Naboen betyder måske mere for dine børns fremtid, end du går og tror

Hvem bor bag dørene i din opgang? Måske er du ligeglad. Bare de er stille og hilser pænt.

Men det kan betyde mere, end du tror.

Dansk forskning indikerer nemlig, at kvaliteten af naboskabet kan hænge sammen med, hvor god en fremtid børn får.

»De tætteste naboer - altså dem, der bor lige ved siden af barnet - kan have indflydelse på, om barnet får en uddannelse og et godt job senere i livet,« lyder det fra Gabriel Pons Rotger, seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og sidsteforfatter til studiet, lavet i samarbejde med amerikanske forskere.

»Vi kommer helt ned på nabolagsniveau og får viden om, hvor betydningsfulde de sociale omgivelser kan være. Det er vigtig viden, når vi skal forstå sociale problemstillinger af forskellig karakter,« lyder det fra Anja Jørgensen, professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, og forsker i bysociologi.

Hun har ikke været involveret i studiet, men kalder det en »solid analyse« af naboeffekter på baggrund af et »meget stærkt datamateriale«.

Unikt datasæt

Formålet med studiet er ifølge forskerne at komme ind i den sorte boks i de såkaldte ’naboskabseffekter’.

Man ved i forvejen, at egne evner, venner og familie påvirker børns chancer i livet. Men man ved mindre om effekten af det nabolag, børn vokser op i, fordi det forskningsmæssigt er svært at måle på.

Det er netop dét, det danske forskningsprojekt har gjort ved at kigge på forskellige ’skalaer’ af naboskab og har sammenholdt dem med børns uddannelsesniveau, mentale sundhed, kriminelle involvering og indtjening senere i livet.

Skalaer skal forstås som forskellige grader af geografisk nærhed til naboer. Fra de helt tætte naboer - 2 minutter væk - til de fjernere naboer - 15 minutter væk.

Forskerne har brugt et - i internationalt perspektiv - unikt datasæt fra Københavns Kommune, nemlig 1.000 familier, der har fået anvist en almen bolig.

Forskerne har undersøgt, hvordan det går børnene i de familier 10 år efter. Og sammenlignet udviklingen hos unge, hvis familier fik anvist en bolig i udsatte områder, med unge, hvis familier fik anvist en bolig i mindre udsatte områder.

Især drenge påvirkes

Resultaterne af studiet udgivet i Journal of Public Economics indikerer blandt andet, at:

• Drenge bliver mere påvirket af deres naboer end piger, og at ældre børn bliver mere påvirket end yngre børn.
• Påvirkningen fra naboer i barndommen er stor fra de tætteste naboer, når det gælder uddannelsesniveau og indtjening senere hen.
• Når det gælder besiddelse af stoffer, er det et meget bredere geografisk naboskab, der spiller ind end det nære af slagsen. Det er altså mere det generelle område omkring en, end det nære naboskab, der har en betydning her.
• Er en familie blevet anvist en bolig i et mindre udsat område, ses en stigning på 10,9 procent i gymnasial uddannelse og en stigning på 25 procent i indtjening senere i livet.

Meget kontakt er bedst

Ifølge førsteforfatter Gabriel Pons Rotger fra VIVE kan fundene af forskelle blandt andet handle om, at naboer fungerer som rollemodeller for børn.

»De kan give børn noget at stræbe efter. Eller modsat tegne et billede af, at det ikke kan betale sig at have for store mål i livet,« lyder hans bud.

Men det kan også være selve nabokontakten, der gør en forskel, fortsætter han:

»Vi ser positive effekter i de områder, hvor kontakten med dem, der bor lige ved siden af, er størst.«

Hvad angår det fund, at drenge og ældre børn ser ud til at være mere påvirkede af effekterne af naboskab sammenlignet med piger og yngre børn, kommer Gabriel Pons Rotger også med et bud på en årsag.

»Her er vi ovre i gråzoner, hvor vi ikke kan være sikre, men det tyder på, at drenge måske socialiserer mere med deres naboer. Det giver mening, at de ældre børn gør det samme,« siger han.

Mangler viden om relationer

Professor Anja Jørgensen, der forsker i bysociologi, mener, at studiet bidrager til et vigtigt arbejde med at afdække de lokale omgivelsers betydning for børns fremtidige kriminelle adfærd, uddannelse, job og indtægt.

Men der skal flere nuancer til, før vi er i stand til at finde målrettede løsninger, mener hun.

»Karakteren af lokalt socialt liv kan være forskelligt i områder, der er kategoriseret som udsatte,« påpeger forskeren med henvisning til, at det aktuelle studie ikke tager højde for forskelle mellem udsatte områder.

Det, man finder i et boligområde på det indre Nørrebro, gør sig ikke nødvendigvis gældende for boligblokke i Horsens eller Odense. Der kan eksempelvis være stor forskel på de aktiviteter, der tilbydes beboerne.

Derfor skal man være meget forsigtig med at skære udsatte områder over én kam. En pointe, der understøttes af Anja Jørgensens egen forskning i ghettoer.

Desuden fortæller afstand i sig selv ikke noget om karakteren af relationer, pointerer hun.

»Jeg som sociolog tænker ikke kun på afstand målt i meter, men lige så meget på typen af sameksistens og karakteren af fællesskab. Hvad er det for nogle interaktionsprocesser, der finder sted mellem mennesker, og som bevirker denne forskel?,« spørger Anja Jørgensen og uddyber de centrale spørgsmål:

Hvilke fællesskaber og traditioner findes der lokalt? Er de organiserede eller mere uformelle? Eller måske begge dele?

»Det er ikke ligegyldigt,« understreger forskeren.