Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer

Det er ikke kun folk med hang til svulstige ballader, fyrværkeri og store kjoler, der med fordel kan sidde klinet til skærmen lørdag aften, når der er finale i det internationale Melodi Grand Prix.

Nej, måske skulle erhvervsministeren eller økonomiministeren invitere de danske erhvervsledere til Grand Prix-kage og boblevand.

Forskning viser nemlig, at der er et klart sammenfald mellem landenes fordeling af point til det Europæiske Melodi Grand Prix og vores tilbøjelighed til at vælge varer fra særlige lande ved supermarkedets hylder:

»Vores studie har vist, at de mønstre, vi kan se i landenes fordeling af point til hinanden ved Grand Prixet, kan genfindes i den internationale samhandel. Altså: Når Danmark plejer at give Sverige mange point, så er det ikke kun de svenske sange, vi kan lide – så foretrækker vi også de svenske varer,« forklarer Ari Kokko.

Han er professor ved Institut for international handel og ledelse på Copenhagen Business School og har sammen med en kollega lavet studiet af sammenhængen mellem landenes Grand Prix-favoritter og deres valg af importlande.

Grand Prix afspejler vores kultur

Danskerne er for eksempel uforholdsmæssigt glade for svenske, engelske og hollandske varer, selv når man tager højde for de almindeligt kendte faktorer, der påvirker international samhandel

Og det er altså denne forkærlighed, man ifølge Ari Kokko også kan se, når pointene fordeles til Grand Prixet.

Han gør dog opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er vores forkærlighed for svenske pop-hits, der får os til at handle svensk:

»Det er jo ikke sådan, at musikken får os til at købe et særligt lands varer, men vores syn på andre lande har en stor betydning for, hvilke produkter vi køber. Den opfattelse bliver jo påvirket af alt fra politik over økonomi til sport, men vores stemmer til Grand Prixet har bare vist sig at være et rigtig godt billede på, hvad vi synes om de andre lande. Vi kommer simpelthen tættere på at kunne forklare forskellene i samhandelen, når vi lægger Grand Prix-pointene til de allerede kendte faktorer, som for eksempel distancen mellem landene, medlemskab af vigtige handelsaftaler og den generelle kulturelle afstand,« siger Ari Kokko.

Den mangeårige Grand Prix-vært og kommentator Jørgen de Mylius genkender billedet af, at landene stemmer på dem, der ligner dem:

»Det er helt sikkert et faktum, at der stemmes på nabolande og lande, der deler smag. Grækenland stemmer på Cypern, Spanien på Portugal og omvendt. Ligesom de nordiske lande, landene på Balkan og i Østeuropa stemmer på hinanden,« siger Jørgen de Mylius.

Point genvej til vores smag

Det er netop det faktum, som forskerne kan udnytte til at udfylde et hul i den eksisterende forskning i international samhandel.

Når man skal undersøge et lands evne til at sælge sine varer i udlandet, så har man ofte kigget på forhold inden for landet selv. For eksempel hvor meget arbejdskraft landet har til rådighed, og hvor meget det koster at producere varer i det pågældende land.

Til gengæld har det ifølge Ari Kokko været mere sparsomt, når det kommer til data, der kan fortælle os om de lande, vi eksporterer til:

»Vi kan selvfølgelig se på, hvor mange mennesker der er i et givent land, og hvor mange penge indbyggerne tjener, men indtil nu har vi haft svært ved at indfange den rolle, som befolkningssmag har for deres valg af varer,« siger Ari Kokko.

Han fortæller, at man tidligere har prøvet at undersøge, hvad forskellige politiske, geografiske, kulturelle og religiøse egenskaber har af betydning for, hvilke lande man køber varer fra:

»Men det kræver nogle kæmpestore undersøgelser, og det betyder for eksempel, at vi stadigvæk bruger tal fra målinger lavet for 25 år siden, fordi det simpelthen er så stor en opgave at lave undersøgelserne,« konstaterer Ari Kokko.

Det er her, tallene fra Grand Prixet kan hjælpe.

