Nobelpris-modtagere: Sådan får DU en nobelpris
I denne uge uddeles årets nobelpriser. Videnskab.dk har bedt seks tidligere nobelprismodtagere give deres råd til, hvordan man får verdens mest prestigefyldte forskningspris.

Den svenske kemiker Alfred Nobel (1833-1896) indstiftede nobelpriserne. De anses af mange for at være den fornemste hæder, en forsker kan opnå. (Illustration: Nobel.org)

Nu går det løs: Verdens dygtigste forskere, forfattere og fredselskere belønnes i denne uge med årets nobelpriser.

Nobelprisen anses af mange for at være verdens mest prestigefyldte forskningspris, men hvad skal der egentlig til for at nå så højt til tops?

Videnskab.dk har bedt seks tidligere nobelprismodtagere om at give deres råd til, hvordan andre håbefulde forskere opnår at blive nobelprismodtagere. 

Hvad er dit råd til forskere, som drømmer om at få Nobelprisen?

David Gross, professor i fysik ved University of California, USA

Født i 1941 i USA. Fik Nobelprisen i fysik i 2004 »for opdagelsen af asymptotisk frihed i teorien om den stærke interaktion.«

»Lad være med at tænke på at vinde Nobelprisen – bare bedriv god forskning. Gør det, du virkelig brænder for og vær ikke bange for at kaste dig ud i store projekter og drømme store drømme. Men lad være med at følge med mængden.«

Brian Schmidt, astronom, professor ved Australian National University, Australien
Født i 1967 i USA. Fik Nobelprisen i fysik i 2011 »for opdagelsen af den accelererende udvidelse af universet gennem observationer af fjerne supernovaer.«

»Lad være med at forsøge at blive en nobelprismodtager. Prøv at lave noget, der interesserer dig – og gør det godt. Vær åben over for, at tingene ikke er som forventet. Og når du ser noget uventet, så prøv at forstå det – på den måde kan du måske gøre en opdagelse. Der er ikke rigtig andre måder at få en nobelpris på. Hele pointen med opdagelser i nobelklassen er, at de er uventede. Så det handler om at være på det rette sted, på det rette tidspunkt, men også om at gøre et godt stykke arbejde og være åben over for det uventede.«

Oliver Smithies, genetiker, professor ved University of North Carolina, USA
Født i 1925 i USA. Fik Nobelprisen i Fysiologi/Medicin i 2007 »for opdagelsen af principper for at introducere specifikke genmodifikationer i mus ved hjælp af embryoniske stamceller.

Fakta

Årets nobelpriser 2015:

Mandag afsløres Nobelprisen i Fysiologi eller Medicin

Tirsdag afsløres Nobelprisen i Fysik

Onsdag afsløres Nobelprisen i kemi

Fredag afsløres Nobels Fredspris

Mandag 12. oktober afsløres 'Sveriges Riksbank Pris i Økonomi' - også kendt som Nobelprisen i økonomi.

Traditionen tro er det endnu ikke offentliggjort, hvornår Nobelprisen i Litteratur uddeles.

»Mit bedste råd er: Lad være med at prøve på at få Nobelprisen. Lad være med at tænke på det på den måde. Tænk, at du vil lave, hvad du godt kan lide. Hvis du er en eksperimentel forsker, så lav gode eksperimenter, og hvis du er en teoretisk forsker, så tænk grundigt over tingene – og nyd det. Man skal ikke sætte Nobelprisen som mål. Man skal lave et godt stykke arbejde og nyde det. Måske ender det med, at du er heldig – måske gør det ikke – men du vil have et godt liv. Og det er vigtigere at have et godt liv end at prøve at få Nobelprisen.«

Klaus von Klitzing, fysiker, professor ved Max-Planck-Institut für Festkörperforschung, Tyskland
Født 1943 i det tyskbesatte Polen. Fik Nobelprisen i fysik i 1985 »for opdagelsen af kvante-Hall-effekten.«

»For det første skal du ikke arbejde for at vinde nobelprisen, for chancerne er ekstremt små, og du vil blive skuffet. Nobelprisen skal ikke være drivkraften for en forsker. En forsker skal nyde sine eksperimenter og have et ønske om at generere ny viden – at være den første til at se noget, som andre ikke har set før. Denne her entusiasme omkring forskningen er vigtigere end at spekulere over, hvordan man vinder Nobelprisen.«

Ei-ichi Negishi, kemiker, professor ved Purdue University, USA.
Født 1935 i Kina. Fik Nobelprisen i kemi i 2010 »for palladium-katalyserede krydskoblinger i organisk syntese.«

»Jeg har lavet, hvad jeg kalder en A-B-C-guideline for unge mennesker. A står for ambitiøs.  Og mange spørger så; ’hvor ambitiøse skal vi være?’ Tja…  Så ambitiøse som muligt. B-ordet står for, at man skal være basal (på engelsk ’basic’). Her mener jeg basal i bred forstand. C-ordet står for, at man skal være kreativ (engelsk Creative, red.).«

Ada Yonath, krystallograf, professor ved Weizmann Institute of Science, Israel.
Født 1939 i Jerusalem. Fik Nobelprisen i kemi i 2009 »for studier af ribosomers struktur og funktion.«

»Lad være med at kopiere mig. Min vej til Nobelprisen var ikke så nem, så jeg har ikke noget råd at give videre fra mine egne erfaringer. Vores projekt var meget kompliceret, forventningerne var meget lave, og jeg måtte kæmpe mod en masse mistænksomhed. Jeg var heller ikke selv sikker på projektet, så det var ikke så let. Det eneste råd jeg kan give er, at hvis du virkelig vil opnå noget, så bliv ved.«

Videnskab.dk har mødt alle de nævnte nobelprismodtagere – og personligt interviewet dem alle på nær professor Negishi. Hans svar på, hvad man bør gøre for at få Nobelprisen, stammer fra et oplæg, som han holdt under årets Lindau Nobel Meetings, hvor Videnskab.dk var til stede.