Hvert år, den første søndag i august, sejler en kopi af et vikingeskib fra det 11. århundrede op ad floden Ulla til byen Catoira i det nordlige Spanien.
Skibet, bemandet af byfolk udklædt som vikingekrigere, gennemfører et voldsomt angreb på byen, som med succes bliver afværget af andre indbyggere i et ‘blodigt’ slag, som ender med, at begge sider er gennemblødte – dog ikke af blod, men vin.
Efter kampen deler både sejrherrer og de angribende vikinger en traditionel frokost med muslinger og blæksprutte. Så får de sig en svingom i form af ‘verbena’, som er en traditionel galicisk dans.
I år deltog hele seks vikingelangskibe i festivalen, hvilket afspejler begivenhedens voksende popularitet i regionen.
Større fokus på muslimernes styre
Festivalen er til minde om Galiciens modstand mod vikingeangrebene, der fandt sted netop dér for mere end 1.000 år siden, da vikingerne forsøgte at plyndre skatte i katedralen i Santiago de Compostela.
Spanien har i højere grad end noget andet europæisk land (undtagen måske lige Rusland) været offer for invasion og erobring. Og mens den romerske, visigotiske (også kaldet vestgotiske, red.) og muslimske kulturarv i dag alle i forskellig udstrækning lever videre, er den middelalderlige arv fra vikingerne i Spanien langt mindre kendt.
Det kan til dels skyldes, at vikingernes angreb mod Spanien fra det 9. til det 11. århundrede faldt sammen med muslimernes styre i landet – et centralt fokus for historikere siden 1980’erne.
Spanien er dykket dybere ned i fortiden
Siden den spanske diktator Francos død i 1975 og den efterfølgende overgang til demokrati og større frihed er Spanien dykket dybere ned i landets romerske, visigotiske og ikke mindst vikingefortid.
Nordboernes indtrængen i det område, der i dag er Spanien og Portugal, har været fokus for ny forskning om denne stort set glemte historie.
Arkæologerne har fundet ankre fra vikingeskibe i Galicien, der er skyllet i land i løbet af en storm nær noget, der ser ud til at være en havn eller vikingelejr.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Vidnesbyrd skrevet af arabiske historikere
Men det meste af det, vi ved om vikingernes plyndringer, stammer fra vidnesbyrd, der hovedsageligt er skrevet af arabiske historikere, der omtalte de skandinaviske indtrængere som majūs (مَجوس), hvilket betyder ‘hedning’ eller ’tilbeder af mange guder’.
Vikingerne angreb de britiske øer samt det vestlige Carolingske Rige, der blev styret af frankerne, i det nuværende Frankrig i slutningen af det 8. århundrede.
Angrebene indgød vikingerne mod til at bevæge sig længere mod syd til Algeciras og Cadiz på Spaniens sydkyst og muligvis endda det nordlige Marokko.
Blodrøde sejl ved Galiciens kyst
Det tidligste vikingeangreb i Spanien fandt sted i år 844.
En norrøn flåde med blodrøde sejl lagde til i Galicien efter at have plyndret Bordeaux.
Den krigeriske flåde fortsatte med at plyndre landsbyerne langs kysten, indtil den blev standset af Kong Ramiro den 1. af Asturiens tropper nær A Coruña på Galiciens nordvestlige kyst.
En lokal legende fortæller, at biskoppen, Gonzalo, bønfaldt Himlen om beskyttelse, da vikingerne ankom til mundingen af den nordlige flod Masma.
Hans bøn blev angiveligt besvaret, for en voldsom storm opstod, som sænkede det meste af flåden.
Fængsel, død eller overgivelse
Det bedst dokumenterede og mest dramatiske vikingeangreb fandt sted i september samme år.
Nordboerne sejlede sydpå fra Galicien. Undervejs plyndrede de Lissabon, som var en del af det muslimske al-Andalus. De havde efterfølgende blikket vendt mod Sevilla, dengang kendt under sit muslimske navn Išbīliya.
De erobrede byen i begyndelsen af oktober efter hårde kampe, selvom byens kastel forblev under muslimsk kontrol.
Ifølge den muslimske historiker Nowairi terroriserede vikingerne, der var blevet besejret i Galicien, indbyggerne i Sevilla.
De truede dem med fængsel eller død, hvis de ikke overgav deres by.
Vikinger blev hængt fra palmetræer
Emiren fra Cordoba, Abd al-Rahman 2., handlede hurtigt. Han sendte tropper, der angiveligt tilintetgjorde 30 langbåde.
Skibene blev ødelagt ved hjælp af ‘græsk ild’, en forbindelse af nafta (også kaldet råbenzin, red.) og kalk, der antænder ved kontakt med vand.
En del beretninger fortæller, at helt op til 1.000 vikinger omkom. De tilfangetagne blev hængt fra palmetræer – selvom nogle konverterede til islam for at redde deres liv.
Sevilla lå i ruiner, og indbyggerne var traumatiserede, så Abd al-Rahman 2. beordrede at der skulle opføres et værft. Fra dette skulle der bygges en ny flåde for at beskytte floden Guadalquivir, hvilket med succes afskrækkede fremtidige angreb.
Alligevel ser det ud til, at skandinaverne ønskede at slutte fred, da de et år senere i 845 sendte en ambassadør til Abd-al-Rahman, som reagerede med at udnævne sin berømte hofdigter Al-Ghazal, ‘Gazellen’, til ambassadør for vikingerne ved Kong Harald af Danmarks hof.
Plyndring og hærgen
Spanien havde dog ikke set nordboerne for sidste gang. De fortsatte med at plyndre og hærge helt indtil vikingetiden sluttede.
Cordoban-historikeren Ibn Hayyan fra det 11. århundrede leverer tidlig evidens på vikingeangreb i 960’erne og 970’erne, hovedsageligt i Galicien, al-Andalus og Lissabon.
Galiciske dokumenter beskriver et par årtier senere ødelæggelsen af klostre, og et dokument, der er dateret år 996, citerer en gammel, norrøn fæstning, der blev brugt som et vartegn.
Ifølge den marokkanske historiker Ibn Idhari blev endnu et angreb på Lissabon med 28 skibe slået tilbage i 966, samt mindre angreb omkring Cordoba i 970’erne.
Fra krig til alliance
Galicien fortsatte med at være plaget af vikingernes angreb langt ind i det 11. århundrede, og Santiago de Compostela var et hyppigt mål for vikinger på vej til korstogene i Det Hellige Land.
I tre århundreder var det muslimske rige i al-Andalus truet af vikinger, der dog ikke kom for at erobre – kun for at plyndre.
\ Læs mere
I dag har den historiske vold og terror udløst en usandsynlig alliance mellem Galicien og Danmark.
Da byrådet i Catoira første gang organiserede en vikingefestival i 1991, blev der skabt en international forbindelse, og Catoira blev knyttet sammen med den danske by Frederikssund i det østlige Danmark, berømt for sine årlige vikingespil.
Denne alliance er et bevis på den voksende internationale anerkendelse og interesse for vikingens tilstedeværelse på Den Iberiske Halvø.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