»Afstemningen til Grand Prixet laves alligevel hvert år, og det er et kæmpemæssigt socialt eksperiment, hvor ni millioner mennesker ringer ind og fortæller, hvad de kan lide. Da vi så blev opmærksomme på, at flere antropologiske undersøgelser netop pegede på, at Grand Prixets stemmeafgivning afspejler faktorer som politik, kultur og religion i landene, så gik det op for os, at mønstrene i uddelingen af point kunne bruges som en genvej til at måle landenes præferencer for hinanden,« siger Ari Kokko.

Samtidig er Grand Prix-pointene – i modsætning til eksisterende måleredskaber – asymetriske:

»Det faktum, at Finland kan lide Italien, behøver altså ikke at betyde, at Italien kan lide Finland. Det indfanger man ikke, hvis man for eksempel måler betydningen af afstande mellem landenes hovedstæder: Hvis der er 1.000 kilometer fra en hovedstad til en anden, så er der også 1.000 kilometer tilbage.«

Grand Prix kan forbedre eksporten

Tallene fra Grand Prixet giver ikke blot forskerne endnu et måleværktøj, men kan også give værdifuld viden til landets erhvervsledere:

»Generelt kan man sige, at hvis vi kan indfange de her mønstre i vores handel med andre lande, så kan vi blive bedre til at sælge vores varer og derigennem mindske arbejdsløsheden,« siger Ari Kokko og fortsætter:

»Samtidig er det mere specifikt en enormt værdifuld viden for virksomheder, der overvejer, hvordan de skal markedsføre deres produkter i andre lande, Hvis en dansk virksomhed for eksempel skal sælge sine varer i et fremmed land, så er det interessant at vide, om det at være dansk er positivt eller negativt i det pågældende land, fordi det fortæller virksomheden, om den skal vifte med Dannebrog eller lade flaget blive i tasken.«

De danske virksomheders problemer i kølvandet på Muhammed-krisen gav et ekstremt eksempel på, at nationalitet ikke altid er det bedste salgsargument, men ifølge Ari Kokko kan data fra Grand Prixet være med til at fange nogle af de knap så tydelige præferencer for særlige lande:

»Hvis man ser på mønstrene i grand prixet, så er det jo helt klart, at når Cypern altid giver Grækenland mange point - så skal en græsk virksomhed, der vil sælge sine varer på Cypern vifte med det græske flag. Cyprioterne har jo i grand prixet tydeligt vist, at de synes om de græske sange, og derfor er det sandsynligt, at de også vil være positivt stemt over for en vare, der spiller på at være græsk. Omvendt viser stemmetallene, at italienerne åbenbart ikke kan lide Finland, så finske virksomheder skal måske hellere fortie deres varers oprindelse og så hellere løfte produkternes positive egenskaber frem,« siger Ari Kokko.

Han peger på, at tal fra telefonafstemningerne ved American Idol allerede bruges af de store musikselskaber til at målrette deres markedsføring mod stater, der er positive over for en given kunstner.

Nationalitet vigtigere for ost end for olie

Man kan selvfølgelig spørge sig selv, hvor meget nationalitet overhovedet betyder i en globaliseret verden, og det var præcis, hvad Ari Kokko gjorde, da de begyndte at arbejde med problemstillingen:

»Jeg forventede, at effekten af landenes forkærlighed for andre lande ville aftage, fordi globaliseringen efterhånden har fjernet sammenhængen mellem produkt og hjemland. Men ganske overraskende viste vores studie, at vores handel med andre lande stadig påvirkes meget af vores opfattelse af det land, der forbindes med produktet« siger Ari Kokko.

