Mød Trumps idol: Toldkrigen og drømmen om at overtage Grønland kan være inspireret af denne mand

USA skal være rigt og ‘great’ igen, og det skal ske gennem høje toldsatser. Det har præsident Donald Trump talt vidt og bredt om i en række medier og taler.

I en tre timer lang samtale på verdens mest lyttede podcast, The Joe Rogan Experience, kaldte Trump endda told for »det smukkeste ord i ordbogen«.

Og Trump begrunder sin toldkrig i denne samtale ved at pege på en, i mange øjnes, glemt præsident fra fortiden.

»Vores land var det rigeste, det nogensinde har været i 1880’erne og 1890’erne på grund af en præsident, der blev snigmyrdet, som hed McKinley. Han var toldkongen,« sagde præsidenten til Joe Rogan.

I sin indsættelsestale 20. januar 2025 annoncerede Trump også, at det højeste bjerg i USA, Mount Denali, skulle omdøbes til Mount McKinley, for at hylde den tidligere præsident.

Trump fortalte også i sin indsættelsestale, at McKinley var en god forretningsmand, der gjorde USA rigt »gennem told og talent«.

Noget tyder også på, at Trumps drøm om at indlemme Grønland i USA, kan være inspiret af McKinleys tankegang.

Men hvem var William McKinley?

Snigmyrdet præsident fra Ohio elskede told

McKinley var USA's præsident fra 1896-1901. På samme måde som Trump blev McKinley forsøgt snigmyrdet i 1901. Han blev brutalt skudt i maven af en anarkist.

McKinley overlevede i første omgang, men omkring en uge efter attentatforsøget døde han af koldbrand som følge af de alvorlige sår i sin mave.

Før McKinley var præsident, var han en politiker fra Ohio, der sad i Repræsentanternes Hus i det meste af 1880’erne.

Og så var McKinley stor fortaler for det, der kaldes amerikansk protektionisme. Det vil sige en økonomisk politik, der først og fremmest skal beskytte amerikanske industrier og arbejdspladser mod konkurrence fra andre lande.

I 1890’erne fungerede indsættelsen af toldsatser dog en smule anderledes, end det gør i dag.

»Under Trump er det præsidenten, der definerer toldpolitikken, men i McKinleys tid var det - i overensstemmelse med grundloven - Kongressen, som stod for det,« siger professor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet Jørn Brøndal.

McKinley-tolden

Den såkaldte ‘McKinley-told', som blev fremført af William McKinley, da han sad i Repræsentanternes Hus, blev vedtaget i 1890 og resulterede i, at tolden på importerede varer steg til 50 procent.

USA blev generelt set rigere og rigere i slutningen af 1800-tallet, men var det på grund af McKinley-tolden?

»Det er svært at sætte lighedstegn mellem de to ting,« siger Jørn Brøndal.

»1880’erne og 1890’ernes USA var karakteriseret af, at industrien boomede. USA var godt på vej til at blive en verdensførende industrimagt, og immigranter strømmede dertil for at finde arbejde. Hvilken rolle McKinley-tolden har spillet i det, er svært at udtale sig om, udover at idéen var at beskytte USA mod konkurrence fra Europa.«

Amerikanerne var imod

Én ting er sikkert. McKinley-tolden blev ikke taget varmt imod af amerikanerne i 1890.

McKinley var faktisk så upopulær på grund af tolden, at han endte med at blive stemt ud af kongressen ved midtvejsvalget samme år.

»Amerikanerne forbandt ham med toldpolitikken, og de var ikke tilfredse. Høj told betyder jo ofte, at priserne stiger markant, og det er sjældent en positiv ting for vælgerne,« forklarer Jørn Brøndal.

McKinley endte dog med at stille op og vinde præsidentvalget i 1896 alligevel.

»Til trods for at USA oplevede økonomisk vækst i slutningen af 1800-tallet generelt, befandt de sig i en slem depression fra 1893-1897,« siger Jørn Brøndal.

