Den amerikanske præsident Donald Trump har genoplivet en doktrin, der har været glemt i mange år.
Monroe-doktrinen – en rettesnor for amerikansk udenrigspolitik, der i grove træk handler om, at USA skal stå fast på sin ret til at beskytte sin egen del af verden og være ligeglad med alle andre.
USA’s del af verden skal her forstås som alt land på den vestlige halvkugle - navnlig Nord- og Sydamerika.
I flere omgange har man ellers troet, at USA ville samarbejde med hele verden, og at doktrinen var død. Men nu ser vi et skifte.
Med udgangspunkt i Monroe-doktrinen vil Trump styre den vestlige del af verden for landets egen sikkerhed. Han har endda omdøbt doktrinen ‘Donroe-doktrinen’ efter sit eget fornavn.
Det er dog langt fra første gang, at Monroe-doktrinen gør comeback i amerikansk politik, efter at have været død og glemt.
Hvad er historien om den?
1823: Europa ud – Amerika for amerikanerne
Monroe-doktrinen kom til verden, da den amerikanske præsident James Monroe holdt en tale til Kongressen i 1823.
Starten af 1800-tallet var en tid med meget uro i både Nordamerika og Sydamerika. USA havde været i krig med Storbritannien i 1810’erne, og i 1820’erne blev mange europæiske kolonier i Syd- og Mellemamerika selvstændige.
Det skabte strid mellem USA og Europa, forklarer Anne Mørk, som er historiker og ph.d. i amerikanske studier på Syddansk Universitet.
Monroes udenrigsminister, John Quincy Adams, besluttede, at Monroes tale skulle udtrykke et krav om, at Europa og Amerika skulle lade hinanden være.
Alt, der var på den vestlige halvkugle – altså de to amerikanske kontinenter – skulle Europa blande sig udenom, og omvendt.
Monroes tale lagde grobund for doktrinen.
»Pointen var, at Amerika og Europa skulle adskilles fuldstændigt og ikke have noget med hinanden at gøre,« siger Anne Mørk.
Men doktrinen var overvejende symbolsk og retorisk i de første mange år, siger hun.
»I midten af 1800-tallet havde USA slet ikke nok magt til at holde Europa ude. Det var et nyt land uden en særlig stor økonomi, og de var for optaget af deres egne problemer som splittelse og borgerkrig.«
Der var flere eksempler på, at Europa trodsede Monroe-doktrinen i 1800-tallet uden konsekvens, blandt andet Frankrigs invasion af Mexico i 1861.
Monroe-doktrinen var ikke noget, Europa forholdt sig til. Den eksisterede kun i den forstand, at USA ikke blandede sig i europæiske konflikter.
Det ændrede sig dog i takt med, at USA’s økonomi buldrede derudad.
1904: USA omfortolker doktrinen
Meningen med Monroe-doktrinen tog en drejning i slutningen af 1800-tallet, særligt fordi USA blev mere magtfuldt og havde en del flere penge.
»USA’s økonomi voksede meget hurtigt, og det betød, at de kunne begynde at blande sig militært i andre lande,« siger historikeren Anne Mørk.
Under den spansk-amerikanske krig i 1898 støttede USA kolonioprør i blandt andet Puerto Rico og Cuba og gik i krig med den spanske kolonimagt.
»Argumentet var, at hvis USA ikke blandede sig i andre lande på den vestlige halvkugle, ville Europa komme i stedet.«
Udviklingen førte til, at præsident Theodore Roosevelt i 1904 officielt satte en såkaldt ‘corollary’ (oversat til en tilføjelse) på Monroe-doktrinen, der betød, at USA nu havde ret til at blande sig militært i lande på den vestlige halvkugle for at beskytte sig mod Europa.
Der gik dog ikke længe, før Monroe-doktrinen igen blev glemt i amerikansk udenrigspolitik.
I 1917 deltog USA i Første Verdenskrig, en overvejende europæisk krig, som ikke truede den vestlige halvkugle. Efterfølgende skiftede USA gradvist deres strategi til globalt oversøisk samarbejde med Europa.
Under Den Kolde Krig: USA beskytter sig mod kommunismen
I anden halvdel af det 20. århundrede dukker Monroe-doktrinen op igen. Men nu er det ikke længere Europa, den vestlige halvkugle skal beskyttes imod.
Det er kommunisme.
»Monroe-doktrinen bliver brugt i høj grad af USA mellem 1960’erne og 1980’erne for at retfærdiggøre indblanding i sydamerikanske lande,« forklarer Anne Mørk.
»I meget af Den Kolde Krig påvirkede USA valg, styrede statsledere og blandede sig militært i Latinamerika med argumentet, at de skulle beskytte den vestlige halvkugle mod kommunisme.«
USA støttede blandt andet et militært kup i Chile i 1973, der væltede den marxistiske præsident Salvador Allende.
Men efter Den Kolde Krig sluttede, forsvandt Monroe-doktrinen igen fra amerikansk politik.
Dominansen på den vestlige halvkugle blev erstattet af globalt samarbejde.
»Efter USA besejrede Sovjetunionen, blev de den globale supermagt, og idéen om at skulle holde den vestlige halvkugle adskilt fra resten af verden var ikke længere en almen tankegang i USA,« siger Anne Mørk.
Udenrigsminister John Kerry udtalte i 2013, at Monroe-doktrinen var død og borte.
I Trumps æra: Donroe-doktrinen
»Monroe-doktrinen er en stor ting, en rigtig stor ting, og vi har glemt den for længe. Nu kalder de den for Donroe-doktrinen.«
Sådan sagde Donald Trump på en pressekonference, efter at USA havde tvangsfjernet Venezuelas præsident Nicolás Maduro, fordi han var en trussel mod USA’s sikkerhed, blandt andet gennem hans ‘narkoterrorisme’, ifølge Trump.
Efterfølgende gjorde Trump det klart, at Monroe-doktrinen er altafgørende for USA’s nationale sikkerhedsstrategi.
»Efter år med forsømmelse vil USA håndhæve Monroe-doktrinen for at genoprette amerikansk dominans på den vestlige halvkugle og for at beskytte vores hjemland.«
Men hvordan kan en 200 år gammel doktrin blive ved med at dukke op i amerikansk historie, når den gang på gang ser ud til at være død?
»Det handler om en helt fundamental uenighed om, hvad USA skal være,« siger Anne Mørk.
»Skal de samarbejde med resten af verden som helhed, eller skal de kun fokusere på deres egen sikkerhed og landsdel og være ligeglade med, hvad vi synes på den anden side af Atlanten? Det er der, uenigheden ligger.«
Monroe-doktrinen repræsenterer den del af USA, der siger: ‘Vi skal passe på os selv og vores verdensdel først og fremmest, og være ligeglade med resten af verden’, afslutter Anne Mørk.
Doktrinen kan også være årsagen bag Trumps ønske om at købe Grønland uden omtanke for internationale aftaler med Danmark, Europa eller NATO.
Størstedelen af Grønland ligger på den vestlige halvkugle på det nordamerikanske kontinent, og det er ikke gået næsen forbi på konservative Trump-tilhængere, der mener, at det – per Monroe-doktrinen – som udgangspunkt er deres, hvis de har brug for det.
Se blandt andet Fox News kommentator Jesse Watters udtalelse om Grønland:
