Banebrydende fund kan afgøre debat om menneskets oprindelse

Ikke alle palæontologer er enige om, hvor vores art stammer fra, men nu mener en gruppe forskere, at de kan kaste et trumfkort ind i diskussionen.

773.000 år gamle fossiler fra en hule i Casablanca tyder på, at en af de tidligste forgreninger af menneskearterne, som førte til Homo sapiens, fandt sted i Afrika – og ikke i hverken Europa eller Asien. Det viser et studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

»Vores studie bekræfter fuldt ud, at Homo sapiens har sin oprindelse i Afrika,« siger palæoantropolog Jean-Jacques Hublin til Videnskab.dk.

Han er professor på Max Planck-instituttet i Leipzig og forfatter bag det opsigtsvækkende studie.

Ved hjælp af DNA-analyser har forskere i forvejen vidst, at den sidste fælles forfader til vores art Homo sapiens og til vores søsterarter neandertalere og denisovaer levede for omkring 765.000-550.000 år siden, inden arterne begyndte at forgrene sig.

Men det har hidtil været til diskussion, hvor i verden vores art Homo sapiens opstod.

Den traditionelle teori er, at vi stammer fra Afrika og senere har bredt os ud til resten af kloden.

Men den har i de seneste årtier været udfordret af en anden teori om, at vi i stedet oprindeligt stammer fra Eurasien - altså Europa og Asian - og efterfølgende er vandret tilbage til Afrika.

Så hvad passer?

Ifølge forskerne bag den nye opdagelse er der et klart svar: Afrika.

Frem til begyndelsen af dette århundrede diskuterede palæoantropologerne, om centrale træk hos Homo sapiens kunne være opstået i Eurasien frem for udelukkende i Afrika.

Hypotesen byggede på fossiler fra Europa og Østasien, der var omkring 800.000–400.000 år gamle.

De viste ansigtstræk, der mindede om moderne mennesker.

Billedet ændrede sig markant efter 2017, da fossiler fra Jebel Irhoud et andet sted i Marokko blev dateret til omkring 300.000 år. De viste et klart moderne Homo sapiens-ansigt og var ældre end neandertalerne.

Sammen med genetiske og fossile studier fra Asien, der viser, at neandertalere og denisovaer udviklede sig udenfor Afrika, peger det nye resultat altså på, at Homo sapiens opstod i Afrika, mens Europa og Asien var hjemsted for vores uddøde søsterarter.

Unikt fund fra en grotte i Casablanca

Fossilerne blev fundet i grotten Thomas Quarry 1 i Casablanca, Marokko.

Det første fossil af en tidlig menneskeart, også kaldet en hominin, i området blev opdaget af en teenager, der var ude at lede efter fossiler i sin fritid.

Efterfølgende har området fået massiv opmærksomhed fra palæontologer verden over, da det er fyldt med fossiler.

Palæontologer udgravede grotten mellem 1994 og 2015 og har siden været i færd med at datere og analysere fossiler fra området.

Videreudvikling af Homo erectus

Palæontologerne har analyseret blandt andet kæber, tænder og ryghvirvler.

Da fossilerne var dateret, scannede forskerne dem for at finde frem til, hvilke træk de havde, og hvilken art de hørte til.

Palæontologerne fandt frem til, at fossilerne er 773.000 år gamle.

Fossilerne har både primitive træk fra menneskearten Homo erectus med en lang, smal underkæbe, men også moderne træk, der minder om nutidige mennesker: Spinkle hjørnetænder og små visdomstænder.

Studiet konkluderer, at fossilerne er fra homininer, som er en videreudvikling af Homo erectus på vej til at udvikle sig til den nutidige menneskeart Homo sapiens.

Frido Welker, lektor på Globe Institute ved Københavns Universitet, siger, at studier af netop disse fossiler er positive for den palæontologiske verden.

»Det er virkelig spændende med et nyt studie af de her fossiler, fordi de stammer fra en tidsperiode, hvor vi generelt ikke har ret mange fossiler.«

Jean-Jacques Hublin, som er medforfatter på studiet, siger, at netop tidsperioden, fossilerne er blevet dateret til, er noget af det vigtigste ved deres studie.

»I Afrika har man fundet mange hominin-fossiler, som har levet for mere end en million år siden, og mange, der levede for mindre end 600-500.000 år siden. Men i perioden fra én million år siden til 600.000 år siden har vi nærmest ingenting.«

Og det er ikke en ligegyldig periode, da det er præcis her, man regner med, at menneskelige slægtslinjer begynder at gå hver sin vej, siger palæoantropologen.

Fossiler kan afgøre debatter

Det, som har udfordret teorien, at det moderne menneske stammer fra Afrika, er baseret på fund som arten Homo antecessor, der blev opdaget i Gran Dolina, Spanien i 1994.

Homo antecessor har træk, der minder om Homo sapiens, men vigtigst af alt kunne den dateres til perioden, hvor arterne begyndte at splitte sig.

Det fik nogle palæontologer til at overveje, om vores art i virkeligheden stammer derfra og efterfølgende er kommet tilbage til Afrika.

Men ifølge Jean-Jacques Hublin er idéen om, at vi ikke stammer fra Afrika, baseret på manglende fossiler derfra, hvilket er et dårligt udgangspunkt.

»Bare fordi vi ikke har fossiler fra lige netop en bestemt periode eller et område, betyder det ikke, at der ikke var noget. Fossiler repræsenterer en meget lille del af eksisterende liv fra fortiden.«

Det nye studie fra Afrika er dateret til samme periode som Homo antecessor, fundet i Spanien. Hovedforskellen er, at de afrikanske fossiler har træk, der er særlige for vores art Homo sapiens, og Homo antecessor har træk, der peger mod neandertalere.

Det viser, at den gren af menneskearten, der udviklede sig til os nutidige mennesker, allerede fandtes i Afrika for 700-800.000 år siden, siger Jean-Jacques Hublin.

Felix Riede, professor på Aarhus Universitet ved afdelingen for Arkæologi og Kulturarvstudier, har læst studiet for Videnskab.dk og er overvejende enig i Jean-Jacques Hublins vurdering.

»Fossilerne styrker i den grad forståelsen af, at Homo sapiens er en art, der stammer fra Afrika. De Homo sapiens, der findes uden for Afrika, er kommet fra Afrika på en eller anden måde.«

Nogle forskere er mere tilbageholdende med at konkludere endegyldigt på baggrund af det nye fund.

I en kommentarartikel offentliggjort i Nature samtidig med det nye fund skriver den spanske palæontolog Antonio Rosas, at »fossilerne muligvis repræsenterer et tidligt stadie af den forgrening, der til sidst førte til Homo sapiens.«

Hvis fremtidig forskning bakker op om de nye fund, vil det »styrke idéen om, at vores slægslinjes rødder havde et afrikansk udgangspunkt,« skriver palæontologen, der er professor ved National Museum of Natural Sciences i Madrid.