»Som det ofte er tilfældet i USA, skød vælgerne skylden på den siddende præsident, som dengang var demokraten Grover Cleveland. På grund af krisen havde demokraterne ikke en chance, og McKinley vandt sikkert.«

»Told har altid været en dårlig idé«

Ifølge professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov er den økonomiske vækst i McKinleys præsidentperiode, eller i slutningen af 1800-tallet generelt, absolut ikke på grund af tolden.

»Det er rigtigt, at USA, som i øvrigt Storbritannien og en række andre lande i den tid, havde økonomisk vækst. Men den vækst skyldes den teknologiske udvikling. Det havde intet med McKinleys told at gøre.«

Spørger man Christian Bjørnskov, er idéen om at benytte told, på den måde som Trump og McKinley har gjort, baseret på én stor misforståelse af, hvordan man styrer et lands økonomi.

»Told har altid været en dårlig idé. Det er ens egne borgere, der betaler tolden, og priser stiger for alle. Meningen med told er jo, at alting skal laves i ens eget land. Med det overser man jo så bare, at man ikke har uendelige ressourcer,« forklarer han.

»Det gav ingen mening i 1890, og det giver endnu mindre mening nu, fordi verden er så globaliseret, og ting bliver produceret i alle mulige lande.«

Christian Bjørnskov forklarer, at hovedproblemet i Trumps McKinley-inspirerede tankegang omkring told er, at det anser at styre et land som at drive et hotel.

»Trump tror jo, at han kan styre USA, som var det et hotel. Forstået på den måde, at hvis man skal drive et stort hotel, skal man sørge for, at kunder ikke går ud i byen og spiser. De skal kun spise på hotellet.«

»Misforståelsen her opstår i, at hvis hoteller får flere gæster, kan de jo bare hyre nogle flere mennesker, eller bygge en ekstra fløj. Det er nye ressourcer, som hotellet kan trække ind. Sådan fungerer det ikke for en nation,« siger professoren.

Du kan læse tidligere kommentarer fra Christian Bjørnskov om Trumps toldkrig her.

Trumps fascination af McKinley kan komme mange steder fra

Få sekunder inden Trump i sin indsættelsestale fortæller, hvor rige McKinley gjorde alle amerikanere gennem ‘told og talent’, erklærer han også, at den Mexicanske Golf skal omdøbes til den Amerikanske Golf.

Få sekunder efter siger han, at Panamakanalen skal tages tilbage fra Panama.

At disse to pointer kommer lige inden og efter, at Trump nævner McKinley, er ikke nødvendigvis tilfældigt.

McKinley var nemlig ikke blot stor fortaler for amerikansk protektionisme gennem told, men også en fortaler for det, man kalder amerikansk ekspansion, altså at udvide USA's territorium.

»Igennem den spansk-amerikanske krig annekterede McKinley både Guam og Puerto Rico. Han annekterede også Hawaii og for en periode Filippinerne,« siger Jørn Brøndal:

»Trumps interesse i Grønland og hans voldsomme retorik, nærmest grænsende til en krigserklæring mod Panama, kunne nok godt også være, fordi han har set sig lidt lun på McKinley,« uddyber professoren.

Det er dog usandsynligt, at Trumps fascination kommer fra dybdegående læsning af amerikansk historie.

»Jeg tror ikke på, at Trump har sat sig ned og læst en bog om McKinley eller noget i den stil. Altså han læser jo ikke. Det ved vi fra kilder, der var tæt på ham i løbet af hans første præsidentperiode,« siger Jørn Brøndal.

»Han har nok hørt fra en politisk vejleder noget med, at McKinley lagde høj told på varer for at beskytte amerikanske virksomheder mod konkurrence, og det kunne han godt lide. Og så har han hørt, at McKinley også skabte sig et lille imperium, og det kunne han også godt lide,« gætter han.

Trumps idolisering af den glemte præsident er altså ikke nødvendigvis baseret på dybdegående forskning og læsning.

Det er ikke desto mindre tydeligt, at fascinationen er der, og den kan meget vel have en betydning for Trumps syn på emner som told og udenrigspolitik, der på mange måder trodser konventionel opførsel i nyere international politisk historie.