Derfor har vi ikke samme medfølelse med fremmede

Føler du dig mindre afslappet omkring fremmede mennesker, end når du er sammen med vennerne? Og har du større medfølelse med dine venner end med tilfældige mennesker? Det er faktisk slet ikke så underligt.

En ny undersøgelse, udgivet i det anerkendte tidsskrift Current Biology, viser nemlig, at både mennesker og mus får en fysiologisk stressreaktion, når de står overfor fremmede. Og den lille stressreaktion er nok til, at vi får mindre empati med fremmede, der udsættes for smerte, end vi gør med bekendte eller venner.

Men når stressreaktionen blokeres med et stressdæmpende stof, så viste forsøgspersonerne lige så stor medfølelse med en fremmed som med en ven, konkluderede forskerne bag undersøgelsen.

»Præsident Barack Obama har sagt, at det er mangel på empati, der driver misforståelse, splittelse og konflikt [i verden]. Vores undersøgelser identificerer en årsag til denne empatimangel og svarer på spørgsmålet, hvordan skaber vi empati mellem fremmede,« siger psykologi professor Jeffrey Mogil, seniorforsker bag undersøgelsen i en pressetekst fra McGill University.

Stress har sociale konsekvenser

Undersøgelsen er interessant fordi den peger på, at stress kan have sociale konsekvenser, konstaterer Christian Gaden Jensen, Ph.D.-studerende ved Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet.

»Undersøgelsen tyder på, at hvis man kan håndtere sit fysiologiske stressniveau og få sin krop ned i gear, så kan man forhindre stress i at skade ens evne til at være medfølende. Det kan jo påvirke reaktioner og tanker, og kan i sidste ende skabe færre konflikter i vores sociale liv,« siger Christian Gaden Jensen. Han har ikke været med til at lave undersøgelsen, men forsker selv i stress og hjernen, og i hvordan meditation kan mindske stress.

Stress påvirker vores evne til at se situationen fra andres perspektiv, vurderer Malene Friis Andersen, postdoc. på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

»Undersøgelsen bekræfter, hvad vi ved fra forskning i arbejdsmiljø og stress. Det bliver simpelthen sværere at sætte sig i en andens sted, når man er stresset, og det øger risikoen for konflikter i sociale sammenhænge. Blandt andet på arbejdspladsen,« siger Malene Friis Andersen, der ikke selv har været med til at lave undersøgelsen.

Fremmede stresser ved synet af hinanden

I undersøgelsen bad det store amerikanske og canadiske forskerhold den ene halvdel af 16 vennepar om at holde deres ene hånd i 4 grader koldt vand i 30 sekunder, mens den anden kiggede på. Efterfølgende bad forskerne så de deltagere, der kiggede på, om at udfylde et spørgeskema og vurdere, hvor tæt et forhold de havde til vennen, og hvor ubehageligt det var se ham eller hende holde hånden i koldt vand.

Det samme undersøgte forskerne så med en gruppe af 26 deltagerpar, der ikke havde mødt hinanden i forvejen. Forskerne målte begge gruppers niveau af stresshormonet kortisol før og efter eksperimentet.

Resultatet viste, at:

• gruppen af fremmede deltagerpar havde betydeligt mere stresshormon i kroppen end gruppen af vennepar, når de bare sad over for hinanden.
  
• Til gengæld steg niveauet af stresshormon hos vennerne i højere grad, når den ene af de to skulle sænke hånden i koldt vand.
  
• Samtidig viste spørgeskemaerne, at venneparrene også rapporterede at opleve større ubehag ved, at se den anden have hånden i det kolde vand, end hvad de fremmede deltagerpar gjorde.

Måske det ikke er så overraskende i sig selv. Derfor gentog forskerne nu forsøget med 20 fremmede deltagerpar, der fik det stresshæmmende stof metopirone inden forsøget.

Her viste resultatet så, at:

• Ved at holde stressreaktionen nede med stoffet metopirone, så udtrykte de fremmede deltagerpar lige så stor empati med hinanden som venneparrene fra det tidligere forsøg.

Det lader altså til, at hvis man bremser den stressreaktion, der sker når fremmede sidder overfor hinanden, så vil de opleve mere empati med hinanden, når den ene oplever ubehag, konkluderer forskerne.

Vi stresser for at overleve

Forskerne fandt faktisk også samme mønster, når de testede mus. De mus, der fik et stressblokerende stof, agerede med større empati overfor fremmede mus i smerte, end mus, der ikke fik dæmpet deres stressreaktionen.

Resultatet bekræfter, som mange andre undersøgelser, at stressreaktionen ved synet af fremmede indeholder nogle fysiologiske og basale kognitive mekanismer, som vi deler med andre dyrearter, vurderer Christian Gaden Jensen.

»Det lader altså til, at denne stressmekanisme ved synet af fremmede opstod så langt tilbage i evolutionshistorien, at de samme grundlæggende principper kan påvises i ”mus og mænd”,« siger Christian Gaden Jensen og fortsætter:

»Stress er jo oprindeligt udviklet som en form for alarmberedskab, der også hjælper os med at være opmærksomme på eventuelle trusler i omgivelserne. Derfor giver det god mening, at både mus og mennesker reagerer med en smule mere agtpågivenhed, når vi sidder overfor fremmede, end når vi sidder overfor venner. Det kunne jo være en potentiel fjende eller konkurrent, der sidder overfor os.«

Mennesker er født til at være empatiske

Stress er jo oprindeligt udviklet som en form for alarmberedskab, der også hjælper os med at være opmærksomme på eventuelle trusler i omgivelserne. Derfor giver det god mening, at både mus og mennesker reagerer med en smule mere agtpågivenhed, når vi sidder overfor fremmede, end når vi sidder overfor venner. Det kunne jo være en potentiel fjende eller konkurrent, der sidder overfor os.

Ph.d.-studerende Christian Gaden Jensen.

Men selvom fremmede aktiverer vores medfødte alarmberedskab, så er vi mennesker i bund og grund empatiske væsener af natur, konstaterer Jill Byrnit, adjunkt på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet.

»Det har været smart for vores forfædre at være opmærksomme og bekymrede om deres gruppemedlemmers velbefindende, da det har hjulpet dem til at holde sammen. Så de mennesker med gener, der gjorde, at de havde evnen til at føle empati med vennerne, havde altså større chancer for at klare sig og overleve. Derfor er de blevet vores forfædre og givet denne evne videre,« siger Jill Byrnit, der selv forsker i evolutionspsykologi

Men selvfølgelig det også en god idé at være på vagt overfor fremmede, da man kæmper om de samme ressourcer, vurderer Jill Byrnit.

»Der er ikke uanede ressourcer i naturen, og vores forfædre har ofte skullet konkurrere med andre fremmede grupper om føden. De har derfor ikke kunnet tillade sig at være lige så medfølende med fremmede, som dem fra deres egen gruppe,« siger Jill Byrnit.

Stress sænker ikke altid empatien

Tidligere forskning har dog vist, at vores evne til at handle empatisk ikke altid sænkes, når vi befinder os i stressende situationer.

»Mennesker agerer for eksempel også meget næstekærligt og selvopofrende i livstruende situationer, især hvis det gælder deres børn eller familie,« siger Christian Gaden Jensen.

Den fysiologiske stressreaktion stopper os altså ikke altid fra at være empatiske, næstekærlige, eller fra at gå langt for at redde andre mennesker i nød.