Mød Tora – den 800 år gamle kvinde fra Trondheim

Hvis du hoppede ind i en tidsmaskine og tog 800 år tilbage til Trondheim i Norge, ville du finde en international middelalderby i fuld flor.

Havnen ville være sprudlende af liv, mens gejstlige, adelige såvel som købmænd ankom fra Paris og Vinland, og i byens centrum ville håndværkere arbejde og sælge deres kram.

Og gående ned ad hovedgaden ville du kunne møde Tora - kvinden afbilledet her med sit varme smil, sin tykke vandrestav og lange, røde kjole.

Hun blev begravet på en kirkegård tæt ved Trondheims centrum tilbage i det 13. århundrede, og ud fra hendes skelet har arkæologer fra Norges Teknisk-naturvidenskabelige Universitet (NTNU) givet et bud på, hvem hun var, og hvordan hun kan have set ud.

»Hun har været ældre end 65 år, da hun døde. Det er ganske gammelt på denne tid,« fortæller en af arkæologerne fra NTNU, Ellen Grav, i en video på Facebook.

»Hendes skelet bærer også præg af hårdt arbejde og sygdom. Vi ser, at hun havde gigt i hænderne, skulderen og hofterne. Dertil var hendes ryg udslidt, så hun har bøjet sig fremover, når hun gik. Og så havde hun mistet tænderne i undermunden.«

Fordi Tora var begravet tæt på byens hovedgade, hvor købmændene holdt til, tror arkæologerne, at hun kom fra en købmandsfamilie.

»Vi ved selvfølgelig ikke, hvilket noget tøj, hun gik i,« fortsætter Ellen Grav i videoen. »Men kjolen, hun har på, er baseret på en kjole, man har fundet fra samme tid. Den er farvet med en plante, der hedder krap, som giver den fine, røde farve, og som var meget moderne dengang.«

Har muligvis mødt kongen

»Hun har formentlig levet et spændende liv for sin tid,« fortæller Carsten Jahnke, lektor og historiker på Saxo-Instituttet, som Videnskab.dk har ringet til for at blive lidt klogere på Tora.

Købmænd på denne tid rejste med deres varer, fortæller historikeren, og fordi Trondheim havde monopol på handel med Island og Grønland, var de væk i lang tid ad gangen.

Og når det skete, blev hustruen ansvarlig for familiens butik.

»Derfor kan det sagtens være, at Tora i lange perioder har været familiens overhoved med ansvar for familieforretningen, såvel som hendes normale huslige pligter,« fortæller Carsten Jahnke.

»Og fordi Trondheim var så vigtig en handelsby, havde byens købmænd også en kontakt til landets Konge. Så det er faktisk ikke utænkeligt, at Tora på et tidspunkt har truffet kongen.«

Men der er selvfølgelig også den mulighed, at Tora ikke var familieoverhovedets hustru - men måske tilhørte en lavere rangerende del af familien, fortæller Carsten Jahnke:

»Hun kunne også have været del af husholdningen eller en amme. Hvis hun har siddet og spundet hele dagen, kunne det måske forklare den dårlige ryg,« siger han og tilføjer, at hun dog stadig ville have været en del af familien og have spist og sovet i samme rum med den øvrige familie.

Tora skulle se rar ud

»Det var vigtigt, at hun skulle se ‘likeable’ ud,« fortæller Thomas Foldberg, der har skabt Tora.

Han er dansk make up-artist, der tidligere har arbejdet på en lang række danske og udenlandske film og serier, blandt andet Kastanjemanden og Vildmænd.

»Hun er en central del af NTNU-museets udstilling, så det var vigtigt, at hun skulle invitere folk indenfor på en interessant måde. Det er også derfor, vi har fået hende til at se rar og sund ud,« siger han til Videnskab.dk.

Thomas Foldberg fortæller, at udover de få ting, Toras skelet fortalte om hende højde, alder og helbred, vidste de ikke mere om hende. Derfor var alt - fra hendes ansigtstræk til hårfarve - op til dem at fortolke.

Er det ikke at narre folk at sige, at hun så sådan ud, hvis man faktisk ikke ved det?

»Det synes jeg ikke. Hvis man skal gå ned ad den vej, skulle man jo næsten skille alle udstillinger fra hinanden,« svarer Thomas Foldberg.

»For hvis museerne skulle være helt sikre på alt, hvad de udstillede, ville man kun kunne vise gamle skeletter. Det ville hurtigt blive kedeligt.«

Han fortæller, at Tora skulle give en ‘wow-effekt’, men også få folk til at tænke:

»Jeg synes, det er vigtigt, at folk får noget, de kan relatere til, og noget, som sætter tankerne i gang. Tora holder ligesom et spejl frem og får folk til at reflektere over tiden og giver forhåbentlig gæsterne en oplevelse.«

Problematisk hårfarve

Carsten Jahnke tilføjer, at han vil stille sig kritisk over valget af hårfarve.

»Det er et rygte, at alle skandinaver havde lyst hår. Langt de fleste havde mørkt hår, og det er en meget stereotyp afbildning af, hvordan en person fra dengang ville have set ud,« siger historikeren og fortæller, at det ligefrem kan give anledning til bekymring:

»Historisk set er fortællingen om det blonde, skandinaviske folk blevet båret frem af højreorienterede bevægelser, som har brugt det som en del af en nationalistisk fortælling. Men det er ikke den historiske virkelighed.«

»Der var blonde og blåøjede mennesker, men man kan sætte et spørgsmålstegn på, hvor stor et antal, der har været. I virkeligheden havde de fleste skandinaver sort- eller mørkebrunt hår med brune øjne,« siger Carsten Jahnke.

Et dansk studie fra 2020 viste, at de skandinaviske vikingerne oftere var genetisk disponeret for mørkt hår end nutidens skandinaver. Det kan læse mere om i den her artikel: 'Rekordstor kortlægning af vikinge-DNA: »Overalt, hvor de kom frem, havde de sex«'

Thomas Foldberg fortæller, at de var klar over, at hvis det skulle have været et mere kvalificeret gæt på, hvordan hun i virkeligheden har set ud, så skulle hun have haft brunt hår.

»Det er supervigtigt at forstå, at der er tale om en fortolkning og ikke en rekonstruktion i traditionel forstand,« siger han.

»Figuren befinder sig altså mellem skulptur og model - og skal ses med hjertet, mens museumsudstillingen skal ses med hjernen - lidt populært sagt.«

Ellen Grav tilføjer for Videnskab.dk, at de ikke har taget DNA fra Tora, men at hun også delvist er baseret er på DNA-analyser fra mennesker i hendes samtid:

»Statistisk set havde en stor del af befolkningen i Trondheim engelske og irske gener, som sandsynligvis stammer fra vikingetidens rejser til Storbritannien. Det er det, Toras hår er baseret på,« siger hun til Videnskab.dk og tilføjer, at de ved fra DNA-analyser, at 10-12 procent af befolkningen i 1200-tallets Trondheim havde aner uden for Norden.

»Tora er i høj grad baseret på et skelet,« fortsætter Ellen Greve, »men der er også en del, vi ikke ved med sikkerhed. Så vi skal træffe valg, vi mener kan være sandsynlige. Hun har måske haft mørkt hår og brune øjne, men sådan en skildring handler om at træffe en række valg, hvor vi skal.«

Carsten Jahnke er dog generelt glad for rekonstruktioner, fortæller han.

»Det er en moderne og anskuelig måde at formidle historien på. Problemet med gamle tider er jo, at vi glemmer, de har været ligesom os og lignede os. På den måde er det jo en fin ting,« siger han.