Mød landets sejeste unge forskere
Hvert år dyster skoleelever i naturvidenskab, teknologi og sundhed, når landets store talentkonkurrence 'Unge Forskere' løber af stablen. Her kan du møde nogle af de sejeste projekter - og se, hvem der løb med sejren.

Kan slim-ålen anvendes i fremtidens bæredygtige plastik? Kan man kurere spedalskhed med lægemidlet thalomid, som i 1950’erne var skyld i mere end 10.000 misdannede børn over hele verden? Og hvilken effekt har det egentlig på håret, når det bliver permanentet?

Unge Forskere-konkurrencen

Unge Forskere er en talentkonkurrence, som dækker naturvidenskab, teknologi og sundhed. Hele landets skoleklasser kan indstille projekter inden for henholdsvis en junior- og en seniorkategori, og til sidst bliver finalisternes projekter præsenteret på udstillingen 'Science i Forum', som er arrangeret af Astra. Astra er det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed i Danmark.

Spørgsmålene er mange, og svarene falder beredvilligt, når man går rundt fra stand til stand i Forum i København og møder finalisterne til dette års talentkonkurrence ’Unge Forskere’.

100 projekter er blevet udvalgt blandt mere end 1.700 indstillinger. Herunder kan du møde nogle af finalisterne, som Videnskab.dk mødte på dagen, inden vinderne inden for henholdsvis naturvidenskab, teknologi og sundhed – samt to samlede vindere inden for junior- og seniorkategorien – blev kåret.

Klik i galleriet øverst for at se konkurrencens overordnede vindere samt stemningsbilleder fra arrangementet.

Ørepropper, der passer til dit øre

Når man går på efterskole, kan det nogle gange være svært at få helt nok søvn. Kammeraterne larmer måske lidt for meget på de andre værelser om aftenen, eller lyde fra toilettet vækker dig i løbet af natten.

Unge Forskere Astra Danish Science Factory

'Earbuzzer' er blandt andet udviklet i samarbejde høreapparatfirmaet Oticon. (Foto: Charlotte Price Persson)

Derfor besluttede vennerne Jonatan, Mikkel og Anders fra 10. klasse på Nordborg Slots Efterskole sig for at lave en øreprop, der kan løse problemet. Almindelige ørepropper er ikke særlig rare at have i, forklarer de tre venner og viser stolt deres løsning frem: En silikoneøreprop, som er formet specifikt til dit øre, og som udsender beroligende lyde i løbet af natten og hjælper dig med at falde helt ned i den dybe søvn.

Faktisk er de så overbeviste om, at deres ide vil virke, at de også har tænkt på at installere en alarm i øreproppen, så det også kan lade sig gøre at vågne igen om morgenen.

Find dit høreapparat med sporingsenhed

Hvis du er en af de 500.000 danskere, som går med høreapparat, kender du problemet: Det lille apparat forsvinder og bliver væk for et godt ord. Den problemstilling har Thora Mathilde Kjærsgaard fra 5. klasse på Roskilde Ungdomsskole forsøgt at løse ved at sætte en lille sporingsenhed ind i høreapparatet.

Hun bruger selv høreapparat og kender derfor alt til problemet.

Unge Forskere Astra Danish Science Factory

»Tal højt, jeg har høreapparat« står der på bordet hos Thora Kjærsgaard, som har opfundet en sporingsenhed til at finde høreapparater, der bliver væk. (Foto: Charlotte Price Persson)

Thoras storebror Marius Kjærsgaard vandt konkurrencen sidste år og inspirerede sin lillesøster til at deltage i år, hvor de begge er blandt finalisterne. Hans projekt går ud på at spare brændstof ved at vælge den hurtigste rute til fragtskibe. Ved at se på havstrømmene i havet som et vektorfelt, har Marius brugt et matematisk princip, som han kalder funktionsmængder, til at finde den mest brændstofbesparende rute.

Han mangler dog stadig at udvikle den del af ligningen, som skal få beregningerne til at fungere på en rund overflade, som Jorden, og ikke blot i en swimmingpool, forklarer han.

