Natten mellem 9. og 10. november 1989 fandt en stor historisk begivenhed sted i Europa.
Berlinmuren – selve symbolet på den 40 år lange Kolde Krigs splittelse af Europa – faldt. Det var startskuddet på genforeningen af Europa, som længe havde været splittet i øst og vest.
Men hvordan er det gået landene i de seneste 30 år?
Den nyeste udgave af tidsskriftet Nordisk Østforum præsenterer en række studier om de politiske, økonomiske og sociale forhold i Europa.
Forskere indenfor flere felter svarer på spørgsmålet: Er der stadig et egentlig ‘Østeuropa’?
Fortsat en tydelig forskel
Helge Blakkisrud er seniorforsker og Rusland-ekspert ved Norsk Udenrigspolitisk Institut (NUPI) samt redaktør på Nordisk Østforum.
Forskning.no, Videnskab.dk‘s norske søstersite, bad ham om at opsummere forskningen, og hans svar på spørgsmålet var et definitivt: ‘Ja!’
»Der er fortsat tydelig forskel på øst og vest i Europa. Hele 30 år efter Berlinmurens fald er forskellene store på områder som befolkningsudvikling, levestandard, lønniveau og velfærd.«
Helge Blakkisrud mener, at det viser, hvor dybt arven efter det kommunistiske regime går. Og hvor vanskeligt det har været at gå fra planøkonomi – hvor staten kontrollerer varer, tjenester og produktionsmidler – og socialisme til en velfungerende markedsøkonomi og demokrati.
Helge Blakkisrud peger samtidigt på en interessant forskel mellem forfatterne i den seneste udgave af Nordisk Østforum, i opfattelsen af hvor grænsen fortsat ligger mellem øst og vest i Europa.
»Vi kan ikke længere trække en klar streg gennem Europa. Grænserne er ikke længere så tydelige, som de var i løbet af Den Kolde Krig. Der er tale om forskellige øst-vest grænser, afhængigt af om vi taler om politik, økonomi eller andre forhold.«
LÆS OGSÅ: Tyskland er stadig splittet 30 år efter genforeningen
Gik bedst for dem, som kom med i EU
I 2004 blev 10 lande i den tidligere Østblok medlemmer af EU. I 2007 kom også Rumænien og Bulgarien med, og i 2012 fulgte Kroatien trop.
Det er helt klart gået bedst for de lande, som kom med i EU, men selv i dag halter de østlige medlemslande udviklingsmæssigt efter de vestlige, påpeger Helge Blakkisrud.
»Udviklingen i Tyskland viser, hvor vanskeligt det er at fyre op under udviklingen i det tidligere øst. Selv med den stærke tyske økonomi og vilje til at udjævne forskellene regionerne imellem, er der til dels fortsat markante forskelle mellem de regioner, som udgjorde Vesttyskland og det gamle DDR.«
Men forskellen mellem lande henholdsvis i og udenfor EU er endnu mere markant, siger NUPI-forskeren.
»Balkanlandene ( Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Albanien, Kosovo og Makedonien) er i en helt anden kategori end de lande, som i dag er med i EU,« siger Helge Blakkisrud, som fortsætter:
»Og bevæger vi os endnu længere østpå, for eksempel til Ukraine, ser vi, at de har meget svært ved at følge med. For ikke at tale om landene endnu længere østpå. Rusland er undtagelsen, men ellers sakker de fleste lande i denne del af verden stadig længere bagud i forhold til med udviklingen i Vesteuropa.«
LÆS OGSÅ: Berlinmurens historie er stadig relevant i dag 30 år efter dens fald
Vanskeligt at indføre demokrati
Hvad er årsagen til, at der ikke er sket en hurtigere udvikling?
Ifølge Helge Blakkisrud er det lidt kompliceret.
»Det hele er jo et stort og sammensat eksperiment. Landene gik fra i lang tid at have en planstyret økonomi til at forsøge at indføre markedsøkonomi. Samtidig gik de fra et etpartisystem til at skulle indføre demokrati.«
Forskeren påpeger, at noget tilsvarende aldrig før er sket. Det viste sig også at være overordentlig vanskeligt at omstrukturere både økonomien og det politiske system på samme tid.
Selv i Østtyskland, som økonomisk set havde de bedste forudsætninger, var det vanskeligt at ændre de grundlæggende økonomiske og politiske institutioner og principper samtidig.
I dag nærmer det østlige og det vestlige Tyskland sig mere og mere. Men det vil stadig tage adskillige år, før Tyskland økonomisk set er ‘samlet’, mener Helge Blakkisrud. Politisk set er der sandsynligvis endnu længere vej at gå.
Drager vi endnu længere mod øst, er forsøgene på omstilling blevet vendt i modsat retning med indføring af autoritære regimer og statsstyret økonomi.
LÆS OGSÅ: Den Kolde Krigs lange skygger
Omstillingen er gået bedre end forventet
Den svenske politolog Andreas Bågenholm ved Gøteborgs Universitet er forfatter til en af artiklerne i den seneste udgave af Nordisk Østforum. Emnet er den politiske udvikling i Østeuropa i de forløbne 30 år.
