Når modellerne skrider over de mange catwalks under Copenhagen Fashion Week, vil hardcore-forskning næppe være det første, de mange tilskuere tænker på.
Men det kan meget vel være, at den er til stede alligevel. For modeforskning er et vigtigt forskningsområde på Danmarks Designskole, og forskerne vil med garanti holde et vågent øje, når forårets retningslinjer for god stil bliver præsenteret.
Mode udenfor damebladene
»Mode er et felt, der er tilgængeligt og godt at tale om. Det er noget, alle kan forholde sig til. Derfor er det også nemt at formidle, hvad det handler om,« fortæller Julie Sommerlund, der er centerleder og lektor på Danmarks Designskole.
Og hun mener, der er behov for viden om mode, der går under overfladen.
»Der er sult efter viden om mode, som er på et højere niveau end dameblade,« siger hun. Det kan ses, når skolen holder seminarer om mode. Deltagerantallet er langt større, end når der er andre emner i spil.
Men hvad er det egentlig for viden, de modesultne efterlyser?
»Jeg tror, der er interesse for at se tøj som andet end materiale og at få det sat ind i en kulturel kontekst ligesom med film eller bøger. Men der er også en business-interesse for, hvordan branchen fungerer. Det er jo et felt, hvor kommercielle og kulturelle interesser møder hinanden meget frontalt,« forklarer Julie Sommerlund.
Unikt forskningsfelt
\ Fakta
VIDSTE DU
Danmarks Designskole har fire mål for deres forskning.
- Den skal bidrage til grundforskningen
- Den skal udvikle undervisningen
- Den skal være erhvervsrettet
- Den skal besidde samfundsrelevans
Modeforskning fylder meget på Danmarks Designskole. Det skyldes blandt andet, at der er en hel industri, man kan gå ud og forske i. Desuden er måden, man forsker i mode, anderledes end i andre humanistiske fag, fortæller Julie Sommerlund.
»Mode som forskningsfelt er karakteriseret ved at være meget empirisk orienteret. I mange humanistiske forskningsprojekter går man ind med en bestemt, teoretisk antagelse, mens man i modeforskning sjældent ved, hvor man skal hen,« siger hun.
»I stedet samler man folk med forskellige typer af teorier og viden, der kan diskutere med hinanden, fordi de er interesserede i det samme felt. Det tror jeg, er ret specielt for modeforskning, og det gør det interessant,« siger Julie Sommerlund.
Et mere seriøst image
Påklædning, trends og tendenser er blevet undersøgt i blandt andet kulturstudier og filosofi. Også et fag som kønsstudier har forsket i mode, ofte med en kritisk tilgang. Så modeforskning er ikke noget lille forskningsfelt.
‘Modekontrol-byer’ og ‘mennesker som brands’ er blot nogle af de forskningsprojekter, der er i gang på Danmarks Designskole i øjeblikket. Og modebranchen er meget åben og vil gerne lære af forskningen, siger Julie Sommerlund.
»Det interesserer branchen, at vi interesserer os for dem. De vil gerne undersøges og forskningsunderbygges. Det er nok fordi, forskning kan give mode et mere seriøst image, og gøre området mere prestigefyldt,« slutter Julie Sommerlund.