Det er ikke mange år siden, at der blev skrevet gravskrift over grønlandshvalen i grønlandske farvande og specielt i Diskobugten i Nordvestgrønland, hvor Københavns Universitet har sin arktiske videnskabelige feltstation.
Men nu er situationen vendt, og de voksne grønlandshvaler, som kan blive op til 18 meter lange og 100 tons tunge, er for alvor vendt tilbage til Diskobugten. Sandsynligvis fordi klimaforandringerne har åbnet op for Nordvestpassagen, som for første gang i 125.000 år nu er isfri i visse perioder på året, og dermed får grønlandshvalens artsfæller fra det nordlige Stillehav til at søge mod Diskobugten og parre sig med den beskedne lokale bestand.
I den forbindelse har hydrofoner afsløret, at hvalerne har udviklet meget raffinerede sange, som skal tiltrække en artsfælle og på den måde sikre artens overlevelse.
»Hvalsang er ikke noget nyt fænomen. Men det specielle ved grønlandshvalen og dens sang er, at den ind imellem synger med ‘flere stemmer’. To forskellige sange eller lyde, som så bliver blandet med hinanden. Det er ikke observeret hos andre bardehvaler. Det viser sig også, at grønlandshvalerne ændrer sangen fra år til år, og aldrig repeterer tidligere års sange. Det vil sige, at hvalerne har et nyt repertoire hvert år – formodentlig som led i den evige kamp for at få lov til at parre sig,« siger Outi Maria Tervo, som er ph.d-studerende på Københavns Universitet og pt. videnskabelige leder af universitetets Arktisk Station i byen Qeqertarsuaq (Godhavn) på Disko-øen.
Sangerens køn skal findes
\ Fakta
VIDSTE DU
Grønlandshvalen er det pattedyr på Jorden, som kan opnå den længste levealder – over 200 år.
Hendes foreløbige studier af grønlandshvalens kærlighedssange er netop blevet udvalgt til præsentation på en stor international konference senere i år i Canada om havpattedyr og deres levevis.
»Grønlandshvalen er i samme tunge vægtklasse som finhvaler og blåhvaler, men de producerer meget mere komplekse sange i højere tonelejer, der ligger på mellem 100 og 2.000 hertz – altså lyd-svingninger per. sekund,« fortæller Outi Maria Tervo, der forsker videre i de store hvaler sang:
»Man kan stille spørgsmålet, hvad angår ændring af deres sangrepertoire, om det hænger sammen med, at grønlandshvalerne er så sofistikerede, at de ændrer sange fra år til år for hele tiden at tiltrække og parre sig med nye partnere og på den måde få spredt generne. Grønlandshvalen er den eneste syngende hvalart, hvor man ikke endnu har fastslået kønnet af sangeren. Det håber jeg at få klarhed over gennem mine observationer,« siger hvalforskeren.
Outi Maria Tervo får nu for alvor mulighed for at studere grønlandshvalerne gennem forskellige typer hydrofoner takket være bl.a. en donation fra A.P. Møller-fonden på 1,8 millioner kr.
\ Fakta
HØR SELV
Eksempler på grønlandshvalens sang:
Lavet i samarbejde med det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
\ Klimaændringer hjælper grønlandshvaler
Reinhardt Møbjerg Kristensen, professor ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet og leder af universitets Arktiske Station i Grønland peger på, at Godhavn med sin naturhavn er ubrydeligt forbundet med den kæmpestore grønlandshval, som også indgår i byens byvåben.
Godhavn blev anlagt i 1773 og blev base for hvalfangere fra store dele af Europa. Ud af hvalernes spæk udvandt man tran, som bl.a. blev brugt til gadebelysning i næsten alle europæiske byer.
I 1890erne var hval-eventyret ved at være slut. Bestanden var helt i bund. I løbet af 200 år blev der nedlagt over 30.000 grønlandshvaler. Først i 1938 blev grønlandshvalen fredet. Men i 70erne, hvor Reinhardt Møbjerg Kristensen var udstationeret som videnskabelig leder på Arktisk Station, meddelte han Grønlands Fiskeri Undersøgelser, som holdt til i København, at bestanden var nede på et minimum.
Først i det nye årtusind er bestanden kommet tilbage, og der menes nu at være omkring 1200 i farvandet ud for Disko-øen. En sandsynlig årsag er, at Nordvestpassagen som følge af klimaforandringerne er isfri i visse perioder om året. Det betyder, at grønlandshvalen – hvor den lokal bestand var nede på et minimum – er blevet suppleret med artsfæller fra det nordlige Stillehav, som har taget turen nordfra og sydpå gennem de isfri passager i det snævre stræde mellem Grønland og Canada.
\ Verdens ældste pattedyr
Det var i mange år svært at fastslå grønlandshvalens status som ‘verdens ældste pattedyr’, da den har barder i stedet for tænder, som normalt bruges til aldersbestemmelse.
I forbindelse med Godhavns 200s jubilæum som by i 1973 blev der nedlagt en hval, som var ældre end byen selv. Men det vidste grønlænderne dog ikke, selv om der gik mange skipperskrøner om gamle norske harpuner i nogle af de nedlagte hvaler. Mystikken bredte sig, fordi man næsten samtidigt i grønlandshvaler ved Alaska fandt ældgamle harpunspidser, som tilhørte en inuit-kultur, som for længst var ophørt med at eksistere. En anden undersøgelse af en grønlandshval nedlagt ved Alaskas kyst viste, at den var 213 år gammel. En sikker metode i dag til at aldersbestemme hvaler er ved at måle aminosyrernes halveringstid i deres øjne (den såkaldte ‘aspartat racemisering’-metode).