Unge Forskere Astra Danish Science Factory

I år vandt Thoras storebror Marius Kjærsgaard en flot andenplads i kategorien 'Physical Science' for sit projekt, som går ud på at spare brændstof. (Foto: Charlotte Price Persson)

Dyr behøver ikke længere at lide

Det er ikke altid, at jægere er lige gode til at ramme plet, når de forsøger at nedlægge et byttedyr. Sommetider bliver dyrene skudt, men dør ikke af det, og hvis så ikke jægeren kan finde frem til dyret, risikerer det at lide i meget lang tid, forklarer Oliver Clemensen Andersen fra 9. klasse på Antvorskov Skole.

»Nogle gange kan et dyr måske ligge i 6 timer og lide. Tænk lige, hvis det var dig, der var blevet skudt i armen. Så ville du nok gerne på skadestuen lidt hurtigere end det,« siger han til Videnskab.dks udsendte, som må give ham ret.

Olivers løsning er at udstyre projektilerne med en GPS-chip, som er koblet op på en app i telefonen, der kan modtage GPS-signalet. En drone med infrarødt kamera skal også hjælpe med at lokalisere dyret og sætte en stoppe for dets lidelser.

Unge Forskere Astra Danish Science Factory

Jægerne har meget ofte dårlig samvittighed over de lidende dyr, de ikke kan finde, fortæller Oliver. Man kan godt få dem til at betale lidt mere for en GPS i patronerne, mener han. (Foto: Charlotte Price Persson)

Kan spedalskhed behandles med thalomid?

Hvis du aldrig tidligere har hørt om thalomid, skal du gå hjem og spørge dine bedsteforældre, om de vil fortælle dig om det, for de ved stensikkert, hvad det er.

I 1950’erne var der en stor skandale verden over, hvor lægemidlet thalomid blev tilbudt til gravide mod kvalme – men viste sig meget ofte at føre til, at de gravides børn blev født med frygtelige misdannelser.

Unge Forskere Astra Danish Science Factory

Thalomid findes i en god og i en dårlig form - hvis man kan lære at kontrollere, hvornår det udtrykkes hvordan, har det stort potentiale som lægemiddel, mener Christian Mølby. (Foto: Charlotte Price Persson)

Men i virkeligheden er thalomid faktisk lidt af et vidunderstof, som blandt andet kan kurere sygdomme som spedalskhed og kræft, lyder det fra Christian Andersen Mølby, som går på Rosborg Gymnasium & HF. Han har undersøgt, hvordan man kan sikre, at kemien i stoffet ikke pludselig laver narrestreger inde i kroppen, som det var tilfældet med de misdannede børn.

Egentlig er det ret let, men der er stadig en masse lovgivning, som gør det umuligt at forske videre i thalomids potentiale, forklarer han.

Hvorfor knækker håret, når det bliver permanentet?

Da Cecilie Busch fra Kolding Gymnasium gik til frisøren for at få permanentet sit hår, havde hun ikke lige regnet med, at hun allerede efter to måneder måtte sige farvel til krøllerne igen.

Da hun spurgte sin frisør, hvor de var blevet af, lød svaret, at det var svært at vide, hvor længe man måtte permanente hår, før det knækker – derfor vil man hellere være på den sikre side og permanente i lidt for kort tid og risikere for lidt krøl, frem for at permanente i for lang tid og risikere knækket hår.

Unge Forskere Astra Danish Science Factory

Ved hjælp af spektroskopi har Cecilie Busch undersøgt, hvilken effekt kemikaliet i permanent har på håret. Hendes projekt bygger på hypotesen om, at den kemiske påvirkning er mindre, hvis det tager kortere tid at udføre permanenten. (Foto: Charlotte Price Persson)

I sit projekt har Cecilie undersøgt, hvad det er, der får håret til at knække, og hvorfor der er forskel på, hvor lang tid lyst og kort hår kan tåle at blive udsat for det stærke kemikalie thioglycolsyre, som bruges i en permanent. Hun er ikke kommet helt frem til en formel, men hun arbejder videre på projektet.

