin ph.d. lavede han interviews med lærere i en dansk kommune om, hvordan de arbejder med målstyring og evidensbaserede metoder.
»Jeg fandt, at lærerne ikke har noget imod målstyret undervisning og evidensbaserede metoder. De synes, der ligger nogle gode principper bag. Men det viste sig også, at de ikke bruger det ret meget i praksis,« siger Niels Borch Rasmussen.
Forskning skal tæt på praksis
Lars Qvortrup og hans kollegaer er klar over, at det kan være svært at få omsat forskning og data-analyser til praksis.
Derfor har de i løbet af projektet løbende lavet workshops med skolelederne i de 13 kommuner.
Forskerne har givet bud på, hvilke indsatser der vil kunne rykke noget ved de udfordringer, de enkelte skoler har.
»Vores ideal er at have en meget tæt kobling til praksis, så vi kan formidle forskningen og samarbejde med lærere og skoleledere om at få den tilpasset den praksis, der er på den enkelte skole,« siger Lars Qvortrup og fortsætter:
»Det er vigtigt, at pædagogiske forskere er i tæt kontakt med den pædagogiske praksis. Det er tidskrævende, og man skal ud af laboratoriet, men jeg tror, at det er vigtigt, at vi gør det, hvis vi har en ambition om, at skolen skal blive bedre.«
Projektet 'Program for læringsledelse' fortsætter indtil 2019, hvor det igen bliver evalueret.
