Elektroniske patientjournaler vender op og ned på sygehuse
Hierarkier og arbejdsgange ændres markant på hospitalerne med elektroniske patientjournaler, viser nyt forskningsprojekt.

Frugtbare samtaler mellem sygehusets forskellige faggrupper og bedre behandling til patienterne er nogle af de positive gevinster ved de elektroniske patientjournaler, viser ny forskning. (Foto: Colourbox)

Når læger, sygeplejersker og jordemødre går over til at skrive på computer i stedet for papir, er det ikke blot en teknologisk udvikling. Det er også en udvikling, der påvirker arbejdsfordelingen og forholdet mellem medarbejderne på en afdeling.

Det mener cand. mag. i kultur og formidling Anna-Britt Krog, som gennem flere år har forsket i konsekvenserne af de elektroniske patientjournaler (EPJ) på tre afdelinger på Odense Universitetshospital (OUH). I stedet for at se på rationaliseringsgevinster eller medicinske vinkler på EPJ har hun set på EPJ som et kommunikationsmedie.

Hvor læger og sygeplejersker tidligere havde hver deres journal, er alle notater nu tilgængelige for alle faggrupper, og det bliver tydeligt, at de har meget forskellige måder at kommunikere på: Hvor lægerne i deres journal er optaget af, om patienten er rask eller syg, har sygeplejerskerne fokus på, om patienten har brug for pleje eller ej.

»Flere af de læger, jeg har interviewet, siger, at det kan betyde meget for behandlingen af patienten, at de nu kan læse med i sygeplejerskernes notater, fordi det giver en bedre basis for at foretage en behandling. For sygeplejerskerne betyder adgangen til lægernes notater, at de ikke behøver bruge tid på at skrive af fra lægernes journal over i deres eget system. Den tid kan de i stedet bruge til at beskrive selve sygeplejen. Sygeplejerskerne får derfor bedre muligheder for at dokumentere de bløde værdier og for at anlægge et helhedssyn på patienten. Resultatet er ofte en frugtbar forhandlingsproces faggrupperne imellem,« fortæller Anna-Britt Krog, der netop har forsvaret sin ph.d. om emnet og nu er ansat som videnskabelig assistent på SDU's Knowledge Lab.

At lægerne nu har direkte adgang til sygeplejerskernes notater har gjort deres arbejde mere synligt og dermed givet dem en større gennemslagskraft, vurderer forskeren.

Opgaver bliver flyttet

Odense Universitetshospital har gradvist indført EPJ hen over de seneste fire år, og det har medført, at arbejdsopgaver er blevet flyttet mellem faggrupper, uden at nogen bevidst har besluttet det. For eksempel har social- og sundhedsassistenterne på nogle afdelinger måttet overtage noget af det arbejde med patienterne, som sygeplejerskerne tidligere udførte, fordi de nu har fået mere administrativt arbejde ved computeren.

»Teknologi og praksis former hinanden gensidigt, og derfor er der brug for, at der også bliver taget hånd om de organisatoriske forandringer på de enkelte afdelinger, når man indfører så afgørende en ny teknologi som EPJ. Men det har man tøvet med at tage fat på - formentlig fordi det i sig selv er et stort og vanskeligt skridt at indføre EPJ,« siger Anna-Britt Krog.

Det er netop et af hendes håb for forskningsprojektet, at det vil føre til, at man på OUH og andre hospitaler i højere grad reflekterer over, hvad det betyder for organisationen og ikke kun for effektiviteten, når man indfører EPJ.

Hierarkiet vendes rundt

Flere af de læger, jeg har interviewet, siger, at det kan betyde meget for behandlingen af patienten, at de nu kan læse med i sygeplejerskernes notater, fordi det giver en bedre basis for at foretage en behandling.

Anna-Britt Krog

Inden for de enkelte faggrupper har EPJ til tider vendt op og ned på relationerne mellem medarbejdere. Erfarne sygeplejersker, som normalt har rådgivet kollegerne, føler sig nu pludselig afmægtige, fordi de ingen it-forudsætninger har, mens afdelingens yngste i stedet bliver konsulteret.

Kommunikationen mellem patienter og ansatte er også blevet påvirket, fordi nogle læger nu tager deres bærbare computere med rundt på stuegang. Det betyder, at lægen lettere kan besvare alle spørgsmål, og patienten kan lettere følge med i sin journal.

»Men der er endnu større perspektiver set med patienternes øjne, hvis EPJ i fremtiden ikke blot fungerer som personalets arbejdsredskab, men også bringer patienten i centrum og bliver skrevet i et forståeligt sprog. Man kunne også lade patienten selv skrive i sin journal,« foreslår Anna-Britt Krog.

Hendes næsten 200 sider lange ph.d.-afhandling er blevet bestilt af OUH og det nu lukkede Fyns Amt, og på OUH er de glade for rapporten:

»Rapporten formår at tilføre viden, som vi bestemt kan bruge. Eksempelvis dens påpegning af, at de forskellige subkulturer på sygehuset tager imod og anvender EPJ på hver sin måde. Der er store forskelle mellem faggrupperne og fra afdeling til afdeling, så man kan ikke blot lave en standardmodel og forvente, at resultaterne bliver de samme over alt. Meget af det havde vi naturligvis en fornemmelse af i forvejen, men det er altid rart at få det dokumenteret,« siger ledende overlæge Niels Dieter Röck fra OUH, der også har fungeret som bivejleder på afhandlingen.

Han peger også på, at det for ledelsen på OUH også har været nyttigt at få sat fokus på, hvordan EPJ påvirker organisationsudviklingen på sygehuset.

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet

Om projektet 

Ph.d.-afhandlingen »Forhandlinger om patienten - den elektroniske patientjournal som kommunikationsmedie« er blevet til som resultat af 10 måneders feltarbejde fordelt på tre afdelinger på Odense Universitetshospital. Anna-Britt Krog har i perioden september 2005 til april 2007 fulgt 24 personers arbejde med de elektroniske patientjournaler, og de er efterfølgende blevet interviewet. Det har både været læger, sygeplejersker, sekretærer, social- og sundhedsassistenter og jordemødre. Desuden har hun interviewet en fokusgruppe et halvt år efter, de var begyndt at bruge EPJ. Feltarbejdet resulterede i 700 sider med dagbog og interviewudskrifter.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.