De seneste år har der tegnet sig en tendens til, at der i Danmark vedtages en ny lov eller indføres skærpede straffe, hver gang medierne sætter fokus på et nyt problem i samfundet og på borgernes vegne kræver samme problem løst her og nu.
Det er en kedelig og meget lidt konstruktiv tendens, mener professor i videnskommunikation Jan Engberg, Institut for Sprog og Erhvervskommunikation, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
»Vi kommer ingen vegne, hvis vi tror, at ændringer i lovteksterne i sig selv garanterer, at enhver samfundsmæssig udfordring bliver løst,« siger Jan Engberg. En egentlig løsning forudsætter, at borgerne bakker op om den pågældende lov og, groft sagt, ser det fornuftige i at efterleve den.
Danskerne taler stadig i mobiltelefon
Et eksempel herpå er, at det i Danmark er forbudt at tale i mobiltelefon, mens man kører bil. Loven blev vedtaget helt tilbage i 1998, og formuleringen i loven er klar og tydelig: Det er ulovligt at tale i håndholdt mobiltelefon, mens man kører bil.
\ Fakta
Ingen i det danske samfund kan altså være i tvivl. Men hvis man ser på praksis i dagligdagen, viser der sig desværre en helt anden situation.
»Det her er et tydeligt eksempel på, at loven ikke er slået igennem. Borgerne har, selvom lovgivningen er mere end ti år gammel, endnu ikke accepteret signalet fra lovteksten om, at det er farligt for trafiksikkerheden at tale i håndholdt telefon under kørslen. Og før borgerne når frem til en erkendelse og accept heraf, vil situationen ikke ændre sig,« forudser Jan Engberg.
Spirituskørsel er uacceptabelt
I samme åndedrag fortæller professoren dog, at der også findes eksempler i den danske lovgivning, hvor lovgivningen faktisk er lykkedes. Et eksempel herpå er spirituskørsel. Efter utallige oplysnings- og skræmmekampagner er der nu en udbredt holdning i det danske samfund om, at spirituskørsel er uacceptabelt.
»Den holdning, som lovgivningen afspejler i forhold til spirituskørsel, er nu blevet omsat i samfundet, og derfor er der tale om en succeshistorie. Det er selvfølgelig positivt. Men vi må ikke glemme, at det har været en omstændig proces, som har taget lang tid og kostet mange ressourcer,« understreger Jan Engberg.
Borgerne har, selvom lovgivningen er mere end ti år gammel, endnu ikke accepteret signalet fra lovteksten om, at det er farligt for trafiksikkerheden at tale i håndholdt telefon under kørslen
Professor Jan Engberg
Han forklarer videre, at hans forskning med al tydelighed viser, at lovændringer kun er et skridt på vejen i en lang og dynamisk proces, altså en slags milepæl, når det handler om at ændre samfundsadfærd. Man kan ikke blot ændre lovene en dag og så forvente, at retsopfattelsen hos borgerne har ændret sig dagen efter. Sådan fungerer det ikke i praksis. Virkeligheden afspejler ikke nødvendigvis det, juristerne og politikerne er blevet enige om i forbindelse med vedtagelsen af en given lov.
Løsningen er at være realistisk
Ifølge Jan Engberg er vi nødt til at erkende, hvad de forskellige instrumenter og værktøjer kan og i særdeleshed ikke kan. Og forskningen viser, at lovgivning altså ikke i sig selv er vejen frem i forhold til at løse samfundsmæssige problemer, med mindre borgerne i det pågældende samfund er indstillet på at bevæge sig i den retning, som loven tilsigter.
»Lovkommunikation er og bliver signalkommunikation, fordi det er kommunikation ved hjælp af tekster. Det bør vi holde os for øje. Og derfor er det vigtigt, at vi fremover i højere grad fokuserer på, hvordan denne signalkommunikation kan omsættes i samfundet, og at vi derefter følger op på de igangværende processer,« slutter professoren.
Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