Da tidsskriftet blev lanceret for nylig, konkluderede han, at demokratiseringen i Østeuropa faktisk er gået bedre, end man kunne have forventet.
»Berlinmuren faldt i november 1989. Allerede i maj det følgende år var det lykkedes næsten alle landene i øst at afholde frie valg, på trods af at de ikke havde haft det i en hel generation.«
»Forhåbningerne var muligvis for høje, når det gjaldt de sociale og økonomiske forhold i Østeuropa. Men den politiske omstilling gik over al forventning.«
Alligevel har mange østeuropæiske stater været præget af politisk ustabilitet siden kommunismens fald. En del af forklaringen kan være, at østeuropæerne har accepteret så mange forskellige nye partier. I Vesteuropa har det politiske landskab i højere grad været præget af stabilitet og forudsigelighed.
Men på lige dette område er det Vesteuropa, som på nuværende tidspunkt forandrer sig mest. Vælgerne i vest har nemlig også accepteret mange forskellige nye partier med mere eller mindre yderliggående holdninger.
På lige dette punkt er Vesteuropa blevet mere som Østeuropa, mener Andreas Bågenholm.
LÆS OGSÅ: 5 ting, du skal vide om Murens fald
Fremgang for ikke-liberale
Rune Holmgaard Andersen, tidligere samfundsforsker ved Universitetet i Tartu i Estland, er gæsteredaktør på den seneste udgave af Nordisk Østforum.
Han er optaget af de ikke-liberale tendenser, vi ser i flere lande i øst, blandt andet tendenser i retning af at begrænse indbyggernes frihed knyttet til for eksempel ytringsfrihed og parforhold mellem personer af samme køn.
I 1989 ønskede mange lande i Østeuropa at blive som ‘os’. Landene ønskede at undergå en ‘renselsesproces’, og ønsket var at slippe af med både den økonomi og de normer, som de var blevet underlagt i Sovjettiden.
Landene i Østeuropa ønskede at blive accepteret som ligeværdige medlemmer i Vesten. Parolerne lød ‘Return to Europe’ eller ‘Return to the Western World’.
Men Rune Holmgaard Andersen mener, at lige dét muligvis har ændret sig: Han ser nemlig en tendens, som især Ruslands præsident, Vladimir Putin, sammen med den russisk-ortodokse kirke er talsmand for.
»Øst bliver set som et sidste bolværk mod det dekandente vest. Vi ser det især i Ungarn og i Polen. Spørgsmålet er, om det er noget særligt for Østeuropa, eller om det er noget, som går i spænd med den voksende populisme, vi ser både i øst og i vest,« sagde Rune Holmgaard Andersen ved lanceringen af tidsskriftet.
LÆS OGSÅ: Børn, som er født lige efter Berlinmurens fald, præsterer dårligere
Værdierne er stort set uændrede
Når det kommer til værdier, mener Helge Blakkisrud, at de fleste undervurderede betydningen af de forskellige måder, henholdsvis øst og vest har udviklet sig på siden 2. Verdenskrig.
»Når lande som Polen og Ungarn blev optaget i EU, var det med en forventning om, at de delte et fælles (vest)europæisk værdigrundlag. Men når man for eksempel ser på opslutningen bag demokratiet i modsætning til et styre baseret på en stærk leder, er der igen klare forskelle mellem øst og vest.«
I øst er der større accept af den stærke, nationale leder, som styrer hen over hovedet på befolkningen.
EU-medlemskabet har på mange måder skubbet til grænsen for, hvad der er ‘øst’ i Europa.
»Men når det kommer til værdier som holdningen til ægteskab mellem personer af samme køn, ligger grænsen i højere grad, hvor den også lå i løbet af Den Kolde Krig,« mener Helge Blakkisrud.
Billedet er lidt deprimerende
Karsten Stæhr er professor i økonomi ved Tallinn Universitetet i Estland. Han er ikke så opmuntret af udviklingen af økonomien i øst.
»Da Berlinmuren faldt, var der en tro på, at hvis vi bare blev som vesten og fik markedsøkonomi, så ville vi blive rige. Men det har vist sig at være vanskeligt at få økonomien til at vokse stabilt,« siger han.
Hvis man ser samlet på alle landene i den tidligere østblok, er billedet lidt deprimerende, mener Karsten Stæhr: De lande, der som udgangspunkt var mest velhavende, er vokset hurtigere end de lande, som var fattige.
Han siger, at hvis vi ser på de lande, der blev medlemmer af EU, er det godt nyt.
Men ser vi på Balkanlandene og det tidligere Sovjetunionen, med undtagelse af de baltiske stater (Estland, Letland og Litauen) og Rusland, er billedet ret deprimerende. De sakker fortsat bagud.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Drømmen om et grænseløst Europa skubbet i baggrunden: Grænserne er vendt tilbage
LÆS OGSÅ: ’De andres liv’ – en historie om overvågning i 80’ernes DDR, der trækker tråde til nutiden