Der er dog stor forskel på, hvor meget oprindelseslandet betyder for forskellige varetyper:

»Vores studie viser også, at sammenfaldet med grand prixet er størst for de varer, hvor man kan genkende oprindelsen. Når det drejer sig om råstoffer, som træ og metal, er indflydelsen ikke lige så stor, som når det drejer sig om produkter, hvor man tydeligt kan se oprindelsen. Det betyder for eksempel meget, når vi står og skal vælge en ost.«

Samtidig bliver effekten ifølge Ari Kokko større, jo mindre specialiseret produktet er:

»Når forbrugerne skal vælge mellem en række produkter, der ligner hinanden meget, så må vi vælge ud fra noget andet, og her kan vores kulturelle præferencer bliver udslagsgivende. Omvendt spiller det ikke en så stor rolle, hvis vi skal købe en meget avanceret maskine, fordi egenskaberne her er så vigtige.«

Virker ikke, hvis Danmark vinder

Danmarks bidrag spås af mange bookmakere og eksperter som en mulig vinder i Malmø. Men Ari Kokko er muligvis en af dem, der håber den danske sangerinde Emmelie de Forest ikke vinder en al for suveræn sejr. En af modellens svagheder er nemlig, at nogle sange kan være så gode eller dårlige, at de ikke kan fortælle os noget:

»Lige nu giver Danmark kun pengene to gange igen, og hvis alle giver 12 point til Danmark, så siger afstemningen os ikke særligt meget ud over, at det danske bidrag formodentligt har været en rigtig god sang, fordi det så snarere har været sangens kvalitet end et udtryk for de andre landes syn på os, der har været udslagsgivende.«

»Hvis der så til gengæld er et enkelt land, der giver os 0 eller 1 point, så er det jo et ret tydeligt signal, om at de ikke er særligt glade for Danmark.«

Telefonstemmer udtryk for folkets smag

At Grand Prixet virkelig afspejler, hvad den brede befolkning synes om de andre deltagende lande har særligt en ting bekræftet Ari Kokko i:

»Frem til 1998 havde man en national jury med fagfolk, som skulle bedømme musikken ud fra faglige kriterier. Her kunne man allerede se nogle mønstre i landenes favoritter, men da man så indførte telefonafstemning, så blev effekten pludseligt meget stærkere, og den forandring havde vi sandsynligvis ikke set, hvis der blot var tale om et tilfældigt sammenfald.«

Ari Kokkos undersøgelse strækker sig 1975 til 2008, og netop året efter i 2009 genindførtes de nationale juryer, der nu deler indflydelsen lige med telefonstemmerne. Det kan ifølge Jørgen de Mylius have mindsket betydningen af de nationale præferencer:

»Det er min opfattelse, at man stemmer lidt mindre på vennerne efter, at der er indført juryer bestående af eksperter og fagfolk, hvis bedømmelse tæller 50 procent,« siger Jørgen de Mylius.

Afspejler globale begivenheder

Tidsskriftet Nature kunne for nylig fortælle om et studie, der viste, at krisen i Sydeuropa fik krise-landene til at stemme på hinanden, og Ari Kokko mener bestemt, at man kan aflæse nogle af de store geopolitiske begivenheder i tallene:

»Det, vi har mærket tydeligst, er, at Østeuropa er blevet mere populær med tiden. Den kulturelle afstand er kommet til at virke mindre. Vi synes simpelthen ikke, at de er så underlige mere, og det afspejler sig i pointfordelingen.«

Jørgen de Mylius kan også godt genkende billedet af grand prixet som et spejl af storpolitiske begivenheder:

»Det internationale melodi grand prix er helt sikkert blevet påvirket af store begivenheder fra tid til anden. Et eksempel er da Israels bidrag 'Halleluja' vandt i 1979, hvor der ligesom i dag var meget fokus på urolighederne mellem Palæstina og Israel.«

Migrationen er ifølge Ari Kokko et andet fænomen, som kan aflæses i afstemningsresultatet:

»Vi har for eksempel set, at tyskerne giver mange point til Tyrkiet, fordi der er store tyrkiske indvandrergrupper i landet. Men det betyder samtidig også, at der er en del samhandel mellem landene, fordi de tyrkiske immigranter gerne vil købe tyrkiske varer. Det betyder, at vi ikke er nødt til at tage højde for de store folkevandringer, fordi de allerede afspejles i vores målinger.«