Tiden stod næsten stille, i de alt for mange minutter Christian Eriksen lå på græsset i Parken lørdag aften.
Siden er det lykkeligvis meldt ud, at »Christian er okay«.
Men hvad skete der i hovedet på os, og hvordan søren skal vi forstå de følelser, der gik igennem alle os, der var vidner til landsholdsstjernens pludselige kollaps?
»Når vi er i kontakt med noget meget voldsomt, så oplever vi typisk alle en chokfølelse og en uvirkelighedsfølelse, og når det går op for os, at det er alvorligt og livstruende, så bliver vi typisk dybt berørte,« forklarer professor i krisepsykologi Ask Elklit.
»Det er de helt typiske reaktioner i alt krisepsykologi. Det er samme reaktion, uanset om vi ser nogen falde om på gaden eller oplever andre former for ulykker,« tilføjer Ask Elklit, der leder Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet.
»Derefter kan mennesker reagere vidt forskelligt: Nogle går ind i sig selv og blive tavse, andre græder, mens andre laver en dårlig vittighed. Vores reaktion afspejler typisk, hvem vi er sammen med, og hvem vi er som personer,« fortæller Ask Elklit.
Hvorfor har vi overhovedet empati?
Det er altså helt naturligt, at alle vidner til Christian Eriksens fald reagerede stærkt og uvirkeligt på den alvorlige situation.
Det var næppe mange, der sad og tænkte dybere over, hvorfor de følte sympati med Christian Eriksen - det virker ganske selvindlysende.
Men bevæger vi os et skridt længere ned ad psykologiens forklarings-stige, så er vores empatiske automatreaktion »ret interessant«, forklarer professor i psykologi Peter Berliner:
»Hvorfor vi instinktivt føler medfølelse er et godt spørgsmål. I psykologien hælder mange i retning af, at medfølelse er tillært, fordi vi skal skabe relationer for at overleve,« forklarer Peter Berliner, der i mange år har forsket i og arbejdet som krisepsykolog.
»Selv små børn er nødt til at lave relationer, for at de kan overleve. Det er relationsdannelsen, der gør os til menneske. Vi har alle en medfødt evne til medfølelse, men vi skal kalde på den og lære den i vores miljø,« lyder det fra Peter Berliner, der er professor ved Grønlands Universitet.
Relationer bygger på tillid og empati, og derfor har vi altså instinktivt medfølelse for hinanden, hvis vi kommer til skade eller bliver udsat for ulykker.
Medfølelse ligger dybt i vores kultur
Responsen på Christian Eriksens uheld har været et overvældende vidnesbyrd om, at empatien findes derude.
Alt fra spillernes lynhurtige reaktioner, da de dannede en menneskemur på banen, til de danske og finske fans forbrødrede fællessang og en overstrømmende opbakning på sociale medier viser, at folk på tværs af nationalfølelelser og landegrænser var dybt berørte.
Peter Berliner mener endda, at vi kan slynge os op til at forstå de markante reaktioner på Christian Eriksens nærdødsoplevelse som en bekræftelse af, at vi mennesker bliver mere og mere civiliserede.
»Videnskabeligt set er reaktionerne dybt interessante, fordi det giver os et lille indblik i masseteori (teorier om masserne, red.),« påpeger han og fortsætter:
»Der er mange teorier, der siger, at massen er følelsesmæssigt let påvirkelig og irrationel, og vi forbinder massepsykologi med aggressive og råbende masser. Men reaktionen på det, vi så i Parken, giver os en helt anden fortælling. Det viser os, at medfølelse og empati ligger lige så dybt i vores kultur og vores fællesskab som det onde og ufornuftige.«
Mennesker bliver mere civiliserede
At fodbolden og alle de elementer, der er af konkurrence og fædrelandsfølelse, træder i baggrunden både under og efter Christian Eriksens kollaps, ser Peter Berliner som et tegn på, at vi mennesker grundlæggende bliver mere civiliserede og medmenneskelige:
»Tænk på det gamle Rom, hvor mennesker jublede og skreg, når andre mennesker blev revet i stykker og spist af dyr. I fodbolden samles vi om nationerne, der kæmper mod hinanden, men vi samles også om nogle menneskelige værdier om ordentlighed. Det synes jeg, blev meget tydeligt, når vi så, hvordan alle reagerede på uheldet.«
Peter Berliner anbefaler bogen ‘The Better Angels of Our Nature: Why Violence Has Declined’ fra 2011, der er skrevet af den canadiske professor i psykologi ved Harvard University Steven Pinker, som et eksempel på teorien bag. Den oprindelige teori om »civilisatorisk udvikling« stammer fra sociologen Norbert Elias (1897-1990).