Slim-ålen skal lave bæredygtigt plastik

Slim-ålen har overlevet i mere end 400 millioner år - måske på grund af dens unikke måde at beskytte sig på: Den kan producere overvældende stærkt slim - faktisk er det ti gange stærkere end nylon.

Sådan fortæller Sebastian Larvad, der i sit projekt blandt andet har undersøgt, om slim-ålens slim kan anvendes i fremtidens bæredygtige plastik. Hør ham fortælle mere om projektet i videoen nedenfor.

(Video: Sebastian Larvad on Vimeo)

Vinderne: Kortlægning af sprog og støj i havet

Ovenstående er blot et lillebitte udsnit af alle de imponerende projekter, som blev fremlagt af elever fra grundskoler og gymnasier eller tekniske gymnasier fra hele landet. Du kan læse om mange flere projekter inde på Unge Forskeres hjemmeside.

De to samlede vindere af henholdsvis junior- og seniorkategorien blev Olivia Rygaard-Hjalsted & Ayumi Mayer fra Sciencehold 8.y på Bistrupskolen (junior) og Gustav Møller Grimberg fra Vibenshus Gymnasium (senior).

Pigerne fra Bistrupskolen har opfundet et interaktivt målesystem, som kan monitorere den støj, hvaler bliver udsat for i havet, og sikre, at den aldrig overskrider maksimumgrænsen. Gustav Møller Grimberg havde til gengæld kastet sig over at analysere forskelle på det danske og det svenske sprog ved at dykke ned i bibler.

Du kan læse juryens begrundelser for de to vindere i boksene under artiklen.

Lærerne også fejret

Det var ikke kun fremtidens forskere, der blev fejret på scenen i Forum. Der blev også uddelt priser til undervisere og skoler, som i særlig grad har formået at mobilisere eleverne i en innovativ og naturvidenskabelig retning.

Enkelte sponsorpræmier sneg sig helt op over 250.000 kroner og gik blandt andet til lærere, som i særlig grad havde formået at øge interessen for og muligheden for at bedrive naturvidenskab blandt de unge.

Det var 29. gang, konkurrencen Unge Forskere blev afholdt.

Samlet vinder i seniorkategorien: Gustav Møller Grimberg

Den overordnede vinder i seniorkategorien blev Gustav Møller Grimberg fra Vibenshus Gymnasium. Han har undersøgt forskelligheder mellem dansk og svensk ved at sammenligne frekvensforskelligheder af bogstaver i den danske og den svenske bibel.

Juryens begrundelse lød sådan her:

»Metoden tillader en kortlægning af sprog på en helt ny, meget kvantitativ og skalerbar måde, hvilket giver mulighed for at datere sproglige udviklinger både i enkeltsprog og mellem forskellige sprog. Opgaven er løst utroligt selvstændigt, og Gustavs overvejelser omkring muligheder og usikkerheder er meget moden. Det er en sand fornøjelse at opleve Gustav fortælle om sit projekt. Ideen er simpelthen så fantastisk, at den har potentiale for at afføde en egentlig videnskabelig publikation.«

»Den samlede jury er enige om, at den overraskende kombination af sprogteori og informationsteori er særligt innovativ, og at projektet var formidlet overbevisende både i rapporten og præsentationen.«

Samlet vinder i juniorkategorien: Olivia Rygaard-Hjalsted og Ayumi Mayer

Den overordnede vinder i juniorkategorien blev de to piger Olivia Rygaard-Hjalsted og Ayumi Mayer fra 8. klasse på Bistrupskolen. De to piger arbejder med at bekæmpe den menneskeskabte støjforurening i havene, som går hårdt ud over hvaler. De to piger vil lave et interaktivt målesystem, som vil kunne monitorere støjen og sikre, at niveauet aldrig overskrider en vis maksimumgrænse.

Juryens begrundelse lød sådan her:

»Vinderne blev valgt på baggrund af uovertruffent initiativ og selvstændighed med højt fagligt niveau. Projektet overstiger langt de faglige forventninger taget klassetrin og ressourcer i betragtning. Projektet har favnet vidt omkring og gennem en systematisk tilgang overbevist juryen om, at de fortjener førstepladsen.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.