Nostalgi i politik: Sådan - og derfor - appellerer partier i hele Europa til fortiden i deres valgkampagner

Har du nogensinde følt dig nostalgisk, når du tænkte på fortiden?

Så er du ikke alene. Ifølge spørgeundersøgelser fra studier føler omkring to tredjedele af den europæiske befolkning sig nostalgisk.

Nostalgi er defineret som en overvejende positiv følelse forbundet med erindring af minder om vigtige begivenheder, som vi normalt oplever med mennesker, der er tæt på os.

Denne følelse er måske ikke begrænset til personlige oplevelser: I politik kan nostalgi referere til en sentimental eller vemodig længsel efter en mere velstående fortid eller tabte kulturelle traditioner.

Iøjnefaldende påstande

Tag det italienske højrefløjsparti, Fratelli d'Italia, Italiens Brødre, med Giorgia Meloni i spidsen, som i dag leder landets koalitionsregering. Partiets 2022-manifest byder på adskillige nostalgiske referencer.

En iøjnefaldende påstand lyder: »Nationens naturlige ressourcer og kunstneriske arv er en arv, der skal vogtes og udbygges«.

I manifestet kan man også læse, at: »De ældre repræsenterer vores historie: En arv af erfaringer, færdigheder, talent, der har hjulpet give liv til vores nation og dens vækst«.

Sådanne erklæringer trækker på en fælles stolthed over nationens fortid for at skabe et overbevisende narrativ.

Kan påvirke vores politiske holdning

Der er i stigende grad tegn på, at nostalgiske følelser kan påvirke vores politiske holdninger.

Nylige studier fra Holland og Tyrkiet bakker disse resultater op.

Nostalgiske borgere er mindre tilfredse med regeringen og mere tilbøjelige til at stemme på radikale højreorienteredepartier.

I et nyligt publiceret studie undersøgte vi, i hvilket omfang politiske partier benytter nostalgisk retorik i deres kampagner ved at analysere 1.650 valgmanifester udgivet af partier på tværs af 24 europæiske demokratier mellem 1946 og 2018.

Valgmanifester indeholder per definition for det meste løfter for fremtiden. De er en liste over løfter, et parti lover at gennemføre, hvis det bliver en del af en fremtidig regering.

Men vi opdagede også, at cirka 10 procent af et partimanifest i gennemsnit er dedikeret til at diskutere fortiden.

Central- og Østeuropa: Nostalgien hersker

Vi fandt, at partier i Central- og Østeuropa og Sydeuropa er mere nostalgiske end partier i Nord- og Vesteuropa.

Det gennemsnitlige manifest i Central- og Østeuropa bød på 44 nostalgiske sætninger per 1.000 sætninger, mens det gennemsnitlige manifest i Vest- og Nordeuropa indeholder mindre end halvdelen.

Det er også bemærkelsesværdigt, at mange af de mest nostalgiske partier på tværs af kontinentet er klassificeret som nationalistiske af forskere ved Manifesto Project.

Eksempler på stærkt nostalgiske nationalistiske partier er blandt andet Alt for Letland (Visu Latvijai!), Estlands Folkeforbund (Eestimaa Rahvaliit), Gyldent Daggry i Grækenland, Sverigedemokraterne og det franske Rassemblement national, der skiftede navn fra Front national i 2018.

Tydelig nostalgisk retorik på tværs af det politiske spektrum

Selvom nationalister har størst tilbøjelighed til nostalgi, fandt vi tydelig nostalgisk retorik på tværs af det politiske spektrum i 8 ud af 10 manifester i en eller anden form.

Det ser også ud til, at kulturkonservatisme snarere end økonomisk konservatisme gør et parti mere tilbøjelig til at gøre brug af nostalgi.

Nostalgisk retorik adresserer langt oftere kulturelle spørgsmål end økonomiske spørgsmål. Det afslører noget om nostalgien brugt som et kneb.

Partierne ser ud til strategisk at anvende nostalgiske referencer og vælger at fokusere på enten fortiden, nutiden eller fremtiden, når de taler om et givet emne afhængigt af den bredere politiske kontekst.

Anden forskning viser, at partier har en tendens til at rammesætte uddannelses-, økonomisk- og miljøpolitik i et fremtidsrelateret fokus, mens sikkerheds-, immigrations- og forsvarspolitik oftere omtales med vægt på fortiden.

Derfor betyder det noget

Der er i sagens natur ikke noget galt med nostalgi, men brugen af nostalgi i en politisk kampagne er per definition strategisk. Og dens udbredelse i de dokumenter, vi undersøgte, tyder på, at parterne klart ser det som et nyttigt værktøj.

Men et fokus på fortiden bør ikke erstatte en kritisk vurdering af et partis planer for fremtiden.

En nostalgisk følelse, som for eksempel: »Verden over misunder man vores historiske købstæder, katedralbyer og uspolerede landskaber,« er ikke et valgløfte.

Brugen af nostalgi kan derfor ses som et middel til at sløre, at et parti mangler konkrete løsninger eller forslag til fremtiden for den nation, de ønsker at regere.

Bruges som et narrativt kneb

Fordi vi har en tilbøjelighed til at henfalde til nostalgi, kan det også bruges som et narrativt kneb, der kan dække over, at et parti måske ønsker at indføre potentielt kontroversielle politiske tiltag.

Forskning i politikker som for eksempel våbenkontrol, immigration og social retfærdighed viser, at vælgerne kan blive påvirket i en retning, som de måske ikke normalt går ind for, hvis de på samme tid bliver præsenteret for et nostalgisk budskab.

Hvis socialt konservative partier har identificeret nostalgi som et stærkt retorisk virkemiddel, kan socialt progressive partier måske også finde en måde at bruge nostalgi af mere positive årsager.

Fordi en stor del af samfundet har nostalgiske følelser, er det usandsynligt, at disse budskaber forsvinder fra den politiske diskurs indenfor den nærmeste fremtid.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.