»Selv i krig taler vi om krigens regler, og når nogen overskrider dem og simpelthen bliver ondskabsfulde, taler vi om ‘beskidt krig’. Det er på sin vis ganske absurd, men det er et eksempel på, hvor meget den kulturelle ramme betyder, og hvordan vi går igennem en civilisatorisk udvikling,« forklarer Peter Berliner.
Han nævner også boksning og MMA som voldsomme sportsgrene, der i endnu højere grad end fodbold handler om at banke modstanderen.
»Men der er alligevel nogle regler om sportslighed. Det fortæller os, at vi mennesker har en nærmest universel form for omsorg for hinanden. Selvom vi banker løs på hinanden, er vi blevet bedre til at passe på hinanden,« siger Peter Berliner.
Vi taler åbent om følelser i dag
I alle de reaktioner, interviews og pressemøder, der har fyldt i medierne efter Christian Eriksens kollaps, er det desuden påfaldende, hvor ærligt og åbent der er blevet talt om følelser, påpeger krisepsykolog Ask Elklit.
»Jeg synes, at Eriksens holdkammerater og trænere har været prisværdige, fordi de åbent har fortalt os, hvor berørte de er af situationen. De har været en slags rollemodeller for os alle sammen, fordi de åbent har talt om deres følelser,« fortæller han.
For 30 år siden ville det have været en helt utænkelig reaktion, vurderer Ask Elklit:
»Det er helt bestemt mere acceptabelt at tale om følelser på den måde i dag. Det er en udvikling, vi har set de sidste mange år. Jeg husker, at der skete en markant vending, da piloten Stefan G. Rasmussen nødlandede et SAS-fly i 1991, hvor han efterfølgende fortalte åbent om, hvor svært det var for ham følelsesmæssigt.«
Tsunami af følelsesudbrud på de sociale medier
Følelserne har i den grad også fået frit løb på de sociale medier, hvor alle fra Kongehuset til statsminister Mette Frederiksen og nærmest hele fodboldverdenen har vist sympati for Christian Eriksen og landsholdets situation.
Ifølge Michael Hviid Jacobsen, som er sociologiprofessor og har forsket i sorgkultur, er det et tegn på en helt ny måde at sørge på.
»I dag kan alle reagere øjeblikkeligt på nyheder i modsætning til tidligere - i tiden før internettet - hvor adgangen til massekommunikationen var begrænset, og hvor det tog tid at melde budskaber ud,« siger han og fortsætter:
»Dette vidner om, at vi alle får mulighed for at vise omverdenen, hvad vi føler og tænker, når hændelser som den med Christian Eriksen indtræffer, og der opstår nærmest en tsunami af følelsesudbrud på de sociale medier.«
Det kan skabe en - ofte kortvarig - oplevelse af kollektiv identifikation og sammenhold i en verden, der på mange måder er præget af konflikter og kløfter, mener Michael Hviid Jacobsen, der er tilknyttet Institut for Sociologi på Aalborg Universitet:
»På en eller anden måde bliver vi alle pludseligt pårørende til dem, der oplever krise og ulykke, samtidig med at langt de fleste af os jo reelt slet ikke kender vedkommende. På den måde tilbyder de sociale medier en forunderlig form for stedfortrædende sorg, sympati og fællesskab, når mennesker rammes af ulykke, sygdom eller død,« forklarer han.
Sebastian Larsson: "När vi landade i Spanien igår så nåddes vi väldigt snabbt av de hemska nyheterna om Christian Eriksen.
— Svensk Fotboll (@svenskfotboll) June 13, 2021
Alla våra tankar, kärlek och styrka går till Christian, hans familj, hans nära och kära och hela den danska truppen.
KÄMPA CHRISTIAN! @DBUfodbold pic.twitter.com/OT4Z0JiBcj
Resten af EM bliver »en svær opgave« for landsholdet
Den danske landsholdstrup har været i kontakt med Christian Eriksen, og den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel har endda besøgt den danske midtbanemand på Rigshospitalet.
Landsholdstruppen trækker sig ikke fra turneringen og spiller altså også den næste EM-kamp mod Belgien torsdag 17. juni. Og det bliver »en svær opgave«, vurderer krisepsykolog Ask Elklit.
»Jeg tænker, at chokket sidder i kroppen i et stykke tid, og at de har brug for at bearbejdet oplevelsen. At de går ud og præsterer er kontraintuitiv. Læger og soldater er trænet i at præstere efter den slags oplevelser, men det er fodboldspillere ikke,« lyder det fra Ask Elklit.
»Men på den lange bane, tror jeg, at det kan styrke sammenholdet på holdet. Det håber jeg,« slutter Ask Elklit.
